Genealogy
Steenwinckel, Hans II van, 1587-1639, arkitekt og billedhugger. *24.6.1587 i Kbh., ?6.8.1639 smst., bisat smst. (Skt. Nikolaj K.). Forældre: Ark. Hans I van S. og Inger Pedersdatter. ~med Trine (Cathrine) Willum Hübers datter, begr. 19.1.1674.
Biography
Hans II van Steenwinckel synes i sine yngre år navnlig at have arbejdet som billedhugger med en lang række arbejder til Frederiksborg og Kronborg, hvor han endnu 1619 nævnes som stenhugger. Hvis et "billede" han pousserede, dvs. modellerede, i kongens kammer på Kronborg 1614 var et forarbejde til gravmonumentet i Roskilde Domkirke, vidner det om kongens tillid allerede fem år før, S. i 1619 udnævntes til kongelig bygmester, i hvilken stilling han både fungerede som bygmester og skulle være tilsynsmand for alle kongens bygninger med hensyn til bygge- og stenhuggerarbejde samt besigtigelse af gamle og nye bygninger. S.' arbejder på Frederiksborg viser ham som den ledende kunstner ved slottets omdannelse efter Kalmarkrigen. At han tegnede Marmorgalleriet, vides i øvrigt kun gennem et kobberstik i Corn. Danckertsz' værk om Hendrick de Keyser, Architectura moderna, Amsterdam 1631, hvor det betegnes som et værk af S. Selve galleriet med dets omfattende skulpturudsmykning udførtes i Amsterdam hos de Keyser og det opstilledes 1621 under Laurens Pietersz Sweis' ledelse, mens S. opstillede Adriaen de Vries' Neptunfontæne på mellemste holm. Som rigets ledende arkitekt og tilsynsførende med alt kongeligt byggeri havde han talrige opgaver i den sidste snes år af sit liv: 1623 tilså han opstillingen af de slanke granitpiller i Trefoldighedskirken i Kristianstad, og 1625 sendtes han atter dertil for at vurdere Oluf Madsens arbejde og tidspunktet for færdiggørelsen. Senere samme år besigtigede han Vordingborg Slot. Under Kejserkrigen 1626 udarbejdedes forslag til Kristianopels befæstning. Blandt hans embedsopgaver i 1630rne kan nævnes: Opstillingen af prædikestolen i Kristianstad i 1633, befæstningen af Flækkerø ved Kristiansand fra 1635, arbejde ved skansen på Ibstrup og tilsyn med Nyboder i 1637, genopførelse af den nedstyrtede østfløj på Dragsholm i 1638. Siden afslutningen af Frederiksborgs omdannelse boede S. i København, hvor han 1625 fik overdraget Pietro Crivellis bolig og dennes efterladte arbejder. 1628 ejede han et hus i Silkegade, og 1632 fik han skøde på en gård på hjørnet mellem Silkegade og Pilestræde samt på en plads mellem Børsen og Proviantgården. Hans gravsted i Nikolaj Kirke modtog han som tak for medvirken ved kirkens ombygning. S. var fra Kalmarkrigen til sin død Christian IVs mest betroede hjælper i det stort anlagte kongelige byggeri. Den eneste rival var formentlig den tidligt afdøde broder, Lorenz, hvis arbejder han videreførte. Lorenz' kunstneriske statur er omdiskuteret, men antagelig har de 2 brødre i vid udstrækning samarbejdet, lige som de begge ejede og benyttede Wendel Dietterlin: Architectura, Nürnberg 1598, som det ses i Lorenz' skulpturudsmykninger på Vesterport i København og S.' på Frederiksborgs audienshus. Kongen var ikke altid udelt tilfreds med S., bl.a. kritiserede han opstillingen af prædikestolen i Kristianstad og forstærkningen af Roskildekapellets kælderhvælv, men anerkendte ved ansættelsen af efterfølgeren Lennart Blasius S.' dygtighed som tegner. Som forslaggivende arkitekt overlod han ofte udførelsen til betroede medarbejdere som Gert Barchmand og Oluf Madsen eller samarbejdede med andre, f.eks. Pietro Crivelli og Henrick de Keyser. De større værker, f.eks. marmorgalleriet på Frederiksborg, er resultat af samspillet mellem bygherre og kunstner(e), ofte med inddragelse af særlige eksperter i tilrettelæggelse af billedprogrammer, så det kan være vanskeligt at udpege S.' eget kunstneriske ansvar. Porttårnet og gallerierne på Frederiksborg, gavlene på Børsen og Kronborg viser dog hans sikre beherskelse af de Keysers modne, nederlandske renæssancestil med dens mere enkle sandstenssornamentik præget af barokken. Det trapezformede kor til Nikolaj Kirke var et selvstændigt, originalt mesterværk, og såfremt hans indsats tillige omfattede Kristianstads Trefoldighedskirke og Skt. Anna Rotonda med deres korsformede og cirkulære søjlehaller har han skabt værker i europæisk klasse.
Education
Oplært s.m. broderen Lorenz som murer og stenhugger under faderen og dennes efterfølger i Halmstad, Willum Cornelissen; herefter elev af Hendrick de Keyser, Amsterdam.
Travels
Holland (Amsterdam) før 1614.
Occupations
Kgl. generalbygm. 1619- 39.
Scholarships
Exhibitions
Artworks
Skulptur: Fr.borg Slot: Adsk. uspecificerede skulpturarb. samt: Ringridn.port (1614, ombyg. 1730rne); kaminer til kancelliet på mellemste holm, alabastarb. på en prædikestol (1616-17, prædikestolen evt. nu i Trefoldighedsk., Kristianstad); køkkenbrønd (1618, rekonstr. efter branden 1859); proj. til pyramide med Chr. IVs genealogi på Børsrampen, Kbh. (1638). Arkitektur: Fr.borg Slot: Bro, måske S-broen (1617); ombygn. af hovedslottets portgal. med indvendig buegang og gudestatuer i facadenicher (1619-22); porttårn på mellemste holm (1618- 23); kongefløjens gal. (1619-21, s.m. de Keysers værksted, rekonstr. 1870); karnapper på kongefløjens nordside (1632); Børsen, Kbh. (fra 1619, hovedportal 1624, entreprisen overtaget efter broderen L. van S.); Chr. IVs Kapel, Roskilde Domk. (fra 1619, overtaget fra broderen Lorenz van S., forstærkn. af kælderhvælv med henblik på opstil. af gravmæle 1633); boder i Silkeg., Kbh. (1620, forsv.); Vartov Skanse og Hosp., Kbh. (1620rne, forsv.); istandsæt. af Kronborg efter brand 1629 (1631-37); kor til Nikolaj K., Kbh. (fra 1630, ødelagt 1795); Højbro og Nybro i Kbh. samt bro i Køge (fra 1633, forsv. eller ombyg.); trappetårn og gal. til Rosenborg, Kbh. (1634); Valdemars Slot, Tåsinge (ladegård 1631-32, proj. til slottet 1639). Tilskrivninger: Skulptur: Chr. IV.s hoved i alabast, måske fra 1647 ødelagt gravmon. til kgs. kapel, Roskilde Domk. (fra 1614, Nat.mus., Kbh.); epitafium over svigerforældrene i Skt. Marie K., Helsingør (1634). Arkitektur: Fr.borg Slot: Audienshusets portaludmykn. (o. 1615); Trefoldighedsk., Kristianstad (fra 1617, evt. s.m. broderen Lorenz van S.); Trinitatis K. med Rundetårn, Kbh. (fra 1637); Skt. Anna Rotonda, Kbh. (fra 1639, nedr. 1663); tårnspir på Nikolaj K., Kbh. (udf. 1664- 69 af Alb. Mathiessen).
Literature
G.F. Lassen: Bidrag til Børsens Hist., 1858; F. R. Friis: Samlinger, 1872-78; samme: Bidrag til Da. Kunsthist., 1890-1901, 14-20; Kbh. Dipl. II, 1874; III, 1877; Chr. IVs egenhændige Breve I-VIII, 1878-1947; Hist. Tidsskr. 5, I, 1879, 357-71; L. Fenger i: Tidskr. for Kunstind. 1890, 8-15; Henry Petersen i: Samme, 96-102; Francis Beckett: Fr.borg, II, 1914; Johannes Werner: Børsen, 1915; Kanc. Brevb. 1609-15, 1916; 1616-20, 1919; 1621-23, 1922; 1624-26, 1925; 1630-32, 1932; 1633-34, 1936; 1635-36, 1940; 1637-39, 1944; 1640-41, 1950; Matheus Lundborg: Heliga Trefaldighetsk. i Kr.stad, Kr.stad 1928; Elisabeth Neurdenburg: Hendrick de Keyser, Amsterdam 1930; samme: De zeventiende eeuwsche beeldhouwerkunst in de noordlijke Nederlanden, Amsterdam 1948; Vilhelm Wanscher: Rosenborgs Hist., 1930, 51-54; samme: Chr.4.s Bygn., 1937; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; Danm.K., Kbh. Amt, 1944- 52; Kbh., 1945-88; Fr.borg Amt, 1964-78; Vilh. Lorenzen i: Holl. og Danm., I, 1945; V. Thorlacius-Ussing i: Samme, II, 1945; Otto Norn: Nicolai Taarn, 1945, 36, 40-42; Vilh. Lorenzen: Jens Bangs Stenhus (Ældre da. Ark. I), 1947; Jan Steenberg: Chr. IVs Fr.borg, 1950; Chr. Axel Jensen i: Danm. Billedh.kunst, 1950; Meir Stein i: Journ. of the Warburg and Courtauld Inst., XXXV, 1972, 284-93; samme i: Kulturminder, 3, I, 1973, 7-27; H.D. Schepelern i: Samme, 28-48; Povl Eller i: Da. Kunsthist., 2, 1973; Henry-Rusell Hitchcock: Netherlandish Scrolled Gables of the Sixt. and Early Sevet. Cent., N.Y., 1978; P. Grinder-Hansen i: Bygn.arkæol. Stud., 1987, 89-103; Meir Stein: Chr. den Fjerdes Billedverden, 1987; Juliette Roding: Chr. IV van Denemarken (1588-1648), Alkmaar 1991; B. Bøggild Johannsen og H. Johannsen: Kongens kunst (Ny da. kunsthist. 2), 1993; K. Lindberg: Sirenernes stad Kbh., I-III, 1996.
|
