Vilhelm Lundstrøm

Biography

Vilhelm Lundstrøm var en af de yngste i den kreds af kunstnere, der skabte den tidlige danske modernisme. Han debuterede i al stilfærdighed i 1916 med en række små, afdæmpede opstillinger i en sart gråtoneskala, men i løbet af de følgende år skulle han vise sig som et af de mest radikale medlemmer af den gruppe, der havde skabelsen af en helt ny kunst som sit erklærede mål. Allerede i 1917 placerede L. sig centralt i dansk kunstliv og -debat, da han som den første herhjemme udstillede collager. Året efter introducerede han det non- figurative billede, bl.a. i form af en række montager, hvis hovedbestanddel var bræddestykker, de såkaldte "pakkassebilleder". Det var tydeligt, at den franske kubisme havde ansporet L. til disse eksperimenter, skønt han på dette tidspunkt endnu ikke havde været i Paris og stiftet bekendtskab med denne ved selvsyn. Som mange andre af tidens unge kunstnere, der udfoldede sig i krigsårenes hektiske københavnske kunstliv, kendte han de nye retninger på anden hånd, når bortses fra enkelte eksempler i grosserer Tetzen-Lunds samling. Han orienterede sig bl.a. gennem de unge kunstneres kampskrift Klingen, som han selv flittigt leverede litografier til i årene 1919-20. L. skilte sig ved sin radikale materiale- og genstandsbetoning ud fra hovedtendensen i den danske modernisme, der bevægede sig i retning af det dekorative, og i sit konsekvente opgør med maleriets virkelighedsillusion kom han til at stå som modernismens frontfigur i de sidste år af 1. verdenskrig og tiden umiddelbart derefter. Sammenlignet med de fleste danske modernister stillede L. sig meget frit og bevidst undersøgende til de udenlandske avantgarderetninger. Efter i dialog med kubismen at have gennemprøvet de geometriske grundformer og anvendelsen af præfabrikerede materialer, gik L. videre til andre spørgsmål, men fortsat søgte han mod grænserne for maleriet. I den såkaldt "krøllede" periode, ca. 1919-22, behandlede han farvesubstansen med lystfyldt brutalitet, og iscenesatte motiverne, f.eks. Frokost i det grønne, højst ukonventionelt og tilstræbt respektløst. Under det lange ophold i Sydfrankrig 1923-32 fattede L. interesse for den geometriske billedkonstruktion og monumentalitetssøgen, som var kendetegnende for flere af de efterkubistiske, europæiske retninger. Igen udviklede han hurtigt sin selvstændige, let kendelige form, der satte tingenes koncentrerede, kraftfulde volumen i centrum. Han arbejdede især med opstillinger, der kombinerer stram fladekomposition med udpræget tredimensionalitet, og med figurmotiver, især af kvinder opbygget af store, forenklede former. Denne fase kulminerede i mosaikkerne til Frederiksberg Svømmehal med deres forening af klassisk ro og moderne, naturlig nøgenhed. 1920rne igennem stod L. som den centrale skikkelse i sammenslutningen De fire, der var vokset ud af samarbejdet om tidsskriftet Klingen, og som længe søgte at holde troen på den radikalt nye kunst oppe blandt danske modernister og det publikum, de havde fået i tale under 1. verdenskrig. For mellemkrigstidens kulturradikalisme kom L. til at stå som den, der bedst havde realiseret idealet om den på en gang revolutionære og almengyldige kunst, den nye saglighed, der skulle befri skønheden fra bindingen til det kostbare og klassebestemte. PH udlagde L.s kunst i talrige artikler, mens L. ikke selv gav sig af med at formulere sine intentioner på skrift. Til gengæld stod han livet igennem gerne sammen med de nye generationer, f.eks. med de unge abstrakte på udstillingen "13 kunstnere i Telt" i 1941. Også i L.s sene arbejder er opstillingen og enkeltfiguren de foretrukne motiver, og han fortsatte livet igennem med at hylde den geometriske forenkling. Men mens farvespektret tidligere ofte havde været begrænset, udvidede det sig nu til at omfatte alle grundfarverne. Herved gik en del af den rumlige fylde og koncentration tabt, mens en ny spænding mellem farvekraft og rum blev vundet. I sine sidste år var L. en afholdt lærer ved Kunstakademiet.

Author: Hanne Abildgaard (H.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.