Jo Selsing

Weilbach information

Genealogy

Selsing, Jo, *1947, fotograf. *4.4.1947 i Kbh. Forældre: Ing. Bent S. og kontoruddannet Else Rasmussen. ~1° 7.3.1970 i Vangede med fotograf Jan Leth Jensen, *16.8.1946 i Brønshøj, søn af guldsmed Niels Anker Leth J. og bogbinder Figen Harriett Josefina Klagenberg Petersen. Ægteskabet opl. 1989. ~2° 9.5.1992 på Fr.berg med fotograf Boje Christopher Hauch Kaufmann, *15.5.1945 smst., søn af ark., prof. Erik K. og børnehavepædagog, kursusleder Aase Hauch.

Biography

Jo Selsings fotografiske oeuvre er præget af uddannelsen hos Rigmor Mydtskov og Steen Rønne og opholdet på Christer Strömholms legendariske dokumentarfotoskole. Den stilfærdige, men indtrængende reportage, der finder sit subjektive udtryk i valg af motiver og udtryksform, har S. været tro i sit virke. Linien blev lagt med udstillingen Lykken er at være kvinde, hvor hun bidrog med to fotosuiter, en barnefødsel og en beskrivelse af en kvindelig fodermesters arbejdsdag. Året før studieopholdet i Sverige modtog hun som 20-årig Det Bindesbøllske Legat for sin serie om Danske søfolk (debut), som vandrede landet rundt. I 1970 åbnede S. atelier i Kattesundet, og siden har hun haft atelier i det indre København. Private billeder, Relationer og Stille overflader viser S.' evner som menneskeskildrer, indfølt, men samtidig køligt registrerende. Med klassisk enkelhed, et kamera, en lampe og mest muligt naturligt lys, viser rækken af dobbeltportrætter de mange relationer, der er tilknyttet begrebet par. Serien af den nøgne kvindelige krop, Erotik, vakte opsigt ved dens direkthed, kun fra klassisk aktfotografi kendes lignende skildringer af kvindekroppen, hvor sensualitet og køn er medtænkt. De kølige gråtoner giver spillerum for fortælling og følelsesoplevelser hos beskueren.

Education

Udd. portræt- og reklamefotograf hos Rigmor Mydtskov og Steen Rønne i København 1963-67; elev på Kurverksamhetens Fotosk., Sth. Univ. (Christer Strömholm) 1968-69. Ansættelser: Hos Leif Schiller 1967- 68.

Travels

Frankrig maj 1968; Sverige 1968-69; Kina 1987.

Occupations

Medstifter af Billedhuset, 1985; medl. af rådgivende udv. for Danm. Designsk.

Scholarships

Bindesbøll 1967 for fotodokumentarserien "Danske søfolk".

Exhibitions

Charl. Eft. 1967; Lykken er at være kvinde, Huset, Kbh. 1975; Kvinipulation med foto, Vejle Kunstmus. 1978; Tidsbilleder, Kvindegal., Huset, Kbh. 1981; Künstlerische Fotografie in Skand. heute, Kunstmus. Düsseldorf 1986; Kvindelige fotografer i Norden, Oslo 1988; Erotik, Oveng., Kbh. 1989; Fotografer ser sig selv, Rundetårn, Kbh. 1989; Spejlbilleder, Rigshospitalet, Kbh. og Kunstverein Heide, Tyskland 1990; 7 fotografer, Kastrupgaardsaml. 1990; Bevægelse, Billedhusets Gal., Kbh. 1991; Den lille Havfrue, H.C. Andersen Huset, Kbh. 1992; Mærker efter møder, Nordjyll. Kunstmus. 1992. Separatudstillinger: Landbobilleder, Bibl.centralen m.fl. 1967; Private billeder, Cafeen Værnedamsv., Kbh. 1986; Relationer, Billedhusets Gal., Kbh. 1990; Stille overflader, Tallinn, Estland, m.fl. 1992-94; Borebisserne, Storebælts Udst.center, Halsskov 1995-98.

Artworks

Alle sort/hvide: Da. søfolk (1967); Gudhjem i sne (1967, Det kgl. Bibl., Billedsaml.); Landevejen til Gudhjem (1967, smst.); Fra studenteroprøret i Paris (1968, smst.); Dansere, Falkonercentret (1978, smst.); Fiskere (1987, Fiskerihavnens Landingsplads, Nr. Vorupør); Erotik (3 optagelser, 1989, Det kgl. Bibl., Billedsaml.); Borebisserne (1995, Storebælts Udst.center, Halsskov). Portrætter: Vagn Dybdahl (1992, Fr.borgmus.); Troels Fink (1992, smst.); H.D. Schepelern (1992, smst.); Kirsten Thorup (1994, smst.). Skriftlige arbejder: Kvinder på vej i Kina, 1987; Relationer, i: Kat. 7 fotografer, Kastrupgaardsaml. 1990.

Literature

Künstlerische Fotografie in Skand. heute, kat., Düsseldorf 1986; Foto, film & video, marts 1991; Stille overflader, kat., Kbh. 1992. Fotograferne, portrætsamtale (Rigmor Mydtskov, TV 2, 1990); Fotografen folder sig ud (3 samtaler med Ida Kongsted, DR, P1, 1991; samtale om Borebisserne, DR P1, 23.12.1996.

Author: Tove Thage (T.T.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.