Genealogy
Jensen, Søren Georg, 1917-1982, billedhugger og sølvsmed. *4.10.1917 i Kbh., ?20.9.1982 smst., begr. på Hell. Kgrd. Forældre: Billedh., sølvsmed Georg Arthur J. og Laura Julie Johanne Nielsen. ~1° 17.12.1943 i Kbh. med billedh. Agnethe Alma Jørgensen, *17.5.1918 på Løvbjerggård, Karlebo Sogn, datter af dir. Niels Rasmussen J. og Alma Kirstine Rasmussen (Thunbo). Ægteskabet opl. 1946. ~2° 2.3. 1948 i Le Vesenet, Frankrig med billedh. Inger Marie Svendsen, *13.11.1920 i Kristiansand, Norge, datter af savværksbest., trælasthdl. Thomas S. og kontorchef Margit Elise Andresen. Ægteskabet opl. ~3° 28.1.1956 i Helsingør med tekstilmaleren Inger Johanne (Tusta) Wefring, *26.5.1925 i Oslo, datter af maleren Gunnar W. og Signe Ivarsdotter Mortensson Egnund. Ægteskabet opl. 1973. ~4° 2.12.1980 i Kbh. med cand.mag. Vibeke Nielsen, f. Hjarsbæk Rasmussen, *20.3.1943 i Århus, datter af læge Jens Christian Hjarsbæk R. og tandlæge Edith Weinholt Harder.
Biography
Søren Georg Jensen arbejdede først naturalistisk, men opholdet i Paris blev et vendepunkt. I slutningen af 1948 blev hans skulpturer mere konstruktive, og da han kom hjem viste han på Liniens udstilling i 1949 nogle stærkt forenklede, kubistisk inspirerede figurer og nogle helt konkrete værker. I 1950 udstillede han originalmodellen til Liggende figur, der, trods den knibtangslignende form, klart røber hans udgangspunkt, en liggende kvinde. Til KE 1953 udførte J. en stor skulptur, hvor kubiske former af lamineret træ skyder sig ind i hinanden. Fra en lille ståflade breder formen sig ud opefter, hvilket er karakteristisk for mange af J.s skulpturer fra denne tid. De kan opdeles i to grupper: De liggende og de opretstående med en lille ståflade, ofte tvedelte i formen. På trods af det efterhånden helt konstruktive formsprog kan de to typer opfattes som henholdsvis kvindelige og mandlige. Som sølvsmed og designer videreførte J. sine skulpturelle ideer i en række markante korpusarbejder og smykker. De første armbånd er fra 1949, mens han især i 1960erne arbejdede med korpusarbejder. Smykkerne består i reglen af et antal ens former, der føjer sig sammen til en helhed. Hvor skulpturerne ofte er tosidede, er de fleste korpusarbejder sammensat af rene cylinderformer uden unødvendige detaljer. Nogle kander af rustfrit stål kom desværre ikke i produktion. 1957-58 eksperimenterede J. med skulpturer af glas, hvor han igen fulgte to temaer: De lange, tynde, organiske figurer og de mere klumpformede. J. har desuden designet vægtæpper (for Tusta Wefring) i slutningen af 1950erne. Under opholdet i Rom 1958- 59 blev han inspireret af moderne italiensk skulptur og modellerede nogle spontane, knudrede arbejder, som blev støbt i bronze, men han vendte snart tilbage til det konkrete formsprog. Samtidig gik materialets betydning op for ham i højere grad end før, og han udførte nogle nøgterne, geometriske granitklodser med få, præcise forskydninger i de glatte flader. En række keramiske skulpturer var 1967 resultat af arbejdet med færdigfabrikerede kloakrør af chamottestentøj fra et bornbolmsk teglværk. De ubrændte, fugtige lerrør er kombineret og bearbejdet og derefter brændt uden glasur. Igen er hovedtemaet spillet mellem lodret og vandret. De høje, smalle, opadstræbende er navngivet efter morgenrødens gudinde Eos, mens de lave, vandrette stabler er opkaldt efter solguden Helios. Dette motiv er overført til granit i bl.a. vandkunsten på Gråbrødretorv, som med klare, enkle former giver pladsens arkitektur en ny dimension. Derefter fik J. flere monumentale opgaver, der gav ham mulighed for at udfolde sig i det store format og lade sine skulpturer arbejde sammen med de arkitektoniske rammer. Især i de senere år brugte J. ofte de fremmedartede stensorter, f.eks. sort brasiliansk granit, som importeres fra hele verden til Carrara, og han lod tynde linier løbe over de sluttede og afklarede former, hvilket understreger skulpturens tyngde og volumen. Skulpturen på Toldboden er en videreudvikling af den travertinfigur, der få år tidligere blev udført til Det danske Institut i Rom. På grund af størrelsen er skulpturen opdelt i en række vifteformede sektioner omkring et cirkulært hul. Stenen veksler mellem glatpolerede flader og grove områder, mens formen indeholder maritime referencer. Dette gælder også tre af de store skulpturer, som han udførte som udsmykning omkring havnebassinet ved Udenrigsministeriet på Christianshavn: Kyklopen, et stort stenøje, Den lange rejse, en tredelt skulptur på et plateau, hvis former og linier spiller sammen i rytmiske brud og forskydninger, og endelig Galionsfigur, der ligesom nogle af de tidlige skulpturer breder sig op og ud fra en lille ståflade.
Education
Udlært som sølvsmed på Georg Jensen Sølvsmedie 1931-36; Bizzie Høyers tegnesk. 1938-41; Kunstakad. Kbh., billedh.sk. (E. Utzon-Frank) 1941- 45, lille guldmed. 1946; elev hos Ossip Zadkine, Paris 1947-48.
Travels
Frankrig 1947-48; Rom 1958-59, 1972-73; Italien og Grækenland 1964-65; bosat i Pietrasanta fra 1976.
Occupations
Designer ved Georg Jensen Sølvsmedie 1949-69, kunstn. leder 1962-74; censor for KE 1951, 1960-61; lærer ved Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1959-60; i best. for Den frie Udst. 1961-66, 1975-80; censor for Charl. Forår 1964-66; medl. af Stat. Kunstfonds udsmykn.udvalg 1968-72; af Akad.rådet 1977- 79.
Scholarships
Carl Jul. Petersen 1942, 1945; Wilstrup 1943, 1945; Emma Bærentzen 1945; Ronge 1945; Akad. 1946, 1952; Hielmstierne-Rosencrone 1950; Carlsons Pr. 1951; Carlsons Legat 1958-59; Unesco-stip. 1958; guldmed. (for sølvarb.) på Trien., Milano 1960; Landsforen. Da. Kunsthåndv. årspris 1961; Gesellschaft für Goldschmiedekunst's gyldne æresring 1963; Ny Carlsbergfondets Romerstip. 1963; Eckersberg Med. 1966; Ancker 1966; Kai Nielsen 1969; Thorvaldsens Med. 1974; Stat. Kunstfond fra 1974.
Exhibitions
KE 1940, 1947, 1953; Charl. Forår 1944-46, 1955, 1961; Charl. Eft. 1950, 1958; Utzon-Frank og hans Elever, Charl.borg 1943; Linien 1949-52; Linien, Skånska Konstmus., Lund 1950; Riverside Mus., N.Y. og Artists House, London 1951; Linien 3, konkret realisme, smst. 1956; Å-udst. 1956, 1961, 1969; Linien igen, Winkel & Magnussen, Kbh. 1958; Den frie Udst. 1960-64, 1966, 1968, 1972, 1974, 1978, 1983 (mindeudst.); Expo. internat. sculpture contemp., Mus. Rodin, Paris 1961; verdensudst., N.Y. 1964-65; De konkrete, Esbjerg Kunstpav. 1967; Skulptur, Kgs. Have, Kbh. 1972, 1976; Art Danois 1945-1973, Grand Palais, Paris 1973; Skulptur i Eventyrhaven og Rådhushallen, Odense 1975, 1979; Skulptur, Veksølund 1978-83 (mindeudst.), 1984-86, 1988; Malou 79, Bruxelles 1979; 15. Bien. Middelheim, Antwerpen 1979; Il passato e la presenza, Chiostro di S. Agostino, Pietrasanta 1982; Konkret i Norden 1907-1960, Brandts Klædefabrik m.fl. 1987-88; Linien II 1947-50, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1988-89; Keramisk kunst, Brandts Klædefabrik m.fl. 1991; endv. en rk. udst. af da. konkret nutidskunst i Island, Norge og Sverige. Separatudstillinger: Konstnärshuset, Sth. 1947 (s.m. Poul Henrik Jensen og Knud Raaschou-Nielsen); Studio Schrader, Kbh. 1949; Gal. Birch, Kbh. 1957 (s.m. Ole Schwalbe); Ung da. kunst 2, SDS-hallen, Malmö 1957; Gal. Hybler, Kbh. 1963; Esbjerg Kunstpav. 1964; Ole Palsby, Kbh. m.fl. 1967; Det da. Hus, Paris m.fl. 1974 (s.m. Preben Hornung); Gal. Soer, Sorø 1978; Georg Jensen, Kbh. 1983 (mindeudst., sølv); Gudhjem Mus. 1994 (s.m. Niels Østergaard).
Artworks
Barnehoved (rødler, 1939); Mandshoved (gips, 1940); Gruppe (sandsten, 1943); Liggende kvinde (cement, 1944, Herning Kunstmus.); forslag til mindesmærke for Ole Rømer (malet gips, 1944); David (kunststen, 1945, lille guldmed., dep. Pensionisthøjsk. Marielyst, Væggerløse); Agnete Juel Henningsen (bronze, 1945); Vibeke (brændt ler, 1945); Gående pige (gips, 1946); Figur (brændt ler, 1948); kubistiske kvindefigurer (brændt og ubrændt ler, 1949); Liggende figur (1950, bronze, støbt 1959, ved Sortedam Doss., Kbh.); Skulptur (brændt ler, 1951, Georg Jensen Mus., forarb. til hvidmalet beton, 1953, tidl. Louisiana, nu Odense Univ.); Skulptur (træ, kobber og messing, 1953, Esbjerg Kunstmus.); Air (pladejern, 1953-59, foran Tune Bibl.); Skulptur (stentøj, 1955, Storstrøms Kunstmus.); Skulptur (stentøj, ca. 1955-60, Vestsjæll. Kunstmus.); Skulptur (bronze, ca. 1956-57, Herning Kunstmus.); Skulptur (granit, 1958/1966, smst.); skulpturer af glas (udf. 1957-58 på Holmegaards Glasværk s.m. Per Lütken); gennembrudt reliefvæg (træ, 1959-60, Skive Sem.); Skulptur (1958-59, bronze, 1960, Hillerød Bibl.); Skulptur (1959, bronze, 1960, Storstrøms Kunstmus.); Skulptur (1959, bronze, 1960, Aarhus Kunstmus.); en række skulpturer (granit og bronze, 1960-64, Egetæpper, Herning); Tre sten (granit, 1961-65, Danm. Tekn. Univ., Lundtofte); skulpturer af stentøj (udf. 1962 hos Bing & Grøndahl, bl.a. Stat. Mus. for Kunst); Skulptur (1962, bronze, 1964, Oslo); Skulptur (granit, 1961-62, Ålborghus Gymn., forarb., bronze, Stat. Mus. for Kunst); Tivoli- legeplads (skulptur/rutsjebane, træ, udf. til verdensudst., N.Y. 1964, skænket til amerikansk børnehave); Randers II (stentøj, 1964-67, Stat. Mus. for Kunst); Eos I og III (stentøj, 1967, Bornholms Kunstmus.); Helios I (stentøj, 1967, Esbjerg Kunstmus.); Helios II (granit, 1967, Viby Amtsgymn.); Helios III (stentøj, 1967, Bornholms Kunstmus.); Vandkunst (granit, 1968-71, Gråbrødretorv, Kbh.); Helios Boreios (granit, 1970-72, Bergens Univ., model, bronze, opst. 1977 ved Fyns Kunstmus.); Skulptur (1972, granit, 1977, Aksel Møllers Have, Fr.berg); Aurora septentrionalis (travertin, 1972-73, Det da. Inst., Rom); Skulptur (granit, 1976-78, Den komm. Højsk., Grenå); Skulptur (tuf, 1976-79, Søndre Toldbod, Kbh., model, marmor, Louisiana); Skulptur (marmor, 1980, Nakskov Udd.center); Vandkunst (travertin, 1980, Axeltorv, Tåstrup, nedt. 1987, model på Glyptoteket); Den lange rejse (granit, 1981, Udenrigsmin.); Kyklopen (granit, 1981, smst.); Galionsfigur (granit, 1982, smst.); Uden titel (granit, udf. 1983 under tilsyn af J. Haugen-Sørensen efter ikke-færdiggjort model, smst.). Konkurrencer: Udkast til Risø (stentøj, 1957, pr.); idékonk. udskr. af Stat. Kunstfond om samarb. mellem ark. og billedk. vedr. udformn. af boligområder (1967, s.m. Erik Korshagen, Anders Tinsbo m.fl., pr.); Absalon (sølv, 1969, forslag til ny hæderspr. for Kbh.). Design: Smykker og korpusarb. på Röhsska Konstslöjdmus., Göteborg og Kunstindustrimus.
Literature
P. Lübecker i: Da. Kunsthåndv. 3, 1951, 44-47 (sølv); samme i: Samme, 9-10, 1958, 188-91 (glas); Bente Skovgaard i: Charl. Eft., kat. 1958, 45-47 (glas); Steen Bjarnhof i: Mobilia, 46, 1959, 41-48; Preben Hornung i: Den frie Udst., kat. 1960, 14-16; Da. Kunsthåndv., 3, 1964, 81-83; P. Lübecker i: Mobilia, 131/132, 1966 (sølv); Per Arnoldi i: Samme, 149, 1967; Bent Sørensen i: Den frie Udst., kat. 1983; G. Aagaard Andersen i: Billedkunst, 2, 1967, 33; Ibi Trier Mørch i: Da. Kunsthåndv., 4, 1967-68, 120f; Mog. Pedersen i: Cras, XVI, 1977, 121-26; P. Lübecker i: Skulptur, Veksølund 1978; H.E. Nørregård-Nielsen og P. Lübecker i: Samme, 1979; J. Mühlendorph i: Samme, 1980; P. Lübecker i: Samme, 1981, 1983; Marianne Saabye i: Samme, 1982; J.E.R. Møller: S.G.J., 1983; Leila Krogh: Kunst i rummet, 1989; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; Lise Seisbøll: Keramisk kunst, 1991. Avisartikler: Aftenbl. 25.2.1949 (P. Lübecker); Pol. 26.8.1950 (W. Schwartz); 27.8.1950; 2.10.1967 (interv.); 2.11.1967 (samme); 24.7.1971 (interv.); 11.1.1988; B.T. 28.5.1951; Nat.tid. 13.4.1952 (Sig. Schultz); Fr.borg Amts Avis 17.3.1957 (interv.); Inf. 7.3.1960 (Ejner Johansson); Herning Avis 23.7.1960 (interv.); Aktuelt 11.3.1962 (interv.); Berl. Tid. 14.2.1974 (M. Heimbürger Ravalli); 27.8.1983; Bornholms Tid. 21.10.1978 (interv.).
|
