L. Tuxen

Biography

L. Tuxens ønske var allerede fra barndommen at blive marinemaler, men lærerne på Kunstakademiet opmuntrede ham til at blive figurmaler. Efter sin læretid hos Léon Bonnat i Paris fik han sit gennembrud med Susanne i badet på Charlottenborgudstillingen i 1879 en gentagelse af billedet, han havde udstillet på Salonen i Paris året før. Kollegerne, med Kristian Zahrtmann i spidsen, opfordrede ham til at undervise dem i valeurmaleriets principper, grundlaget for den franske naturalisme. Kunstnernes Studieskoler begyndte således i et taglokale i Søkvæsthuset i 1879, men udvidedes ved P.S. Krøyers hjemkomst i 1882, hvor skolen samtidig fik statstilskud. T.s talent, koloristiske begavelse og gode pædagogiske evner havde anbragt ham i spidsen for sin generation. Det blev da også ham, valget faldt på, da en komité med brygger Carl Jacobsen som formand ønskede et maleri af den danske kongefamilie. Billedet skulle være en gave til København og hænge i det nye Rådhus. Det store gruppemaleri Christian IX og dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg, 1883, slog for alvor T.s navn fast som en særdeles kompetent figurmaler, der tillige skaffede ham international berømmelse. Det var kun de radikale kræfter i København, anført af kunstkritikeren Karl Madsen, som nedgjorde kongebilledet, mere på grund af motivet end de maleriske kvaliteter. Dronning Victoria bestilte hos T. et lignende, men mindre, gruppeportræt med sig selv omgivet af sin familie på Windsor Castle i anledning af sit 50 års regeringsjubilæum i 1887. T. blev fra da af Dronning Victorias hofmaler, hvilket betød, at han den næste snes år var på farten rundt i Europa for at male fyrsteportrætter. Af breve hjem til broderen, Emil Tuxen, fremgår det, at T., embedsmandssønnen, udførte sin pligt som figurmaler, men af hjertet havde ønsket at deltage med vennerne i det kunstneriske fremstød, som tog form på Skagen i løbet af 1880erne og 90erne. T. giftede sig anden gang i 1901 med Frederikke Treschow fra Fritsøehus ved Larvik i Sydnorge. Noget af det første, ægteparret foretog sig, var at købe den gård i Vesterby på Skagen, som flere kunstnerpar havde lejet til sommerophold. Med Thorvald Jørgensen som arkitekt, omdannedes gården til en herskabelig bolig. T. forstod, hvilken værdi de kunstneriske forhold i 1880erne og 90erne havde, og fik ideen til at stifte et museum for disse årtiers kunst. Skagens Museum blev stiftet i 1908, men der skulle gå 20 år, før det kunne indvies. I de forløbne år havde især T. gjort et ihærdigt stykke arbejde for at skaffe de nødvendige økonomiske midler. T. fortsatte med at male fyrstebilleder, men landskaber fra Jyllands pittoreske top blev hans foretrukne motiver. Som lærer var T. højt skattet. Ifølge gamle elevers beretninger kunne han korrigere uden at tage lysten fra dem. Samtidig fulgte han fortsat med i tidens nye strømninger ved gentagne besøg i Paris. I 1911 malede han således et kubistisk maleri til F.L. Smidths 30- års jubilæum. Han ønskede dog ikke at folde sig ud som modernistisk maler, vel vidende, at han hørte til naturalismens epoke fra årtierne før århundredskiftet.

Author: Lise Svanholm (L.Sv.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.