Genealogy
Mertz, Albert Axel Tonndorff, 1920-1990, maler. *31.1.1920 i Kbh., ?30.12.1990 i Slagelse. Navneskift fra Tonndorff Mertz Nielsen. Forældre: Politibetjent Knud Erik Mertz N. og Konstance Maren Sofie Nielsen. Samliv fra 1976 og ~1.5.1980 i Skælskør med maleren Lone Mark Rugholt (se Mertz, Lone), *7.10.1940 i Fr.havn, datter af filialbestyrer, købmand Anker Rugtved R. og dameskrædder Inger Mark Andersen.
Biography
Albert Mertz var en alsidig og engageret kunstner, der beskæftigede sig med adskillige kunstgenrer, fra figurativt maleri til konceptuel kunst. Værkerne har dog generelt et fællestræk, idet de afspejler M.s anarkistiske og humoristiske holdning til kunsten og kunstinstitutionen. Han udstillede første gang som 14-årig sammen med maleren Dan Sterup-Hansen. I 1936 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling og blev samme år optaget på Kunstakademiet i København. Her lærte han om billedopbygning og maleteknik, og flere af hans portrætter og modelbilleder fra denne tid vidner om teknisk kunnen. Han eksperimenterede med pointillismen, men interesserede sig også for C.W. Eckersberg. Sidstnævnte kommer til udtryk i billedet Trianglen, hvor motivet er realistisk gengivet i et perspektivisk rum med klar og ren palet. For M. blev akademitiden et møde med kunstens alvor. Han blev positivt overrasket, da han opdagede de danske modernister W. Lundstrøm, H. Giersing og O. Rude, hvis værker viste ham, at et billede ikke behøver at ligne virkeligheden. Mødet med dadaismen fik afgørende betydning for M., der erfarede, at kunst ikke blot var kunstværket i sig selv, men også et spørgsmål om holdning. Fra dette tidspunkt arbejdede han i stigende grad med kunsten som fænomen. Efter at have beskæftiget sig med surrealismen vendte han sig mod andre medier, først og fremmest film. Under 2. verdenskrig lavede han og Jørgen Roos Danmarks første eksperimentalfilm, Flugten, der blev efterfulgt af flere andre. I slutningen af 1940rne dannede han gruppen International Eksperimentalfilm, der dog kun eksisterede i en ganske kort periode. Arbejdet med film inspirede ham til at udføre collager, fotogrammer, fotomontager samt til at eksperimentere med lyd, bevægelse, skrift o.a. I slutningen af 1940rne blev han en af de ledende kunstnere inden for Linien II, som fra 1948 arbejdede med et forenklet og konstruktivt formsprog. På sammenslutningens første udstilling markerede han sin anarkistiske holdning ved at vise en række træcollager i dadaistisk stil. Siden genoptog han maleriet, nu i form af forenklede motiver, ofte hentet fra hverdagslivet. Sammen med de stærke farver tjente motiverne først og fremmest formopbygningen, hvilket maleriet Fløjtemanden vidner om. Det var karakterisk for ham at lade motiverne indgå i billedet som tegn-agtige elementer. Han mente, at maleriet fik en så stærk konkurrence fra andre visuelle udtryksmidler som film og foto, at det burde være enkelt og nærmest fungere som et signal. I slutningen af 1950erne fik han kontakt med den tyskfødte Arthur Köpcke, der åbnede galleri i København i 1958. Galleriet blev hurtigt samlingssted for både danske og udenlandske kunstnere, der arbejdede med Fluxus, Neo Dada og den franske Ny Realisme, og M. deltog i en skelsættende koncert i Nikolaj Kirke 1962. Han beskæftigede sig i denne periode med bl.a. collager og objekter. Fra 1962-76 var han bosat i Frankrig, uden dog at miste forbindelsen til den danske udstillingsverden. Artikler af den amerikanske kunstner Joseph Kosuth viste ham i 1969, hvorledes han kunne forholde sig til den konceptuelle kunst uden at slippe maleriet. Han indledte arbejdet med de karakteristiske rød-blå malerier, der i deres enkle udformning forekom ham at være mere objekter end malerier. Motiv og farve var for så vidt underordnet, de var realiteter. I kraft af sit engagerede og aktive væsen nåede M. at skabe kontakter til flere internationale kunstnere. I 1980 mødte han den amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner, med hvem han indledte et samarbejde, der resulterede i installationer og udstillinger både i Danmark og i udlandet. Fra 1982 lavde han sammen med Lone Mertz installationer i Paris og München samt i Danmark. Fællesnævneren for M.s værker er opgøret med det traditionelle kunstbegreb. Samtidig giver hans ukonventionelle og alsidige arbejdsmetoder ham en helt speciel plads i dansk kunsthistorie. M. var desuden en flittig skribent og har ydet bidrag til adskillige aviser og tidskrifter.
Education
Kunstakad. Kbh. (Aksel Jørgensen) 1936- 38.
Travels
Frankrig 1962-76.
Occupations
Tilknyttet Louisiana Revy 1962-76; medred. af Film 48; af bogen La maison rouge et bleu, 1973; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1979-90; medl. af jury, Odense Filmfestival 1985.
Scholarships
KE 1956; Oluf Hartmann 1956; Akad. 1958, 1961; J.R Lund 1960; Stoltenberg 1963; Eckersberg Med. 1964; Zach. Jacobsen 1968; Den Frie 1970; Larsen Stevns 1970; Stat. Kunstfond 1974, 1986; Arthur Köpckes Mindefond 1984; Thorvaldsen Med. 1988; Ole Haslund 1989.
Exhibitions
KE 1936, 1951-52, 1956; Linien II 1947, 1949-52; Exhib. of Da. Art, Artists' House, London 1951; Den Frie 1952-53, 1956, 1958-59, 1966-69, 1972-79, 1987-90; Den Polykrome 1952-53, 1956; Ung da. kunst, Den frie Udst. bygn. 1955; Da. nutidskunst, Charl.borg 1956; Å-udst. 1959, 1965, 1977, 1982; Gå ind i maleriet, Gal. Köpcke, Kbh. 1960; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. m.fl. 1961; 40 over Dada, Aarhus Katedralsk. 1961; Bevægelse i kunsten, Louisiana 1961; Grønningen 1962-65; Ung kunst fra en da. priv.saml., Da. Centralbibl., Flensborg 1963; Dä. Grafik der Gegenwart, Städt. Mus. Flensburg, 1966; Pejlinger, Louisiana 1966; Réalités Nouvelles, Paris 1971; Art da. 1945-1973, Grand Palais, Paris 1973; Kirsten og Axel P. Nielsens Saml., Nordjyll. Kunstmus. 1975; Nogle da. malere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Et spil, Charl.borg 1985; Da. kunst i 70erne, Kunstforen., Kbh. 1985; Himmelgåden, Den frie Udst. bygn. 1988; Linien II, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1988; Andre bøger kunstnernes bøger, Randers Kunstmus. 1989; Kunsten 89, Charl.borg 1989; Arbejdets billeder, Trapholt 1990; Nord. 60-tal, Brandts Klædefabrik, Odense m.fl. 1990. Separatudstillinger: Henning Larsens Kunsthdl., Kbh.1934 (s.m. Dan Sterup-Hansen); Clausens Kunsthdl., Kbh. 1953, 1957, 1959, 1962, 1968, 1971, 1973, 1975, 1977, 1980-81, 1987, 1994; Kunstforen., Kbh. 1962 (retrosp.); Forskellen er ens, Århus Kunstforen., Århus 1971; Sophienholm 1976 (retrosp.); Tilstedeværelse, Kunstforen., Kbh. 1978-79; Rød og blå, Nikolaj, Kbh. 1983; Rød såvel som grøn såvel som blå såvel som, Nordjyll. Kunstmus. 1983 (s.m. Lawrence Weiner); Gal. Sct. Agnes, Roskilde 1984, 1986 (s.m. Lone Mertz); The Artist's Choise, City Thought, Amsterdam 1985; Copenhagen New York Round-Trip, Ted Greenwald Gal., N.Y 1986; Giv Agt: Mertz, Kobberstiksaml. 1987; Dialog, Nordjyll. Kunstmus. 1987 (s.m. Lawrence Weiner); Albert Mertz og Lawrence Weiner, Stalke Proj., Kbh. 1988; Mini retrosp., Gal. Asbæk, Kbh. 1990; XXI bien. Internac., Sao Paolo 1991; Sophienholm m.fl. 1992.
Artworks
Trianglen (1938); Faldende kvadrat (1949, Holstebro Kunstmus.); Cirkus (1950, smst.); Fløjtemand (1952, Sønderlandssk., Holstebro); Slikmutter (1953, Holstebro Kunstmus.); Øl Boogie-Woogie (1956, Foren. Kunst på arb.pladsen); Klemmelus (1957, Louisiana); Løjser (1957, smst.); Knas og chokolade (gouache, 1959, Kajerødsk., Birkerød); Portrætgalerie (1961, Stat. Mus. for Kunst); Universets arkitektur (1961, Herning Kunstmus.); Pegefingrene (1961, Moderna Mus., Sth.); Ting eller ikke ting (1963, Fr.borg Statssk.); Hammeren falder i slag (1964, Trapholt); Headquarters (1966, Esbjerg Kunstmus.); Eksplosion (1966/67, Holstebro Kunstmus.); Camouflage (mal., erhv. 1969, Folketingets restaurant); R+B (1977, Nordjyll. Kunstmus.); Rødt/blåt + hvidt relief (1982, smst.); Find midten (1988, Vestsjæll. Kunstmus.); Hyldest til P. Potier (collage, erhv. 1989, Schäffergaarden, Gent.); Gentlemen (collage, erhv. 1989, smst.); endv. værker i Kobberstiksaml.; Skive Kunstmus.; Storstrøms Kunstmus.; Vejen Kunstmus.; Vejle Kunstmus.; Göteborgs Konstmus.; Nasj.gal., Oslo; mange skoler. Udsmykninger: Wivex Bar, Kbh. (1958, en del bevaret på Andys Bar, Gothersg., Kbh.); Mælkegavl (1961, Strandg., Kbh., fjernet); scenefortæppe (1967, Holstebrohallen, Holstebro); 6 bemalinger (1972, Landbohøjsk. vandrehal, Kbh., restaur. 1989); grafiske arbejder (1977, Handelshøjsk., Kbh.); grafiske arbejder (1977, Kbh. Amts Sygehus, Herlev); Elevatortårn (1988, Roskilde Amts Sygehus); dørpartier (1989, Folketingets restaurant); gavlmaleri (1990, Boltens gård, Kbh.). Andet: Plakat til KE (1960). Performance: Festum Fluxorum (1962, Nikolaj, Kbh.). Film: Flugten (1942, s.m J. Roos); Hjertetyven (1943, s.m. samme); Richard Mortensens bevægelige maleri (1944, s.m. samme); Kai Nielsen (1959); So ein Ding muss ich auch haben (1961); Mertz nu. Et farveforsøg i rødt og blåt (1972, DR TV); Male, Maling, Maleri (1982, DR TV); Kunst til lyst, men ej blot til lyst (1988); Hvad sker der med kunsten? (1990, DR TV, s.m. Lone Mertz). Skriftlige arbejder: I: Poul Gammelbo (red.): En samling bliver til, 1979; Nordjyll. Kunstmus. Inf. Avis, 120, 1983 (om Laurence Weiner); endv. bl.a. i Liniens dokumenter; i Helhesten; i Signum; i Kunst; i Louisiana Revy; i dagbl.
Literature
Ejler Bille i: A.M., Den frie Udst. bygn. 1958; Poul Vad i: Signum, 3, 1962, 17-36; samme i: Vor tids kunst, 1964; Knud Pedersen: Kampen mod borgermusikken, 1968, 70f; Bent Irve (red.): Da. grafik gennem 25 år, 1985, 224f; Helge Krarup og Carl Nørrested: Eksperimentalfilm i Danm., 1986; Troels Andersen i: Allan de Waal (red.): Tæring eller næring, 1987; Jan Würtz Frandsen i: Giv Agt, Mertz, Kobberstiksaml. 1987; Charlotte Sabroe m.fl. i: Linien II 47-50, Stat. Mus. for kunst 1988; Jes Brinch i: Åndsindustri, 4, 1990, 36-45; Vibeke Petersen i: A.M., Dinamarca XXI bien. Sao Paolo m.fl. 1991-92; Marianne Barbusse og Lene Olesen: De konkrete, 1995; Mikkel Bogh: Ny da. Kunsthist., bd. 9, 1996.
J. Roos: De unge gamle, Minerva Film 1984; To generationer. Samtale mellem A.M og Per Kirkeby, DR TV 3.9.1990; Christian Lemmerz og Michael Kvium: Albert på Andys, TV 2 6.1.1991.
|
