Oluf van Steenwinckel

Weilbach information

Genealogy

Steenwinckel, Oluf van, ?1659, bygmester og ingeniør. ?18.6.1659, begr. 1660 i Helsingør (Skt. Hans Kgrd. ved Klosterk.). Forældre: Formentlig Hans II van S. og Trine (Cathrine) Willum Hübbers datter. ~med NN.

Biography

Oluf van Steenwinckel er formentlig uddannet hos faderen og gennem farbroderen, Morten van S., knyttet til den udvalgte prins. Allerede 1644 under Torstenssonfejden sendte prinsen ham imidlertid til Malmö for at udbedre fæstningsværkerne. Her kom han for skade at slå en vognmand ihjel, men fik samme år med støtte fra borgmestre og råd sin fredløshed ophævet. Efter prinsens død og opløsningen af hoffet i Nykøbing, flyttede S. med sin familie til hovedstaden, hvor kongen 1650 gav ham skøde på en grund i Ny Kongensgade, muligvis som delvis kompensation for de tilgodehavender vedrørende Malmös befæstning, S. ved flere lejligheder søgte at få udbetalt. 27.5.1651 fik han bestalling som Københavns første stadskonduktør, men efter en strid med murerlauget fradømte borgmestre og råd ham allerede året efter dette embede, hvorefter han fik arbejde som kongelig bygmester ved fæstningerne i Skåne. Heller ikke denne ansættelse varede længe, og 1655 blev han opsagt af rigsmarsken og afløst af Gottfried Hoffmann. 1658 tog regeringen ham imidlertid atter i tjeneste, idet han efter Roskildefreden hjemtog kanoner og anden ammunition fra den just afståede fæstning, Kristianstad. August samme år sendtes han til Kronborg for at medvirke ved den hastigt besluttede forbedring af fæstningsværkerne efter tegninger af Gottfried Hoffmann. Efter den svenske erobring 6.9.1658 arbejdede S. delvis tvungent for besættelsesmagten, men sommeren 1659 deltog han, mod betaling, i et mislykket forsøg på at befri slottet. Hans dobbeltspil afsløredes, hvorefter han blev fængslet, torteret og henrettet 18.7.1659 uden at have angivet sine medsammensvorne. Efter fredsslutningen beordrede kongen hans parterede og stejlede lig nedtaget og begravet på kristen vis. Ingen af S. bygningsværker er bevaret, og hans virke som fæstningsingeniør og arkitekt synes desuden hovedsagelig begrænset til mindre arbejder, vedligeholdelse og ombygning, hvilket muligvis hænger sammen med byggeriets almindelige stagnation på grund af krigshandlinger og økonomisk afmatning. Det er derfor, trods de mange bevarede oplysninger, vanskeligt at vurdere hans kunstneriske statur, som dog i det mindste omfattede egenhændige udkast foruden ingeniørmæssige opmålingsarbejder. Til gengæld fremtræder billedet af en stejl personlighed, hvis tragiske endeligt har bevaret hans eftermæle.

Education

Travels

Occupations

Bygm. for den udvalgte prins Chr. på Nyk. Slot 1643-47; bygn.insp. dvs. stadskond. i Kbh. 1651- 52; kond. ved de skånske befæstn. 1652-55; bygm. på Kronborg 1658-59.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Befæstn.arb. ved Malmö (1644, forsv.); adsk. arb. ved og på Nyk. Slot: Jægerhus, stalde og ombygn. af slotsk. med tegn. til ny portal udf. af stenhuggeren Dirk Poulsen, nye gulve, vinduer m.v. (1643-47, forsv.); bro ved Nakskov fæstn. (1646, forsv.); opmål. af Helsingør (1658, forsv., bestilt af Erik Dahlberg til planlagt værk om Karl X Gustafs krige, udg. af Samuel von Pufendorf, Nürnberg 1696); endv. iflg. gl. tradition malet selvportræt (akvarel, Fr.borgmus.).

Literature

Kbh. Dipl., I, 1872; III, 1877; Chr. IVs egenhændige breve, VI, 1885, 210f; F.R. Friis: Bidrag til Da. Kunst-hist., 1890-1901, 28-36; C. Nyrop: Kbh. Murer- og Stenhuggerlav, 1907; Vilh. Lorenzen: Chr. 4.s Byanlæg, 1937; C. Haugner: Nakskovs Hist., I, 1944; Danm. K., Maribo Amt, 1948-51; Prins Chr. (V)s breve, II, 1956; Kanc. Brevb. 1644-45, 1968; 1647, 1989; 1649, 1993; 1650, 1995; G. Nørregård: Nyk. på Falster, 1, 1977; Malmö stads hist., 2, Malmö 1977; Niels Chr. Rasmussen: Bidrag til Nyk. slots hist., 1989; B. Westerbeek Dahl i: Foren. og Mus. (Medl.bl. for Helsingør Mus.foren.), 1996, 4-8.

Author: Hugo Johannsen (H.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.