Lars Ravn

Weilbach information

Genealogy

Ravn, Lars Søren, *1959, billedkunstner. *14.8.1959 i Ålborg. Navneskift fra Ravn Hansen. Forældre: Overlærer Carl Edvin Frederik H. og Mette Marie Ravn. ~16.4.1989 i Kbh. med sygeplejerske Susanne Komar, *30.1.1954 i Vejle. Ægteskabet opl. 1996.

Biography

Lars Ravn var oprindelig knyttet til kredsen De vilde malere eller De unge vilde, der, under inspiration af det unge tyske maleri, skabte et råt ekspressivt, men forbløffende virkningsfuldt maleri. R. deltog ikke i den navnkundige gruppeudstilling Kniven på hovedet på Tranegården, men fik kort tid efter separatudstillingen Måske står tiden stille sammesteds. Således var han med ved de tidligste manifestationer for en ny kunst i begyndelsen af 1980erne. Mens Kniven på hovedet-gruppen havde sit udgangspunkt i Akademiet, var R. autodidakten, som opsøgte sine forbilleder. Ikke desto mindre fik han en væsentlig plads i nybruddet og deltog den kommende periode med en række fællesarbejder- og projekter, bl.a. Under Nordstjernen møder den døddrukne rorgænger rådvildheden og Døden der drog ud for at lære frygten at kende, sidstnævnte sammen med Kehnet Nielsen og Claus Carstensen. Parallelt hermed skabtes billeder i samarbejde med Knud Odde, med hvem han tillige delte flere atelierer. R.s billedsprog var oprindeligt naivistisk med de karakteristiske æggehoveder, stiliserede cirkelformede ansigter med runde øjne og streger for henholdsvis næse og mund. Hans manglende håndværksmæssige færdigheder opvejedes af hans entusiasme og spontanitet, hvorfor R.s billeder stod særdeles prægnant. I sidste halvdel af 1980erne udviklede han sin kunst og skabte et helt unikt billedsprog bestående af let genkendelige, klare farvestrålende figurative malerier, der var så umiddelbart tiltalende, at R. opnåede en form for folkelighed. Det var derfor ganske naturligt, at han i 1990 blev inviteret til at skabe årets Tivoli-plakat. Her formåede R. at beholde sin helt egen motivkreds af burlesk seksualitet kombineret med dagligdags objekter. Ganske typisk hed en cykelkælder- udstilling i 1985 Kaffen, kaninen, kvinden. Kvinden og den falliske seksualitet er selve hovedtemaet i hans kunst, uanset om mediet er grafik, maleri, keramik eller skulptur. Siden 1990 har R. skabt en lang række betydelige udsmykningsarbejder.

Education

Student 1979; Holbæk Kunsthøjsk.; autodidakt.

Travels

Skotland, England 1979.

Occupations

Suppleant i best. for Da. Radeerforen. 1984-85; medl. af Postens Frimærkeudv. 1990-92; medstifter af Kunstforen. af 1990, 1990; af Den gyldne orgeltone i nord. kunst, 1994.

Scholarships

Stat. Kunstfond 1986; Hafnias Rejselegat for Kunstnere, 1987; Sadolins Farvepr., 1990; HOFs Kulturlegat, 1990; Silkeborg Legatet, 1991.

Exhibitions

Billedmesse for Vejle, Vejle Kunstmus. 1980; KP 1982; Charl. Forår 1982; KE 1982; Under Nordstjernen møder den døddrukne rorgænger rådvildheden, Kunstforen., Kbh. m.fl. 1982-83; Charl. Eft. 1983; Græsset malker koens ben, Værkstedet Værst, Kbh. 1983; 60-70-80, Silkeborg Kunstmus. 1983; Pots for Aragon, Spanien 1983; Uden titel, Aarhus Kunstmus. 1983; TIR, Gal. Sub-set, Kbh. 1984; Nord. nutidskunst, Nord. Kunstcentrum, Helsingfors 1985; Limelight, Charl.borg 1986; De da. Vilde 1982-86, Nordens Hus, Island og Færøerne 1987; Blæktårer, Overgaden, Kbh. 1988; Fondation Cartier, Paris 1988; Ny da. Glaskunst, Chartres og Glyptoteket m.fl. 1988; Decembristerne 1989; Kitsch & Konkret, Den frie Udst. bygn. 1990; Rockens Billeder, Brandts Klædefabrik m.fl. 1990; Brændt ler, Himmerlands Kunstmus. m.fl. 1990; Den gyldne orgeltone i nord. Kunst 1994. Separatudstillinger: Gal. Vadestedet, Vejle 1980 (debut); Måske står tiden stille, Tranegården 1982; Kaffen, kaninen, kvinden, cykelkæld. i Dagmarsg. 45, Kbh. 1985; Tegninger og Tableau, World's End, Kbh. 1986; Hjertertrumf, Vejle Kunstmus. 1987; Gladiatorer, Gal. Specta, Århus 1988; Sansexet, smst. 1988; Smuglergods og forræderi, Clausens Kunsthdl., Kbh. m.fl. 1989; Flower Power, Gal. Specta, Århus 1991; Den sidste Buket, Hollerups Kunsthdl. 1992; L.R., Brøndum Grafik, 1992; Nattens helte, hverdagens Sange, Hollerups Kunsthdl. 1993; Suppekogeren, Birkerød Rådhus, 1993; Roe-snit & monotypier, Da. Grafikeres Hus, Kbh. 1995.

Artworks

Malerier: Murværk (1977, Silkeborg Kunstmus.); Beirut (1982, Aarhus Kunstmus.); Bål (1982, Silkeborg Kunstmus.); Spanking (1982, smst.); Kaffekande (1982, smst.); Dyr, arbejde, legetøj, dronninger (serie, papir og træfiber, (1981-82, smst.); Kys og kram (1983, Aarhus Kunstmus.); En eller anden søger foretræde for Kong Salomon (1984, Horsens Kunstmus. Lunden); På vej (1984, Silkeborg Kunstmus.); Leda og svanemanden (1984, Vejle Kunstmus.); Vase-dans (1984-85, Aarhus Kunstmus.); Kaffen, Kaninen, Kvinden/Abbys (1985, Stat. Mus. for Kunst); Nøglen til frugtbarhed (1985, Silkeborg Kunstmus.); Kaffen, kaninen, kvinden, kærlighed gør blind (1985, Vejle Kunstmus.); Guitarspilleren (1985-86, Kunstmus. Trapholt); Maleren og hans muse (1986, Vejle Kunstmus.); Venus fra Vejle (1986, smst.); Min Mona Lisa no. 11 med bemaling af Knud Odde (1990, Horsens Kunstmus. Lunden); Songs from the woods (1992, Trapholt). Skulptur: Uden titel, Kaffe, Kanin, Kvinden (bemalet porcelæn, 1984, Aarhus Kunstmus.); Mit drømmeslot i Rusland (glasur på brændt ler, 1984, Silkeborg Kunstmus.); Kaninskal (brændt ler, 1984, Randers Kunstmus.); Uden titel (glasur på chamotte, 1984, Horsens Kunstmus. Lunden); Søjle (brændt ler, 1985, Randers Kunstmus.). Udsmykninger: Gødvad Almennyttige Boligbyg. (1986-87, s.m. Erik Nyholm); De kommunale Værker, Randers (1987); Rødkilde Gymn., Vejle (1988); White Rabbit, Trapholt (1989); Glasmosaik, Danfoss, Århus (1990); Rigshospitalet, opg. 4 (1991); Glasblomst, Proviantgården, Slotsholmen, Kbh. (1991); Revisionsfirmaet C. Jespersen, Kbh. (1991); Amtsgården, Åbenrå (1991); Carlsberg, Ny Tap, Kbh. (1991-92). Bøger, tegninger og grafik: Døden der drog ud for at lære frygten at kende, 1983 (Eks-sk. forlag, s.m. Kehnet Nielsen og Claus Carstensen); Kaffen, kaninen, kvinden, 1984; Smuglergods og forræderi (214 raderinger), 1989; Tivoliplakaten, 1990; repr. i Kobberstiksaml.; Kastrupgaardsaml.

Literature

Else Marie Bukdahl i: Northern Poles, 1986, 393f; Stig Miss, Peter H. Olesen og Anneli Fuchs i: Hjertertrumf, 1987; Anneli Fuchs og Jan Wolff i: Portræt af min Far, 1987; F. Stjernfelt og P.E. Tøjner: Billedstorm, 1989; Lars Schwander i: Copyright, 1, 1990, 32-37; Peter H. Olesen: R.s Flora, 1992; samme: L.R. (Da. Nutidskunst 15), 1992.

Author: forfatternavn ukendt (L.Sc.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.