Genealogy
Thorsson, Nils Johan Thorvald, 1898- 1975, maler og keramiker. *24.10.1898 i Eslöv, Skåne, ?25.10.1975 i Kbh., urne på Helsingør Kgrd. Da. indfødsret 1910. Forældre: Fabr. Nils Peter T. og Hanna 0lson. ~6.7.1924 på Fr.berg med Kirsten Backer, *16.3.1902 smst., ?22.11.1980, datter af gross. Hans B. og Elisabeth Friis.
Biography
Nils Thorsson blev en af sin tids store keramikere. Han var godt skolet, kom i drengeårene hos Eifrig på Valby Lervarefabrik, så Th. Philipsen arbejde og fik selv lov til at forsøge sig med leret. Han kom i lære på Aluminia i Arnold Krogs direktørtid på Den kongelige Porcelainsfabrik samme år, som Patrick Nordström tilknyttedes fabrikken og begyndte at opbygge stentøjsproduktionen. Aluminias kunstneriske leder, Chr. Joachim, vejledte, støttede og satte i gang, så der i flere år var tale om et frugtbart parløb de to imellem. Da Joachim i 1922 blev kunstnerisk leder for hele fabrikken overdrog han adskillige af sine opgaver til T. Den livslange tilknytning til en stor fabrik med gode faciliteter, laboratorium og kemikere gav dertil enestående muligheder for stadig eksperimenteren, ikke mindst med glasurer. T.s arbejde hviler på det fundament, som Krog, Joachim og Nordström skabte. Det er forankret i en solid skandinavisk tradition i forening med en stærk orientalsk påvirkning foruden en sikker form og farvesans. De tidlige arbejder er præget af Joachims fajancer med farvestrålende bemaling på hvid bund, mens flere stel fra 30rne har farvede glasurer, eventuelt med hvid kant eller en håndmalet dekoration. Stellene repræsenterede i deres form fornyelse og forenkling og kaldes de industrialiserede stel. De var med til at bære Aluminia gennem en alvorlig krise i 1930rne. Foruden til fornyet formgivning tog T. initiativet med hensyn til dekorationsmetoder, bl.a. indførte han den gamle begitteteknik i fajanceproduktionen. Pariserbesøget 1925, hvor T. stiftede bekendtskab med byens keramiske samlinger, fulgtes af forsøg med iransk påvirket lustrekeramik. Den kinesiske udstilling i London i 1936 forstærkede en kinesisk inspiration. Især Sungkeramikkens former og glasurer præger herefter T.s arbejder, og det er ikke mindst hans fortjeneste, at de kinesiske glasurer blev kvalitetsnorm for Den kongelige Porcelainsfabrik. I sin tid som kunstnerisk leder på Den kongelige Porcelainsfabrik tog T. adskillige initiativer, der skulle sikre og bevare fabrikkens høje kunstneriske standard og fine renomé. Han oprettede en elevskole i 1951, knyttede talentfulde keramikere til fabrikken og tog sidst i 1950erne initiativet til Tenera, udført af en lille gruppe på 6 nordiske kunsthåndværkere, der dels hver for sig, dels sammen arbejdede på en fornyelse og komplet modernisering af kunstlertøjet. T.s betydning for sin arbejdsplads, for en række yngre kolleger og for opretholdelsen af dansk keramiks høje stade en stor del af vort århundrede var umiskendelig.
Education
I lære på Fajancefabr. Aluminia under Chr. Joachim fra 1912; Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh., billedh.- og malersk. med afbrydelser sept. 1917- 23.
Travels
Kbh. fra ca. 1904; Italien 1922, 1923, 1928, 1929; Paris 1925; England 1931, 1937, 1939, 1948; Østrig 1950.
Occupations
Ansat på Fajancefabr. Aluminia fra 1912; overmaler smst. 1930; lærer ved Fr.berg Tekn. Sk. 1930-31; kunstnerisk leder ved Den kgl. Porcelainsfabr. fra 1949.
Scholarships
K.A. Larssen; H.H. Bruun; guldmed. Paris 1925; æresdipl. Bruxelles 1935; guldmed. Faenza.
Exhibitions
Verdensudst. Paris 1925; 1932; 1937; Bruxelles 1935; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; KE 1932; Boku-udst., Forum 1934; Den frie Udst. 1953-54, 1959; Købestævnet, Fr.cia 1957; Hundrede år med Aluminia, Kunstforen., Kbh. 1990.
Artworks
Modeller til Chr. Joachims fajancer; enkeltdele til fajancestellet Tranquebar (1920rne); dek. til Druestellet (1924); adsk. spisestel i fajance siden 1930rne, bl.a.: Gudrun (1937); Sonja (1937); Corinna; Morgenfrue; Knud; Asserbo; Solbrud; Blå Linnea (1956); Columbine (1957- 58); frugt- og fiskestel; kunstfajance, bl.a. Bremerholm; Solbjerg; Levant; Marselis (1953-54); unikastentøj; grundlægger af Teneraproduktionen (1958); repr. i Royal Copenhagen Mus.; Kunstindustrimus; Nat. mus., Sth; Victoria and Albert Mus., London; Nordenfjeldske Kunstindustrimus., Trondheim; keramikmus., Faenza m.fl. væsentlige kunstindustrimus. i Europa og USA.
Literature
Ivan Munk Olsen i: Samleren, 1929, 31f; samme i: Samme, 1930, 2; Xenius Rostock: Den kgl. Porcelainsfabr. og Fajancefabr. Aluminia, 1938; Bredo L. Grandjean og Lis Jacobsen: N-.T. (Den kgl. Porcelainsfabr. Skrifter, V), 1952; Berl. Tid. 2.11.1975.
|
