Carl Lange

Weilbach information

Genealogy

Lange, Carl Christian Eduard, 1828-1900, arkitekt. *5.12.1828 i Kbh., ?21.5.1900 i Århus, begr. smst. Forældre: Snedkerm., instrumentmager og musiker Christian Suhr L. og Anne Sophie Torp. ~13.6.1859 i Kbh. med Josephine Conradine Andersen, *24.2.1841 smst., ?19.7.1911 smst., datter af vægter Christian A. og Jacobine Christine Elmenhorst.

Biography

Carl Langes udvikling efter årene på Kunstakademiet har vi ingen oplysning om. Når F. Meldahl i 1865 overdrog L. ansvaret for færdiggørelsen af Frijsenborgs hovedbygning, må det have beroet på L.s kvalifikationer, som den stedlige bygherre, greve C.E. Frijs blev opmærksom på og siden benyttede sig af til flere opgaver. L. bosatte sig 1869 Århus, men opretholdt forbindelsen til landet, hvor han arbejdede for proprietærer og godsejere. L.s formsprog er, som hans samtidiges, ret afvekslende. Thomasmindes markante hovedbygning virker med sin lave taghældning, fronton og øvrige enkeltheder næsten italiensk, en stil som også benyttedes andre steder. Fævejles hovedbygning er holdt i en art villastil, mens Høgholms hovedbygning er opført i en tillempet renæssancestil med kamtakker og vælske gavle, og der findes eksempler på den klassiske stil med lave frontoner, foruden en mellemeuropæisk præget træarkitektur med kraftige tagudhæng, fremspringende gavle med dobbelte trempelstole og rigt prydede gavlfremspring og vindskeder. Århus' kaserner er kendetegnet af et ret martialsk formsprog præget af norditaliensk teglstensarkitektur fra 1400-tallet. Det eksplosivt voksende bysamfund, Århus, udøvede en betydelig tiltrækning for praktiserende arkitekter i 1800-tallets anden halvdel. L.s indsats her omfattede navnligt kvarteret ved Banegården, Ryesgade og Banegårdspladsen, adskillige af hans bygninger her er bevaret, om end i ændret tilstand, men han nåede også at sætte sit præg på den nye hedeby, Herning, i 1880erne. L.s byhuse er stærkt præget af wiener-nyrenæssance.

Education

I urmagerlære; Kunstakad. Kbh., opt. jan. 1841, afg. fra 1. bygn.sk. juli 1845, fra 2. bygn.sk., dec. 1846, elev i afg.klasse dec. 1849.

Travels

Occupations

Kond. hos F. Meldahl ved opf. af Frijsenborg 1860erne; amtstaksationsmand for Landbygn. Brandforsikr. fra 1873; medl. af Århus Byråd 1873- 78.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Fuldf. opf. af hovedbygn. på Frijsenborg (1865, for F. Meldahl); istandsæt. o.l., mejeri, hestestald, Rosenholm (1866-89); adsk. byg., Frijsenborg (efter 1869, forsv.); forpagterbygn., Søbygård (1872); Fredensgård, Viby (1874, nedr.); stuehus, Årslevgård, Sdr. Årslev (1874, facade ændr.); nybyg., Thomasminde, Trige (1874); hovedbygn., Røde Mølle, Lisbjerg (1876); Askgård, Astrup Sogn (1879); realsk. Herning (1883, nedr.); lægebolig smst. (1886); Hotel Herning (1886); forpagterbygn., Rosenholm (1888, nu godsejerbolig); hovedbygn., Fævejle, Lyngby (1875); Høgholm (1889); flere kirkeistandsæt. I Århus: Mejlg. 21-23 (1871); fabriksbygn., smst. 50 (1871); Volden 11 (1872); havehus for kammerråd J.V. Esmann (1874, nedr.); Havneg. 20 (1875, nu hotel); infanterikaserne, Høegh- Guldbergsg. (1875-79, stort set nedr.); rytterikaserne, Vester Allé (1876-77); militærhosp., Valdemarsg. 18 (1877, nu soc.adm.); enkeboliger, Graven 21 (1876, nu sk.tandklinik); Centralhotellet, Ryesg. 34 (1876, nedr.); Lille Rosenborg, Strandv. 12 (1877); Ryesg. 4 (1875); Fr.gade 75-77 (1876); Ryesg. 9 (1876); Fredensg. 38; Sdr. Pigesk., Fr. Allé (1881, nu del af Brobjergsk.); Børnely, H.H. Seedorffsstr. 12 (1883, nu ungdomsklub og Marineforen.); Vormhus, Skt. Clemenstorv 11 (1884); Vesterg. 15 (1887); Handels- og Kontoristforen., Klosterg. 36 (1885, ombyg.); Håndv.foren., Paradisg. 5 (1882-97, schalburgteret 1944).

Literature

Helga Steman: F. Meldahl og hans Venner III 1929, 295; N.J. Israelsen: Reg. af bev.værdige bygn. i Århus, 1984; N.J. Israelsen i: Rosenholm, 1991, 8-38. Forhandl.protokoller for Århus Bygn.komm. samt tegn.arkiv (Århus Komm. Bygn.insp. Midt).

Author: N.J. Israelsen (N.J.I.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.