Genealogy
Utzon-Frank, Aksel (Axel) Einar (Ejnar), 1888-1955, billedhugger. *30.3.1888 på Fr.berg, ?15.7.1955 i Asserbo, begr. i Kbh. (Vestre). Bindestreg fra 26.2.1943. Forældre: Kasserer, tidl. sagfører Jens Christian F. og Anna Cathrine Utzon. ~4.12.1908 på Fr.berg med Gerda Harriet Margrete Christensen, *10.10.1886 i Kbh., ?16.3.1962 smst., datter af murerm. Hans C. og Ane Kirstine Larsen.
Biography
Einar Utzon-Frank var gennem hele sit værk skønhedsdyrker og æstet, og han blev hovedskikkelsen i den klassicistiske strømning, der prægede dansk skulptur i mellemkrigsperioden. Han gik kun et enkelt semester på Akademiet, hvor han blev ven med den noget ældre Kai Nielsen, med hvem han delte beundring for Rodin og den nye franske skulptur, som kunne studeres på Glyptoteket. Senere kom de to venner imidlertid til at repræsentere modsatte holdninger. Kai Nielsens frodige og sanselige modernisme var en direkte modpol til den klare og kølige U.-F., der aldrig slap traditionen fra Thorvaldsen. U.-F.s værk var baseret på et indgående kendskab til og beundring for den græsk- arkaiske og tidlige italienske renæssances skulptur. Han var stærkt optaget af skulpturens formelle sider, proportioner, balance og silhuet, foretrak ofte tvungne og utraditionelle stillingsmotiver, og hans figurer var sjældent rent frontale, men ofte med en let drejning i kroppen. De første skulpturer, Kullemper og Hvil, fra 1907 og 1908, viser en social interesse, inspireret både af Constantin Meuniers realisme og af U.-F.s omgang med kredsen omkring Aksel Jørgensen og bladet Gnisten. Efter den store udlandsrejse 1912-13, hvor især de græske gavlgrupper i München og Donatellos enkle og rene former gjorde uudsletteligt indtryk, er den klassiske påvirkning tydelig i U.-F.s værk. F.eks. er der klare paralleller til den italienske ungrenæssances portrætskulptur i busten af datteren Grete. Gennembruds- og hovedværk er Afrodite fra 1914, den første blandt en lang række mytologiske kvindeskikkelser. Han har i denne skulptur kombineret kroppens harmoniske proportioner og gennemtænkte, glidende linier med dekorative detaljer i kvindens rent ornamentale hårpragt. En række statuetter fra 1910erne tydeliggør forkærligheden for de komplicerede stillinger, idet figurerne i deres raffinerede linieforløb afspejler tidens interesse for manierismens formsprog. Højdepunktet i den henseende er det lueforgyldte frirelief af Ærkeenglen Mikael, som i sin langlemmede elegance er typisk art deco. I direkte modsætning hertil står granitrelieffet fra 1929 af Dødens engel på Søndermarkens Krematorium, som i sin robuste danskhed kommer tæt på Joakim Skovgaard. Efter 1920 forlod U.-F. den overdrevent raffinerede stil og vendte sig især mod den monumentale skulptur, og hans forslag hertil var talrige. Han kom da også i mellemkrigsperioden til at udføre en lang række offentlige monumenter, hvoraf kolossalfiguren Slangedræber i Politigården må betragtes som et hovedværk. Stiliseret, men overordentlig virkningsfuld, træder den nøgne mandsfigur på slangen som en symbolsk fremstilling af kampen mod det onde. Enkel og respektfuld, men måske en smule stiv, er ligeledes hans sidste monumentalopgave, rytterstatuen af Christian X, som glider naturligt ind i gadebilledet. U.-F. var uhyre bevidst om et virkningsfuldt samspil mellem skulptur og arkitektur, og hans enkle, figurative stil var velegnet til udsmykning af en stor del af tidens nybyggeri, hvilket også de 6 facaderelieffer til Stærekassen er eksempel på. Som et modstykke til U.-F.s gennemtænkte skulpturer står en stor og frodig tegneproduktion. U.-F. blev i 1918 som blot 30-årig udnævnt til professor på Kunstakademiet. I sin undervisning lagde han stor vægt på en solid håndværksmæssig kunnen, og hans pædagogiske ideer byggede på idealer fra renæssancens store værksteder, hvor eleverne fik mulighed for at deltage i mesterens egne opgaver. Han fik som lærer og pædagog stor betydning og kom til at præge flere generationer af billedhuggere. Denne position betød imidlertid også, at hans skulpturelle idealer blev dominerende i noget nær en menneskealder, og han kom derfor næsten uundgåeligt i et modsætningsforhold, ikke blot til de samtidige, men også de yngre billedhuggere, som arbejdede frem mod en abstrakt skulptur.
Education
I malerlære hos kgl. hofdek.malere Nielsen & Hansen; Tekn. Sk. 2 år (H. Grønvold); Kunstakad. Kbh. (Carl Aarsleff) 1906; Krøyers Sk. 1907- 08.
Travels
Frankrig, Tyskland 1908; Berlin, Dresden, München, Firenze, Rom, Napoli, Pæstum, Paris 1912- 13; senere Italien, Grækenland, England.
Occupations
Medl. af kom. for KE 1915-16; prof. Kunstakad. Kbh. fra 1918; medl. af Akad.rådet fra 1918; af best. for Tegne- og Kunstindustrisk. for kvinder 1923-29; dir. for Akad. Kbh. 1925-28; medl. af gal.komm. 1929-34, 1937-41; af Akad. i Sth. 1939; af censurkom. ved Charl.borg 1947-48, 1952; af best. for Kunstnernes Understøttelseskasse; af Thorvaldsens Mus. best. fra 1940; af Da. skulpturforen. best.
Scholarships
Neuhausens tillægspr. 1907; Raben- Levetzau 1908; Akad. 1908, 1911-13, 1916; Hielmstierne- Rosencrone 1909; Bielke 1910; Akad., Aarsmed 1911; Dipl. d'honneur, Paris 1925; Thorvaldsens Med. 1944; Ancker 1946.
Exhibitions
KE 1907-08, 1910-11, 1913-14, 1941; Charl. Forår 1907, 1909-15, 1947, 1950, 1952, 1954; Den frie Udst. 1908, 1916-18, 1920-27, 1929, 1931-34, 1936-38, 1940- 41, 1944-45, 1955; De Tretten 1909; Landsudst., Aarhus. 1909; Humorist-salonen 1911; Espo. internaz., Rom 1911; Works by Modern Da. Artists, Public Art Gal., Brighton 1912; Salonen, Paris 1913; Glaspalast, München 1913; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Nyere da. Konst, Liljevalchs, Sth. 1919; verdensudst., Rio de Janeiro 1922-23, Paris 1925, Bruxelles 1935; Nord. Konst, Göteborg 1923; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; Unionalen 1927-28, 1931; Ausst. nord. Kunst, Kiel 1929; Da. Painting, Sculpture and Applied Art, Canadian Nat. Exhib., Toronto 1929; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Den da. Kunstudst., Oslo 1931; Grafisk kunstnersamf. 1931; Nordjysk kunststævne, Ålborg 1933; Tentoonstelling van deense Kunst, Stedelijk Mus., Amsterdam 1934; Exhib. of Painting, Sculpture and Arch., Royal Scottish Acad., Edinburgh 1934; Fyens Forum 1936, 1940; bien., Venezia 1936, 1942; Da. udst., Riga m. fl. 1936-37; Århushallen 1938; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1939; Nord. konstutst., Göteborg 1939; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Nord. kunst, Århus 1941; Da. dek. konst, Skånska Konstmus., Lund 1941; U.-F. og hans elever, Charl.borg 1943; Den frie Udst. tegnere 1946; Da. kunst idag, Charl.borg 1947; Nord. kunstforb. 1947, 1950; Da. Art Treasures, Victoria and Albert Mus., London 1948; Denemarkens Tentoonstelling, Haag 1948; Charl. Eft. 1948-49; Da. dek. kunst, Liljevalchs, Sth. 1950; Ny Carlsbergfondets Jub.udst., Charl.borg 1952; Da. kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Deense beeldhouwkunst, Stadspark, Groningen 1957; Charl.borg gennem 100 år, Charl.borg 1957; Den Fries mindeudst., Kunstforen., Kbh. 1966; Kunst under krigen, Stat. Mus. for Kunst 1995; Stat. Mus. besøger Charl.borg 1996. Separatudstillinger: Sth. 1917; Kunstforen., Kbh. 1917, 1925; Kristiania 1919 (s.m. Karen Hannover); Leicester Gal., London 1924; Atelierudst., Charl.borg 1935; Bronzestøber Laur. Rasmussen, Kbh. 1937; Malmö Mus. 1946; Skovgaardmus. 1984.
Artworks
Kullemper (Neuhausens tillægspr. 1907, ikke bev.); Hvil, arbejder (bronze, 1908); Amleth (bronze, 1910, Aarsmed. 1911, Stat. Mus. for Kunst); Afrodite (gips 1914, bronze 1915, Stat. Mus. for Kunst); Afrodites hoved (bronze, 1914, Nat.mus., Sth., Nasjonalgal., Oslo, Bergen Bys Billedgal., Albertinum, Dresden); Paris' dom, 4 statuer (bronze, overnat. størrelse, udk. 1917, Østerbro Svømmehal); Paris (1921); Atalante (1919, bronze, Rådhusparken, Århus); Athena (1921); Hera (1931); Afrodite (1931, desuden i kunststen ved De gamles by, Kbh.); Justitia (udst. 1923, bronzestatuette til brønd, Fr.berg Rådhus' gård); Slangedræber (bronze, overnat. størrelse, 1924, Politigården, Kbh., forarb. bronze, 1923, Stat. Mus. for Kunst); Beatrice, poesiens genius (bronze, statue på Dantesøjlen, Dantes Pl., afsl. 1924); Erik af Pommern (bronze, 1926, Torvet i Helsingør); Ungdom (bronze, 1933, Enghaveparken); Adam og Eva (bronzegruppe, lidt under halv naturlig størrelse, udst. 1934, Stedelijk Mus., Amsterdam); Genier (bronze, 1935-37, omarb. gruppe fra forsl. til genforen.monument); Vejrpigerne (bronze, 1936, Richshuset, Rådhuspl., Kbh.); Mand og kvinde, siddende par (bronze, udst. 1937); Knud den Hellige (bronze, overnaturlig størrelse, ved tilbygn. til Odense Rådhus); Kristusfigur (bronze, 1950, Vor Frelsers K., Horsens). Mindesmærker og gravmæler: Frederik Bayer (portrætmed. i bronze, afsl. i Fælledparken 1923); sarkofager for Fr. VIII og dronn. Louise (Roskilde Domk., opst. før 1924, kister nedsat 1926); Blomstersankersken, mindesm. for maleren J.Th. Lundbye (relief, norsk marmor, rejst 1924 ved landevejen mellem Arndrup og Bedsted); mindesm. for mus.dir. Emil Hannover (kalksten, 1926, Grønnegården, Kunstindustrimus.); Hamlets mindegrav (granit, 1926, Marienlyst park, Helsingør); gravstele for gross. F. Chr. Schepelern (schlesisk marmor, 1929, Søllerød Kgrd.); Thorvaldsen (bronze, H.C. Ørstedsparken, 1. udk. 1930, tænkt opst. i Charl.borgs mellembygn., 4 ændrede forarb., heraf 1 udst. 1944, Thorvaldsens Med., model i overnat. størrelse, gips, udf. til Charl.borg udst.gård); Kalmarunionen (statuegruppe med Dronn. Margrethe I, kalksten, 1931, Chr.borg); Opstandelse (bronze, 1931-32, gruppe, del af H.C. Andersen mindesm.); Knud den hellige (udk. til mindebrønd, gips, 1934, Fyns Kunstmus.); Flyvermindesmærke (bronze, 1938, Ved Stadsgraven); mindesten for maleren Jørgen Sonne (granitstele, rejst 1950, Garnisons K., hugget af Bomand U.- F.); Rytterstatue af Chr. X (bronze, Skt. Annæ Pl., udk. 1941, model 1951). Forslag til statuer og mindesmærker: Pegasus' fødsel (bronze, 1917-27, kolossalgruppe, vartegn for Kbh. Havn); Chr.II (plastelina og bronze, 1919, statue til Amagertorv); Fr. II (bronze, 1924, statue tænkt opst. på Kronborg); Gravlæggelsen (gruppe, konk. om krigsmindesm. ved Marselisborg, 1924, plastelina, bronze i Nasjonalgal., Oslo); Vuggekonen (bronze, 1924, mindesm. for krigsforliste sømænd); Genforen.monument (gips, 1925, søjle med 2 flyvende genier, tænkt opst. over for hovedindg. til Fr.berg Slot); H.C. Andersen (gips, 1932); Chr. IV til hest (bronze, 1925- 34, tænkt til pl. foran Rosenborg mod Gothersg.); H.C. Andersen (statue, 1.pr. i konk. 1937, senere realiseret af Henry Luckow-Nielsen); kolossalstatue ved indg. til Vestre Kgrd. (plastelinaskitse, udst. 1939); Ole Rømer (2 udkast, bronze, 1944, tænkt opst. i Århus); Dagen og natten (gips, 1947, vartegn for Kbh.); skitser, originalmodeller til, samt gipsafstøbn. efter monumenter og statuer (Skissernas Mus., Lund). Statuetter: N.P. Bolt (bronze, 1909); Siddende pige (bronze, 1910, Mus. i Brighton); Badende pige (bronze, 1910, Fyns Kunstmus.); Apollon (bronze, 1916, Stat. Mus. for Kunst); Knælende Afrodite (bronze, 1916, Kunstindustrimus., Kbh., Nat.Mus., Sth., Nasjonalgal., Oslo,); Pige med spejl (bronze, 1915); Eva (bronze, 1916); Artemis (bronze, 1916, Nasjonalgal., Oslo); Pige der reder sit hår (bronze, udst. 1917, Fyns Kunstmus.); Artemis på hjorten (bronze, 1920); Aktæon (bronze, 1920); Elskende par (bronze, 1923, Esbjerg Kunstmus., senere benyttet til Ungdom, 1933); Adam og Eva (bronze, udst. 1923, Malmö Mus.); Beatrice (bronze, 1924, Fyns Kunstmus.); Liggende kvinde, Elvira (bronze, 1927, Horsens Kunstmus.); Helen Schou (bronze, 1935). Relieffer: David fælder Goliath (udst. 1911, konk.arb. til guldmed., bronze, 1951, 4. maj kollegiet, Ålborg); ærkeenglen Mikael (frirelief, lueforgyldt bronze, 1920, Hässelbyholm Slotsk., Sverige); dek. relieffer over døre i 4 retssale i Fr.berg Domhus (gips, 1923); Menneskelivet fra fødsel til alderdom, frise i Borup Højsk. festsal (metallisk cement, 1926-28); Dødens engel (granit, 1929, over hovedindgang til Søndermark krematorium); 6 frirelieffer til Stærekassens facade: Apollon mellem den tragiske og den komiske muse, Eros mellem Mozart og Shakespeare (lueforgyldt bronze, 1930-31); Athenas fødsel (gips, udst. 1931, Gent. Statssk.); Tyren (kunststen, 1933, fronton i Kødbyen, Kbh.); Prometheus raner ilden (stentøj med okseblodsglasur, 1936, Ingeniørforen. festsal, ødelagt 1945, genfremst. 1947). Portrætbuster: Min moder (udst. 1907); Grædende barn, Grete (bronze, 1909, Stat. Mus. for Kunst, Sønderjyll. Kunstmus., Malmö Mus.); Prof. V. Storch (bronze, 1910, Landbohøjsk.); Alfred Simonsen (bronze, 1911, Stat. Mus. for Kunst); Kunstnerens hustru (bronze, 1912, Trapholt); Henrik (bronze, udst. 1913, smst.); Grete (bronze, udst. 1915); Anton Melbye (1915); F.J. Borgbjerg (udst. 1917); Martin Nyrop (marmor, 1922, Kbh. Rådhus); A.P. Weis (bronze på marmorherme, 1923, Glyptoteket); Nan (bronze, 1923, Stat. Mus. for Kunst); Birgitte (bronze, udst. 1926, Nordjyll. Kunstmus.); Helen Schou (bronze, 1932, Stat. Mus. for Kunst, Aarhus Kunstmus.); Holger Reenberg (kunststen, 1932, Teatermus.); Dr. med. Victor Albeck (bronze og sten, 1932, Århus Univ.); Bente (kunststen, 1940). Desuden: En række medaljer; omfattende produktion af tegn., bl.a. bladtegn. til Gnisten; litografier; bogill.; restaur. af A.C. Lamoureux' rytterstatue af Chr. V. på Kgs. Nytorv (model 1940-41, afsl. 1946); repr. i Kobberstiksaml.
Literature
Det nye Kunstbl., 1911 (Vilh. Wanscher); Vor Tid, febr. 1918, 140-49 (Poul Henningsen); Skønvirke, V, 1919, 97-107 (Chr. Engelstoft); VI, 1920, 52f (N. Lützhöft); X, 1924, 56 (samme); Kunst og kultur, VIII, 1920, 215-21; XI, 1923, 153f; Pol. 20.4.1910 (interv.); 11.3.1925 (Vilh. Wanscher); 27.3.1938 (interv.); 17.4.1940 (Vilh. Wanscher); 19.3.1944 (interv.); 28.3.1948 (interv.); Samleren, III, 1925; V, 1925; XII, 1935, 89-108; Sig. Schultz: Nyere da. billedh.kunst, 1929, 3f, 46-53; samme: U.-F. 1932; samme: Da. i Paris, II, 1938; Georg Nygaard: Fra en kunstners værksted. E. U.-F.s tegninger, 1940; Berl. Ill. Tid. 19.4.1942; Berl. Aften 20.3.1943 (interv.); 19.8.1943 (interv.); Kai Friis Møller (red.): E.U.-F. i Tekst og Billeder, 1945; Aksel Rode i: Vor tids kunst og digtning i Skand., 1948, 111-16; Aksel Jørgensen i: Kat., Charl. Eft. 1955; Kunst, 3, 1955, 88-90; Dyveke Helsted m.fl.: Albertina, et legats hist., 1979, 91; Thomas Bullinger i: Kat., E. U.-F., Skovgaardmus., 1984; E.J. Bencard i: BKF, 5- 6, 1985, 17-24; Jens Erik Sørensen (red.): Da. skulptur i 125 år, 1996.
Billedkunstnerisk Arkiv (Kunstakad. Kbh., bibl.).
|
