Lars Svanholm

Biography

Lars Svanholms maleri har i 1990ernes første år gradvist sluppet sit motiviske udgangspunkt i en figuration, som enten kredsede om groteske scenerier i værker som Provinsblotteren og Masturberende til det sidste eller bestod af rene landskaber. De senere værker udviser en stadig stigende grad af abstraktion, hvor farveklange, lys og genkendelige fragmenter forankrer maleriet i dets udgangspunkt, naturinspirationen. Forud for den egentlige debut i 1989 ligger år som rockmusiker og tidligt i 1970erne surrealistiske billeder, hvis samfundskritiske indhold malerierne i 1990erne rummer genklange af. S. startede i 1987 med at udføre grafik i akvatinte eller koldnål, i begyndelsen med mennesket og dets rolle i samfundet som motiv, senere i et mere fabulerende billedsprog. Disse arbejder er præget af teknisk dygtighed og en sikker disponering af fladens figurative fragmenter med vægt på lysfylde og rumlighed.

Author: Torben Weirup (To.W.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.