Abel den yngre Schrøder

Weilbach information

Genealogy

Schrøder, Abel den yngre Abelsen, *ca. 1602/1603-1676, billedskærer og organist. *ca. 1602/1603, ?5.3.1676 i Næstved. Forældre: Billedskærer Abel S. og Maren NN. ~1629 med Mette Pedersdatter, levede 1691.

Biography

Abel den yngre Schrøder virkede i Næstved, som på hans tid var Sydsjællands center for billedskærerhåndværk. Den overvejende del af værkstedets kunder var kirkerne i Vordingborg Len, der det meste af S.' virketid hørte under Frederik Reedtz. Bekendtskabet med lensmanden førte til bestillinger på prædikestole til Undløse Kirke, sognekirke for Frederik Reedtz' herregård Tygestrup, nu Kongsdal, og sikkert også til nabokirken i Søndersted. S. har nok også fremstillet fine udskårne møbler til herregårdene og købstædernes formuende handelsstand, men i dag kendes kun kirkemøbler. Et stenepitafium over S. i Skt. Peders Kirke i Næstved fortæller i korthed om S.' levnedsløb: ".... bil(led)hugger oc organist til St. Mortens Kirke i 42 aar, ektemand med sin k(ære) hustru Mette Peters D(atter) i 47 aar oc ved hende fader til 9 børn ...". Indskriften fortæller også, at Abel Schrøder døde 1676 den 5. marts, og at seks af børnene lå begravede med ham "hernedenfor". S. nævnes første gang i de skriftlige kilder i Næstveds tingbog for 1628. Vi kender 11 værker daterede mellem 1632 og 1670-76, der med sikkerhed kan relateres til S. 8 af dem bærer en signatur i form af initialer, undertiden dannet af slyngtrådene i et dekorativt frugtbundt og/eller et bomærke. Prædikestolen i Nestelsø Kirke regnes blandt de sikre værker, fordi bomærket og monogrammet "AAS", tolket som Abel Abelsen Schrøder, er indridset i en kridtkvader udvendigt på kirkemuren sammen med andre monogrammer og årstallet 1632. Bag signaturen i Nestelsø gemmer sig muligvis kun en S.' medvirken som entreprenør, da prædikestolen både ikonografisk og stilmæssigt skiller sig ud fra, hvad der ellers kendetegner produktionen. Prædikestolen i Vester Egesborg er tilskrevet S. på grundlag af Nestelsøstolen, så S.' rolle her er også lidt uvis. Altertavlen i Sandby har altid været tilskrevet S. på stilistisk grundlag, men kilderne giver os oplysninger, som gør den til et næsten sikkert værk. 30.1.1643 stævnede Abel Abelsen en Næstvedborger for bytinget. I den forbindelse nævnes, at Abel arbejdede i Sandby Kirke året inden, og at han ved denne lejlighed talte med ejerne af Sandbygård Rønnov Bille og Elisabeth Krabbe. Vi kan altså datere Sandby- tavlen til 1642 og henføre den til S.s værksted som et så at sige sikkert værk. Mange værker, signerede som tilskrevne, bærer præg af, at flere billedskærere har deltaget i fremstillingen. Hovedtemaet i værkstedets relieffer på altertavler og prædikestole er Kristi liv på jorden og i himlen, som det i korthed opsummeres i Trosbekendelsens anden artikel. Mange af altertavlerne har en overvægt af scener fra Passionen. Skulpturerne ses ofte i samtale med hinanden hen over relieffer og bruskværk. De kan være personifikationer af dyderne eller forestille profeter, apostle og andre bibelske personer. Værkstedet arbejdede ofte efter grafiske forlæg fra Nederlandene, når reliefferne skulle komponeres. Enkelte kirkemøblers relieffer blev alle skåret efter samme serie, f.eks. Haldagerlille og Holmens Kirkes prædikestole efter Piscatorbiblen, en billedbibel udgivet af familien Visscher i Antwerpen. Ofte blev stikserierne blandet, og en figurgruppe fra et stikforlæg kombineredes med en figurgruppe fra et andet stik. Værkstedets ornamentik kendetegnes ved at indeholde mange af den nederlandske groteskes motiver, vrængemasker, diademhoveder, frugtbundter, skaldyr m.m., indarbejdet i den nye uharmoniske bruskbarok-stil. Bruskornamenterne består af udtrukne øreflipvolutter, c-former og "knoppede" konturer. Værkstedets ornamentik er gennemgående mere selvstændigt og personligt formet end reliefferne, men hverken det enkelte ornament eller skæringernes totale arkitektur er synderligt velproportionerede. I de tidlige værker, f.eks. prædikestolene i Nestelsø og Gunderslev og altertavlen i Everdrup kan konstateres lån fra ornamentstikbogen "Neuws Compertament Bvchlein" udgivet af Godfridt Müller, 1621. Senere kan direkte forlæg ikke konstateres, kun mulige inspirationskilder. Hvis den kunsthistoriske litteraturs værkliste på over 60 store og små træskæringer er korrekt, var S.' værksted et af datidens mest produktive. Værkstedets produkter var ikke så velproportionerede som f.eks. dem, der udgik fra Lorentz Jørgensens værksted, og bruskværket ej så sammenhængende og konsekvent i sin atektonik som hos den anonyme mester AS. Charmen ved S.' skæringer findes i fortælleglæden. Den ses i det kolossale opbud af bibelske scener, i skulpturernes karakteristik og i det fantasifulde bruskværk.

Education

Muligvis hos broderen Eiler Schrøder.

Travels

Occupations

Videref. faderens værksted, Ringstedg. 6, Næstved. Organist i Næstved.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Altertavler: Vordingborg K. (malet 1641); Tyvelse K. (malet 1651); Præstø K. (1656); Tybjerg K. (1658); Holmens K. (1661); Skt. Mortens K., Næstved (1667); Tjømø K., (1670-76, sign.). Prædikestole: Nestelsø K. (1632); Undløse K. (1643); Nordrupøster K. (1664); endv. epitafium i Skt. Mortens K., Næstved (ca. 1640, delvis bev.); ligkiste (før 1645, forsv.); støbeform til døbefont i Nyk. F. (1651, formentlig til malmfont, støbt af Antony Wisse, betalt 1648). Tilskrivninger: Altertavler: Everdrup K. (malet 1633); Gunderslev K. (malet 1640); Sandby K. (ca. 1642); Hammer K. (1642); Glumsø K. (malet 1645); Vrangstrup K. (ca. 1650); Vester Egesborg K. (ca. 1655); Vejlø K. (1669); endv. i Norge: Nes K.; Borre K. (kort efter 1664); Vivestad K. (1667). Prædikestole: Herlufmagle K. (1627); Vester Egesborg K. (1632); Everdrup K. (ca. 1635); Gunderslev K. (malet 1635); Ørslev K. (1639); Søndersted K. (1642); Vrangstrup K. (ca. 1650); Glumsø K. (malet 1650/54); Holmens K. (1662); Hammer K. (1667); Vejlø K.(ca. 1669); Tjømø K., Norge (1670- 76). Korgitre: Gunderslev K. (før 1642); Holmens K. (1658, nu nedt.). Epitafier: Vor Frue K., Vordingborg (1640); 2 i Skt. Peders K., Næstved; 3 i Skt. Mortens K., smst.; Fyrendal K. (1670); endv. stolestader, Hammer K. (ca. 1640); døbefont, Gunderslev K. (ca. 1660); 6 hermer, måske fra verdsligt møbel (Nat.mus., Kbh., Næstved Mus.); figurer af Kristus og 11 apostle fra ødelagt pulpitur i Hammer K. (ca. 1667); 4 gravsten i Skt. Peders K., Næstved.

Literature

Chr. Axel Jensen: Danm. snedkere og billedsnidere, 1911; Danm. K., Præstø Amt, 1933-35; Sorø Amt, 1936-38; Kbh., 1960-65; Holbæk Amt, 1979; Rasmus Nielsen i: Årb. for Hist. Samf. for Præstø Amt, 2.r., II, 1946, 261-68; U. Kjær og P. Grinder Hansen: Kirkerne i Danm., II, 1958, 52; B. BøggildJohannsen og Hugo Johannsen: Kongens Kunst (Ny da. kunsthist. 2), 1993;Elin Graabræk i: Fra Hammer til Kors, Oslo 1994; M. von Haven: Bogen om A. S. 1602-1676, 1994; E. de la Fuente Pedersen: På rejse med A.S., 1995. Hanne Jönsson: Grafiske forlægs betydn. for konstitueringen af da. bruskbaroks ikonografiske og ornamentale formsprog belyst ved A.S. den yngres og Lorentz Jørgensens træskærerarb., 1978 (upubl. mag.konf.speciale).

Author: Eva de la Fuente Pedersen (E.F.P.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.