Ingálvur av Reyni

Weilbach information

Genealogy

Reyni, Ingálvur av, *1920, maler og tegner. *18.12.1920 i Tórshavn. Forældre: Dir. Jens av R. (navneskift fra Jensen 1910) og Christine Jacobsen. ~12.1.1946 i Tórshavn med sygeplejerske Else Petrine Thomsen, *18.8.1920 i Porkeri, Færøerne, datter af tømrer, senere købmand Johan Andreas T. og Anna Poulina Djurhuus.

Biography

Ingálvur av Reyni har haft en særlig betydning for den udvikling, billedkunsten på Færøerne har fulgt efter den sidste verdenskrig. Mere end andre har han banet nye veje, eksperimenteret og flyttet grænser. En klar fransk kolorisme klinger i hans kunst, inspiration fra Cézanne og Matisse. Den færøske natur er hovedtemaet, men opfattet som helhed og fællesnævner for strukturer, klange, brudstykker af et kosmos. Landskabet giver ideer til et stadig mere abstraherende maleri. En kubistisk inspireret klar disponering af kompositionens dele er det faste grundlag i R.s kunst. Ligesom i den trygge og storslåede færøske natur er formerne klare og veldefinerede. I lysfyldte farvestærke landskaber, interiører og figurbilleder fra 1940-50erne går linier og former fra naturen ind i eller underlægger sig den strenge komposition. Stadig stærkere kontrastfarver sættes op imod hverandre, indtil dette maleri i slutningen af 1950erne kulminerer med voldsomme komplementærfarveeksplosioner. Det store omslag kom med R.s særudstilling i Tórshavn i 1962. Malerierne havde titler som Rod (kurpali) og Syn fra en fugls øje. Denne udstilling skulle ikke betyde, at den nonfigurative kunst nu var kommet for at blive. R. kom i 1960erne og et stykke ind i 1970erne til at male landskaber som aldrig før, om end med et stadig mere abstraherende billedudtryk. Dette gælder især temaet bygden ved havet. Koloritten skifter fra stærke luende farver over en skær grålig, men alt andet end tør, farveskala til det dybeste sorte register. En række værker fra 1970erne er abstraktioner over figurgrupper og bærer titler som Pige og Mennesker ved havet, bl.a. en triptykon i kunstmuseet i Tórshavn. I 1980-90erne har R. stort set været abstrakt maler, hvis dette upræcise begreb kan bruges om kunst, der bygger på det konkrete landskabs egne former, strukturer og klange. I hans temperamentsfulde store og resolutte kompositioner ulmer varme jordfarver fra de inderste lag, syder, når de kommer i berøring med kolde, grå flader og får dybe mørke farver til at gløde. Rytmen markeres undertiden yderligere af penselskaftets kradsen i det tykke fernisskinnende farvelag. R. er en meget produtiv tegner. Tórshavns gamle bydel Reyn (deraf efternavnet) med husene langs havnen, skibe og både og mennesker, der færdes i de trange gyder, er yndede motiver. Nævnes kan bogen Tann deiliga Havn med kærlighedsfulde skildringer af gamle gademiljøer i Tórshavn. I portrætter af folk fra Tórshavn fanges ansigtstræk i behændige sikre streger. På sine mange udlandsrejser har R. tegnet et væld af portrætter, figurgrupper, interiører og gadebilleder. Men selv om tegningerne således er mere figurative og fortællende end malerierne, er temaet undergivet formens og bevægelsens eget liv, og i mange tilfælde har han også arbejdet med nonfigurative tegninger.

Education

A. Bizzie Høyers Tegnesk., Kbh. 1938-42; Kunstakad. Kbh. (Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen) 1942-45, (grafisk sk. 1944- 45).

Travels

Frankrig, Paris 1958, 1973, 1979.

Occupations

Scholarships

Legat fra Da.-Færøsk Kulturfond 1958; Heerup 1981; Eckersberg Med. 1986; Vilhelm Pachts Kunstnerlegat 1991; Ole Haslund 1996.

Exhibitions

Ólavsøkuframsìningin Tórshavn 1948, 1951-52, 1954-62, 1964, 1966-70, 1972-75, 1977-83, 1985-86, 1989-96; KE 1949-53; Færøsk Kunst, Den frie Udst. bygn. 1955-56, 1976; Charl. Forår 1958; Charl. Eft. 1958, 1982; Færeysk List, Listasafn Islands 1961, 1971; Den Nordiske 1970-91; Art from the Faroe Islands, The Scottish Art Council, Edinburgh m.fl. 1971; Færøysk Kunst, Bergens Kunstforen. 1972; Færøske Kunstnere, Vejen Kunstmus. 1980, 1994; Føroysk List, Nord. Konstcentrum, Sveaborg m.fl. 1983-85; Borealis, Nordiskt Konstcentrum, Sveaborg m.fl. 1983; Vrå udst. 1984; Færøsk Kunst 86, Nikolaj, Kbh. 1986; Færøsk Kunst, Huset i Asnæs 1988, 1994; Færøysk Kunst, Hå Gl. Præstegård, Norge m.fl. 1988-89; Færøske malere, Mols Gal. 1989-92; Corner 1989; Færøsk Kunst, Roskilde Kunstforen. 1992; Færøske Kunstnere, Billedværkstedet Brovst 1992, 1995; Kammeraterne 1992-96. Separatudstillinger: Udst. i lejede lokaler, Tórshavn 1947 (s.m. Elinborg Lützen og Bent Restorff); Ole Haslunds Hus, Kbh. 1953; Ole Jensen, Kbh. 1964; Gal. Gl. Strand 1968, 1990 (s.m. andre færinger 1972, 1974); Listaskálin 1972, 1983; Gal. Profilen, Århus 1991, 1994; Retrospekt. Bornholms Kunstmus. 1992 (retrosp.); Ågal., Køge 1992, 1994; Nordens Hus, Tórshavn 1993; Listasavn Føroya 1995.

Artworks

Forårsbillede (1947, Listasavn Føroya); Sommernat (1948, smst.); Hvítanesi (1953, smst.); Damaskus (1961); Kurpali (1961); Grå morgen (1970, Listasavn Føroya); Kone (1975, smst.); Liffa (1981, smst.); Kvindebillede (1982); Hitt blinda liðið (1986, Føroya Banki); Tey ganga vegnum og bíða (1988, Fróðskaparsetur Føroya). Udsmykninger: Færøske landskaber (1954, Komm.sk., Tórshavn); Vægdekorationer (1969, Sk. i Giljanes); Støðuhyljar (1982, Eysturskúlin, Tórshavn). Illustrationer: En række digtsamlinger; desuden tegnet bogomslag o.lign. bl.a. William Heinesen og John Davidsen: Tann deiliga Havn, Tórshavn, 1953. Frimærker og Pengesedler: 3 frimærkeserier for Færøernes postvæsen; desuden tegnet en række færøske pengesedler for Danm. Nationalbank.

Literature

William Heinesen: Ingálvur av Reyni, Skitsur og tekningar, Gøta 1968; Ole Jørgensen i: Århus Kunstavis, aug. 1975; Gunnar Hoydal: Ingálvur av Reyni, Mentunargrunnur Studentafelagsins, 1989; Bárður Jakupsson i: Nord. Tidskr. 5: Da billedkunsten kom til Færøerne, Sth. 1989; Jahn Otto Johansen og Bent Irve: I.R., Nord. Konstcentrum og Nordens Hus, Tórshavn 1993; Bárður Jákupsson: Myndlistin kom., Frændafundir, Tórshavn 1997.

Author: forfatternavn ukendt (B.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.