G. Sand Christiansen

Weilbach information

Genealogy

Sand Christiansen, Georg, *1913, maler. *23.3.1913 på Fr.berg. Forældre: Tømrer Lars C. og Dagmar Hansigne Sand. ~23.9.1936 i Kbh. med Gudrun Margrethe Jakobsen Hesberg, *29.6.1913 på Fr.berg, datter af montør Thorvald Louis H. og Emma Jakobsen.

Biography

G. Sand Christiansens motivverden er både byen og naturen. Byen med dens mange spraglede islæt og bymennesket i arbejde og fritid er udgangspunktet i billederne fra 1940rne og 1950erne. S.C. har med venlig humor og indlevelse skildret det brogede liv i et naivistisk billedsprog med sans for det burleske, f.eks. Balletdanserinden Miss Florens. En del rejser sætter deres præg, f.eks. i bybilleder fra Paris, og en interesse for den antikke kultur og for litteratur har resulteret i digterportrætter som f.eks. billedet af digteren Pesoa. Naturen har altid haft S.C.s store opmærksomhed. Han har skrevet et par havebøger og været medstifter af Dansk Bonsai Selskab. En række billeder fra sidst i 1970erne er fabuleringer over planter med menneskelignende former som Portræt af min mistelten og Alrunedame i festdragt. Også dyr optræder hos S.C., og holdningen til sammenhængen mellem dyr og mennesker samles i det store billede Vi primater, hvor et menneske ses på lige fod med menneskeaber og andre dyr i et venligt/ironisk gengivet abebur. Stilen er poetisk, ekspressiv med mange ornamentale træk og bølgende linier, lette og varierede penselstrøg og dæmpede, laserende farvetoner, som dog bevarer deres glød. Selv om den naive figurfremstilling oftest bevares, ses en stadig eksperimenteren med farver og former, som i enkelte billeder kan tangere det kubistiske.

Education

Autodidakt.

Travels

Europa og Skand. 1930rne og 40rne; Japan, Amerika, Nordafrika, Europa 1950erne-80erne.

Occupations

I udst.udv. for Norræn List 1951-61, Island 1961.

Scholarships

Poul S. Christiansen 1967.

Exhibitions

KE 1941-44; Unge Talenter, Magasin du Nord, Kbh. 1944; Ung da. Kunst, Den frie Udst. bygn. 1945; Ung da. Kunst, Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1945-46; Sommerudst., Haveselsk. Have, Kbh. 1946; Unionen, Fr.cia 1947; Associated American Artists, USA 1947 (vandreudst.); Decembristerne 1947-54, 1956-66, 1968-73, 1975-82, 1984, 1986-97; Da. nutidskunst, Charl.borg 1956; Da. nutidskunst, Frihedshallen, Sønderborg 1961; Å-udst. 1964; Kunstnere for fred, Charl.borg 1983; Kunsten 89, smst. 1989. Separatudstillinger: Lynetten 1954 (s.m. Ernst Clausen); Vrå Sk. 1963 (s.m. Clifford Gress Wright, Per Ulrich).

Artworks

Befrielsen (1946, 2.pr. i Kleis' konk. om malerier fra besættelsen); Karl Johan, Oslo (1947, Aarhus Kunstmus.); Balletdanserinden Miss Florens (1947); Rue Pigalle (1949); Sydhavnen (1950); Portræt af Linie 14 (udst. 1952); Porte de Clignancourt (udst. 1957); Marmorkirken (udst. 1960); Rådhuspladsen (1962, Trapholt); Det ærede publikum (1966); Absintisk landskab (udst. 1970); Portræt af min mistelten (udst. 1972); Alrunedame i festdragt (udst. 1975); Bambusskov (udst. 1979); Den blå tiger (udst. 1984); Johannes Døberen (1988, Ældrecentret Fænøsund, Middelfart, spisesalen); digteren Pesoa (1990); Erik Satie (1990); Vi primater (1997). Skriftlige arbejder: Tekster i Decembristerne 1954, 1956- 57, 1968, 1974, 1982; At have en have, 1978; En have for sig, 1979.

Literature

Soc.dem. tillæg Hjemmets Søndag 29.1.1950; Berl. Tid. 15.4.1978; 22.3.1983; Inf. 3.2.1981 (Preben Hygom).

Author: Stine Johansen (S.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.