J.M. Preisler

Weilbach information

Genealogy

Preisler, Johan Martin, 1715-1794, kobberstikker. *14.3.1715 i Nürnberg, ?17.11.1794 i Kbh., begr. smst. (Frederiks tyske K., nu Christiansk.). Forældre: Maleren, dir. for Kunstakad. i Nürnberg, Johan Daniel P. og Anna Felicitas Riedner. ~14.6.1748 med Anna Sophia Schuckmann, *4.11.1720 i Güstrow, Mecklenburg, ?16.9.1800 i Kgs. Lyngby, datter af sekr. i kirkevisitationen i Güstrow og Rostock kredse Joachim S. og Anna Christine Kling.

Biography

J.M. Preisler tilhørte en berømt nürnbergsk kunstnerslægt. Han var næsten forudbestemt til at blive kunstner, da såvel hans fader som farfader var ansete malere. Han lærte tegnekunsten af faderen og kobberstikkunsten af broderen Georg Martin P. Allerede hans tidligste kendte stik viser stor håndværksmæssig kunnen, om end de er noget tørre i udførelsen. I 1739 tog han til Paris og tilegnede sig hos Laurent Cars den franske raderteknik med dens dramatiske lys- og skyggevirkninger. Frugtbart blev også samarbejdet med J.Ph. le Bas, i hvis værksted han 1742 udførte nogle prøvetryk. Maleren J.B. Massé brugte ham til sit værk om Versailles, og hermed kom P. i kontakt med andre fremragende franske grafikere. Af betydning blev også venskabet med 2 tyske kobberstikkere J.G. Wille og G.F. Schmidt. P. slog sit navn som førende grafiker fast ved, at H. Rigaud 1744 lod ham stikke sit helfigurportræt af kardinal Bouillon, et stik der viser, hvor meget han havde lært af vennerne Schmidt og Wille. Samme år blev han indkaldt til København og udnævnt til hofkobberstikker. Imidlertid var man ikke helt klar til at samarbejde med en kunstner af international klasse og berømmelse. Han blev vraget som illustrator til Christian VIs norske rejse, fordi det kom helt bag på de ansvarlige, at kvalitet koster. Imidlertid fik han lejlighed til at demonstrere sit talent med helfigursportrættet af Christian VI, hvor ansigtet blev udført efter J.S. Wahl. I de følgende år samarbejdede P. meget med C.G. Pilo, og den bløde tone, han havde lært i Paris, passede fint til at gengive Pilos lysende kolorit. Han blev tilbudt at blive tilknyttet det saksiske hof, efter han i 1752 havde udført en vellykket radering til et stort værk om Dresdner Galleriet, men han foretrak at blive i Danmark. Det var en gevinst for dansk kunst, men spørgsmålet er, om det var så heldigt for hans egen udvikling at opholde sig i et land, hvor han suverænt var den bedste kobberstikker og ikke behøvede kritisk at sammenligne sine værker med kunstnere på samme eller højere niveau. I 1760erne tilegnede P. sig en mere stram og lys klassisk maner, der ses i de 2 inoculationsblade og især i pragtbladet af Salys rytterstatue af Frederik V, trykt i Paris 1770, der anses som P.s hovedværk og som et hovedværk i dansk grafik. Det blev til i 1760erne, og P. måtte anvende 2 plader for at kunne gennemføre en så stor fremstilling. Som ofte i P.s arbejder blev det udført med en kombination af gravstik og radering i en sikker streg og med en ro og simplicitet, der passede til monumentets støbning og kvalitet. 2 selvstændige kompositioner La mauvaise rencontre og L'heureuse rencontre fra 1767 viser P.s forkærlighed for den lette franske maner. Det er forunderligt, at P. samtidig med disse fremragende blade udførte 10 portrætter af danske konger til Schlegels værk, der slet ikke har den kvalitet, man kunne have forventet. Portrættet af Wiedewelt efter Peder Als fra 1772 demonstrerer, hvor meget P. formåede, når opgaven interesserede ham. I slutningen af 1770erne mistede hans arbejder imidlertid inspiration, uagtet hans tegnefærdigheder og tekniske kunnen. Hans sidste arbejde, Madonne della Sedia efter Rafael fra 1784, er præget af hård linieføring og savner tidligere arbejders blødhed. Han har muligvis følt sig udbrændt som kunstner, for han skabte ikke flere kobberstik de sidste 10 år af sit liv, men helligede sig professoratet ved Kunstakademiets modelskole. Dette embede var dog ikke særlig indbringende, og han døde i økonomisk ringe kår. Set under et har P.s arbejder en meget stor bredde, og da han trods alt var kunstnerisk aktiv i en meget lang årrække, viser hans arbejder en stilistisk udvikling, der, inden han kunstnerisk gik i stå, demonstrerer, hvor opmærksom og følsom han var over for tidens strømninger. Det var et held, at Kunstakademiet kunne tilbyde et begavet talent som J.F. Clemens en så kvalificeret undervisning. Ved P.s død skrev Cornelius Høyer en mindetale for ham, trykt i tidsskriftet Minerva, hvor han understreger, at P. meget vel kunne have gjort en bedre karriere i udlandet og tager det som udtryk for P.s kærlighed til Danmark, at han blev i landet.

Education

Elev af faderen i tegn.; af broderen Georg Martin P. i at radere og stikke i kobber; af Laurent Cars i Paris 1739.

Travels

Paris 1739-44; til Kbh. 1744.

Occupations

Hofkobberstikker 1745; prof. ved Kunstakad. Kbh., modelsk. 1754.

Scholarships

Medl. af Kunstakad. Kbh. 1754; af Akad. i Augsburg; justitsråd 1777.

Exhibitions

Salonen, Charl.borg 1769, 1778, 1794.

Artworks

Kobberstik og raderinger, de fleste i Kobberstiksamlingen: David og Abigael, efter Guido Reni (Nürnberg 1738); David med Goliaths hoved, efter F. Trevisani (Nürnberg); Laban søger efter sine husguder, efter P.J. Cazès (Paris 1740); En rytterkamp, efter C. Parrocel (Paris 1742); Ganymedes og ørnen efter Jean-Bapt. Pierre (Paris 1743); Kardinal Bouillon, efter H. Rigaud (Paris 1743); 8 selvstændige plancher og medarb. på 3 til (J.B. Massé udg.): La grande gal. de Versailles, efter Ch. le Brun, Paris 1752; Chr. VI, helfig. (1747, hovedet efter J.S. Wahl); Charlotte Amalie Holstein, f. Plessen, efter J.S. Wahl (1750); Bakkanal, efter Jean-Bapt. Pierre (1752); Chr. VII som barn, helfig., efter C.G. Pilo (1754); Seramis og Ninos, efter Guido Reni (1755); Skuespillerinden jomfru Thilo, efter samme (1756); Dronn. Juliane Marie, efter samme (1757); Arvehyldningen, efter W. Heimbach (ca. 1762); Allegori over kronprinsens inoculation (koppevaccination), efter tegn. 1762 af N. Cochin d.y.; Allegori over grevinde Bernstorffs inocolution, som forannævnte; Amalienborg Plads, efter L.-A. le Clerc (1766); La mauvaise rencontre, efter eget udk. (ca. 1767); L'heureuse rencontre, som forannævnte (ca. 1767); Saly's rytterstatue af Fr. V (1760ernes sidste halvdel, trykt i Paris 1770); J.F. Struensee, karikatur (1772); J. Wiedewelt, efter Peder Als (1772); C.F. Gellert, efter A. Graff (1769); Christian B. Tullin (1773); efter egne forlæg: J.A. Cramer (1774); B. Münter (1775); J. Wasserschlebe, efter Salys buste (1776); Arveprins Frederik (1777, efter C. Høyer); L'apparition à St. Pierre, efter Guido Reni (1778); G. Klopstock, efter Jens Juel (1782); Greve O. Thott, efter P. Krafft (1783); Madonna della Sedia, efter Rafael (1784); desuden stik efter italienske malerier fra saml. i Dresden, Firenze og Kbh.; modeltegn. i Kobberstiksaml. i Kunstakad. Kbh.; repr. Det kgl. Bibl. Bogillustrationer, vignetter: 11 titelkobber og kobberstik, muligvis flere, til Georg Martin P.: Statuae insigniores a Jo. Just. Preislers in Italico itinere delineatae, 1736; portrætter efter C.G. Pilo til Peter Hersleb: Beskr. af Salvingsakten, 1749; Dronn. Louise (stukket 1747); Frederik V (stukket 1748); 3 andre portrætter; tegn. til vignet (stukket af J. Haas) til fortalen til F.L. Norden: Voyage d'gypte, 1755; 2 vignetter til Klopstock- udgaver, Leipzig 1755 og 1758; vignet, efter Saly til P.H. Mallet: Histoire de Dannemarc, I, 1758; titelvignet til: Forsøg i de skjønne og nyttige Videnskaber, 1. bd., 1764; titelbl. til H.W. von Gerstenberg: Tändeleijen, 3 udg., Leipzig 1765; titelkobber med forfatterens portræt til Tøger Reenberg: Poetiske Skrifter, I-II, 1769; 10 portrætter af konger (udf. 1758-68) til J.H. Schlegel: Geschichte der Könige von Dänemark, 1769-77; titelkobber med allegoriske figurer, efter J. Wiedewelt, til Bolle W. Luxdorph: Carmina, 1775.

Literature

Aug. Hennings: Essai historique sur les arts en Dannemarc, 1778, 73-76; Cornelius Høyer i: Minerva, 1795, 224-42; G. Duplessis: Mémoires et journal de J.G. Wille, I-II, Paris 1857; F.F. Leitschuh: Die Familie Preisler und M. Tuscher, Leipzig 1886; F.C. Krohn: Da. Kobberstik og Raderinger, 1889; Louis Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, VII, 1906, 393; H. Ehrencrone- Müller i: Nord. tidskrift för Bok- och Bibl.väsen, IV, 1917, 321-23, 327; L. Swane: J.F. Clemens, 1929, 85-91; Laur. Nielsen: Rokokoen i da. Bogkunst, 1936, 16; Chr. Elling: i Danm. Malerkunst, 1937 og senere udg.; Sig. Schultz i: Da. i Paris, I, 1930; F. Tobiesen i: Hist. Medd. om Kbh., 3 rk., IV, 1940, 259-90; Laur. Nielsen: Den da. Bog, 1941; Jørgen Sthyr: Da. Grafik 1500-1800, 1943; V. ThorlaciusUssing i: Kunstmus. Aarsskr., 1944-45, 140-42, 144, 188, 191; Da. Boghaandværk gennem Tiderne, 1949; T. Holck-Colding: Cornelius Høyer, 1964; V. Thorlacius-Ussing: Reventlow-Mus., 1971; T. Holck Colding i: Da. kunsthist., bd. 3, 1973; Emma Salling m.fl.: Rytterstatuen, Amalienborg Slotspl., 1982, 10, 39, 59f; Bertel Preisler: 500 Preislere i 500 år, 1984; Karin Kryger i: Da. Identitetshist., 1, 1991.

Author: Karin Kryger (K.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.