Stefan Storland

Weilbach information

Genealogy

Storland, Stefan Tage, 1912-2001, maler. *13.1.1912 i Birkerød, ?22.6.2001. Navneskift fra Jensen 12.12.1931. Forældre: Tømrer Julius Peter J. og Elise Vilhelmine Pedersen. ~8.4.1939 i Hvirring med maleren Elisabeth (Lis) Valborg Krøldrup (se Storland, Lis), *31.12.1902 i Stenstrup ved Svendborg, ?13.3.1991 i Birkerød, datter af læge Christian Valdemar K. og Olga Margrethe Mammen.

Biography

Stipendier og udmærkelse: K.A. Larssen 1933-34; Wilstrup 1940. Stefan Storland studerede sammen med Jeppe Vontilius og med Mogens Andersen og var ven med Christine og Lars Swane. Han var uden midler som ung og tog af sted på cykel på sine 2 årelange rejser ned gennem Europa. Undervejs præparede han sækkelærred som malegrund og malerierne blev efterladt, simpelthen fordi de ikke lod sig transportere på cyklen. S. malede som ung med mørke farver, pastost lagt, f.eks. i portrættet af hans værtinde, som blev udført i Venezia. Hjemkommet malede han fine, molstemte landskabsbilleder, dels fra sin hjemegn, hvor landskabet dengang var åbent med udsigt over Furesøen, dels fra Horsensegnen, hvortil hans kones familie var flyttet. Malerierne er smukt opbyggede, gennemarbejdede og rige på fortællende detaljer. Men S. har hele livet været eksperimenterende, og billederne udviklede sig til abstraktioner over et tema, f.eks. Skibe i sundet med spidse sejl, der spejler sig i vandet, eller lyset og linierne i landskabet som set fra stor højde. Det blev til stramt konstruerede billedflader, opdelt i facetagtige farveflader, grønne og gyldne sommerbilleder, eller mørke, køligtblå om vinteren. S. arbejdede som håndværksmaler og udstillede ikke i de senere år.

Education

Malersv. i Birkerød (Fr. Thomsen); elev af P. Rostrup Bøyesen 1931-33.

Travels

Tyskland, Tjekkoslovakiet, Østrig (Wien), Triest, Venezia 1933-35; Holland, Belgien, Paris, Sydfrankrig, Schweiz, Italien (Firenze) 1936.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

KE 1937-44; Horsens Mus 1937, 1941. Separatudstillinger: Kostalden, Lundsbjerg, Thorup Strand okt. 1963 (s.m. Lis S.), forår 1964 (s.m. samme).

Artworks

Portræt af min værtinde i Venezia (1936); Sundet, Horsens (udst. 1939); Ved Banelinien (udst. 1941); Søvind Kirke ved Horsens Fjord (udst. 1941); Landskab med Væhr Kirke (udst. 1941); Efterårslandskab, Birkerød (udst. 1943); Vinterlandskab (udst. 1943); Vaserne ved Frederikslund skov (1944); Vasevej ved Viadukten (udst. 1944); Fra Stensballesund ved Horsens; Prospekt af Stensballegård; Skibe i Sundet (1994); Sommerbilleder (1996); Vinterbilleder (1996).

Literature

Nat.tid. 19.11.1943 (kronik, Sig. Schultz); Pol. 28.10.1944; Jydske Tid. 27.10.1963; Laura Jacobsen: Søllerød, set med malerøje, 1983.

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.