Godtfred Rump

Weilbach information

Genealogy

Rump, Christian Godtfred, 1816-1880, maler. *8.12.1816 i Hillerød, ?25.5.1880 smst., begr. smst. Forældre: Glarm. Carl David R. og Ingeborg Cathrine Jørgensen. ~1.4.1868 i Hillerød med Benedicte Sophia Spang, *10.10.1835 i Udby, Præstø Amt, ?16.3.1897 i Kbh., datter af sognepræst Peder Johannes S. og Christiane Philippe Dormeyer.

Biography

Godtfred Rump var en af 1800-tallets mest produktive og oftest udstillende danske malere. Blandt hans tidlige arbejder er en række genremotiver. Desuden indleverede han en religiøs komposition, Fremstillingen i templet, til Kunstakademiet i 1842. Billedet blev imidlertid ikke antaget som receptionsstykke, og R. valgte fra slutningen af 1840rne at koncentrere sig om landskabsmaleriet. Her vandt han stor fremgang og sammenlignes af bl.a. C.A. Hertz, Julius Lange og Sigurd Müller med P.C. Skovgaard. Lange gav i en anmeldelse i 1865 en meget poetisk skildring af de egenskaber, der fængslede samtidens betragtere: "...den bølgende Sommerluft, den klare, dæmrende, lysdunkle, varm-kølige Skovskygge, der giemmer paa Solstraalerne som en Hemmelighed, og kun hist og her krydses af en varm Straale eller en spillende Reflex fra det klare, flade Vand". Billederne fra Sæbygaard Skov i Vendsyssel, 1854, og fra Bregentved, 1862, viser R.s både idylliske og storladne landskabsopfattelse. Andre billeder afslører imidlertid svagheder i form og penselføring. Samtidig førte introduktionen af J.B. Corot og de franske impressionister i Danmark til, at R. fremstod som både gammeldags og koloristisk utilstrækkelig. I vort århundrede blev R. stort set glemt til fordel for de jævnaldrende J.Th. Lundbye, Dankvart Dreyer og P.C. Skovgaard. Vurderingen er forståelig. I det maleriske mærkes en vis vaghed og ubestemhed, der sandsynligvis kan føres tilbage til læreren J.L. Lund. På den anden side er det mindre markante nationalromantiske præg hos R. et træk, der forbinder ham med dels landskabsmalerne før nationalromantikken, dels 1870ernes landskabsmalere, såsom Janus La Cour og delvis Godfred Christensen.

Education

Kunstakad. Kbh. 1832, gipssk. marts 1834, modelsk. dec. 1834; elev af J.L. Lund fra 1832.

Travels

Norge 1855, 1856; Tyskland, Østrig og Italien 1857-58 (s.m. J. Exner).

Occupations

Medl. af Kunstakad. 1866; tit. prof. smst. 1874.

Scholarships

Rejseunderstøttelse fra Kultusmin. 1855-56; Akad. 1857-58; Udst.med. 1849; Neuhausens Pr. 1851.

Exhibitions

Charl. Forår 1836-40, 1842-44, 1846-57, 1859-81, 1957; verdensudst. Paris 1855, London 1862, Paris 1878; Kunstakad., Sth. 1866; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Internat. Kunst-Ausst., Wien 1882; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Nordjysk Kunststævne, Ålborg 1933; Mit bedste Kunstværk, Stat. Mus. for Kunst 1941; Pittori da. a Roma nell'ottocento, Pal. Braschi, Rom 1977, Stat. Mus. for Kunst 1977- 78; De ukendte guldaldermalere, Kunstforen., Kbh. 1982. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1899.

Artworks

Bønder vander køer (1838, Stat. Mus. for Kunst); Fremstillingen i templet (o. 1842, Kunstakad. Kbh.); Selskabet ved punchbollen (1844, Hirschsprung); Parti af overdrevet ved Frederiksborg (1848, Stat. Mus. for Kunst); Det indre af en skov (smst.); Fra Sæbygård skov (1853, Aarhus Kunstmus.); Portræt af Gjerhard Ploug (1853, Mus. på Koldinghus); Åen i Sæbygaard skov i Vendsyssel (1854, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt over skærgården ved Elleholm i Blekinge (1854, smst.); Nærødalen i Norge (1853, Aarhus Kunstmus.); Løvspring, Bregnemae ved Bregentved (1862, Hirschsprung); Udsigt fra Vesterskov ved Mariager, i baggrunden fjorden (1869, Stat. Mus. for Kunst); Parti af fiskedammen, Fr.borg (1877, Storstrøms Kunstmus.); Måneklar nat, Øresund (1879, Aarhus Kunstmus.); Vinterlandskab med en tilfrossen å (1880, Stat. Mus. for Kunst); tegn. og grafik i Kobberstiksaml.

Literature

C.A. Herz i: Litterairt Maanedsskr., marts 1854; Fædrelandet 22.4.1865 (Jul. Lange); Ph. Weilbach i: Ill. Tidende, 1879-80, 399-401; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 437-42; Sig. Müller: Nyere da. Malerkunst, 1884, 301-08; Fort. over C.G.R.s Arb., 1899; N.V. Dorph i: Ord och Bild, IX, 1900, 109-14; Henrik Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 105-08; Charlotte Christensen og Kasper Monrad: De ukendte guldaldermalere, kat. Kunstforen., Kbh. 1982, 77; Jürgen Ostwald i: For hundrede år siden, Danm. og Tyskland, II, 1982, 148, 154; Jørgen Knudsen i: Kunst, samfund, kunst, 1987, 79; Kasper Monrad: Hverdagsbilleder, 1989; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., I-II, 1990. Auktionskataloger: 23.11.1880 (dødsbo).

Author: Erik Mortensen (E.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.