Allan Schmidt

Weilbach information

Genealogy

Schmidt, Allan Edward, 1923-1989, maler, billedhugger og grafiker. *14.8.1923 i Århus, ?21.4.1989 i Gent., begr. smst. (Mariebjerg). Forældre: Maskinm. Edward S. og Helle Sjøreen ~1° 8.12.1945 i Randers med Gerda Henriksen, *24.8.1927 i Kbh., datter af Alfred H. og Emilie Kjeldsen. ~2° 27.11.1981 i Gent. med lærer Jytte Due, *3.7.1938 i Århus, datter af ing. Erik Jensen og Louise Schjøth D.

Biography

Allan Schmidt anvendte på skift oliemaleri, collage og keramisk skulptur. Han begyndte som naturalist med figurbilleder og landskaber, men i årene efter 2. verdenskrig fik han kontakt med de franske og danske kunstnere, som arbejdede med det konkrete maleri. I slutningen af 1940rne forlod han de genkendelige motiver og begyndte at arbejde med konstruktive kompositioner. For at gøre billederne dynamiske anvendte han ofte linier, bestående af tre-fire kraftige sorte streger ved siden af hinanden, som går på skrå over billedet, knækker og danner en ny figur. Samtidig begyndte han at lave stramme skulpturer, enten spinkle jernkonstruktioner eller kubiske cementblokke, der forskydes og tilsammen danner en helhed. I midten af 1950erne kom billederne, tit i høje, smalle formater, til at virke kubistiske på grund af planer, som indbyrdes overlapper hinanden. Farverne blev dunkle, mættede blå og grønne, varm rød og orange. I slutningen af 1950erne blev formerne friere, mere runde og samlet om en lodret midtakse eller omkring billedets midtpunkt, hvorfra de slynges mod rammens kant. Omkring 1960 begyndte han at arbejde med farvemodsætninger, ofte treklange, men også modulationer over en enkelt farve, som f.eks. I gråt. De fire store vægfelter i Vest-Teatret i Brabrand var blandt de opgaver, der viser den konkrete kunsts muligheder inden for udsmykning, men da S. fik bestilling på det store relief til Horsens Centralbibliotek valgte han et nyt materiale, stentøj. Han havde ikke tidligere arbejdet med keramik, men indledte et samarbejde med Kählers keramiske værksted. I det store polykrome værk forenes farven og stoffet, den geometriske arkitektur omformes og forbindes med organiske former i en dæmpet farveskala, hvor hvidt og blåt og tonerne derimellem dominerer. Siden udførte han flere store udsmykninger i dette materiale, senest Early Bird, inspireret bl.a. af telesatelitten af samme navn. De to store fuglelignende relieffer er holdt i lerets rødbrune farver, tilført gråhvidt og blåt. Også i sine mindre stentøjsskulpturer spiller S. tit på modsætningen mellem en sandet, ru overflade og den glatte, farvede glasur. Samtidig søgte han efterhånden at lukke formerne op, så man kan se, hvad de indeholder. Udtryksformen er stadig nonfigurativ, et organisk, ekspressionistisk formsprog, inspireret af naturens former, oftest fragmenter af den menneskelige krop. I de senere år beskæftigede S. sig mere eller mindre abstrakt med torsoen som udtryksmiddel, samtidig med at han arbejdede med collagen. Persiske fajancer, som han sammen med afrikanske skulpturer opbyggede en stor samling af, var en af hans største inspirationskilder.

Education

Den Frie Malersk., Göteborg 1944; École des Beaux Arts, Paris 1953-55.

Travels

Paris 1949; bosat i Frankrig 1951-54, gentagne lange ophold smst.; Italien 1962; bosat i Paris 1969-76; Libanon; Grækenland; Egypten; Spanien; Det Fjerne Østen.

Occupations

Litograf hos I.Chr. Sørensen 1954-69. Keramiske værksteder: Herman A. Kähler, Næstved 1958-68; Giovanni Barile, Albissola, Italien 1962; Jean Tessier, Villenauxe-la-Grande, Frankrig 1969-76; kort oph. hos Artigas nær Barcelona (s.m. Joan Mir) 1975; Den kgl. Porcelainsfabr. fra 1976.

Scholarships

Koefoed 1956; Akad. 1963.

Exhibitions

KE 1951-57; Salon des Réalités Nouvelles, Paris 1955; Linien 3, Charl.borg 1956; Vrå-udst. 1956-57, 1961-62; Foren. for ung da. kunst 1957; Den jyske 1957-61; Linien igen, Winkel & Magnussen, Kbh. 1958; Å-udst. 1958, 1963, 1965; Maj-udst. 1958-59; Salon d'Art Libre, Paris 1961; Decembristerne 1962-66, 1968- 73, 1975, 1978-90; Charl. Eft. 1967, 1971; Salon des Comparaisons, Mus. d'Art Moderne, Paris 1967; Unionen, Oslo 1967; off. da. udst. i Beograd og Sarajevo, Jugoslavien 1968; Kunstmus. i Krakow og Warszawa, Polen 1969; Keramisk kunst fra Kähler 1960-70, Nivaagaard 1993. Separatudstillinger: Trefoldigheden, Kbh. 1952; Hasle Sk. 1955 (s.m. Helge Ernst og Otto H. Svensson); Gal. Hybler, Kbh. 1956-63; Aarhus Permanente 1959; Gal. Gl. Strand, Kbh. 1963; Arkiv för dekorativ konst, Lund 1965; Sammenslutn. af da. Kunstforen. 1966 (vandreudst.); Gal. Moderne, Silkeborg 1966, 1970, 1972, 1974; Århus rådhushal 1967; Gal. Rive Gauche, Paris 1969, 1972; Herman A. Kähler, Næstved 1969 (s.m. Arne L. Hansen, Rasmus Nellemann); Gent. Rådhus 1975 (retrosp.); Court Gal., Kbh. 1977, 1982; Den kgl. Porcelainsfabr. 1978, 1983 (retrosp.); Gal. Ariel, Paris 1979; Gal.huset, Kbh. 1980, 1983; Gal. Ægidius, Randers 1981.

Artworks

Fem nøgne kvinder (1943); skulptur (slebet cement, 1950); skulptur (zink og messing, 1952); Jern (udst. 1952); Komposition (udst. 1956); Brunt billede (1957-58, Aarhus Kunstmus.); I maj (1959, smst.); relief (stentøj, 1962, Arkiv för dek. konst, Lund); Hirtshals I (1963, Aarhus Kunstmus.); relief (stentøj, 1963, Horsens Kunstmus. Lunden); I gråt (1964, Trapholt); Gult indslag (1964-65, Stat. Mus. for Kunst); Komposition med tapet og olie (1966); Afrodite (torso, stentøj, 1983). Udsmykninger: Vest-Teatret, Brabrand (fortæppe samt vægmal. i forhallen, 1957). Keramiske udsmykninger: Horsens Centralbibl. (relief i atriumgård, 1961-63); Mejeribrugets Hus, Århus (relief, 1966-69); Inst. for Microbiologi, Aarhus Univ. (forhallen, 1973-74); Strandsk., Greve (3 relieffer, 1977); Avedøre K. (døbefont, 1978); Gent. Rådhus (3 relieffer samt 2 skulpturer i rådhusanlægget, 1978); Thisted Rådhus (relief, 1979); Høje Tåstrup Rådhus (2 skulpturer, 1979-80); Early Bird (2 relieffer, Jydsk Telefon, adm.bygn., Slet ved Århus, 1981).

Literature

Demokraten 24.2.1957; Berl. Aften 14.12.1963 (interv.); Pierre Lübecker i: A.S., 1963; samme: A.S. Maleri, skulptur, 1967; John Njor: Kulturkløft? Sludder og vrøvl!, 1968; Virtus Schade i: Kunst, 8, 1970, 186-193, 197; Knud Voss i: Da. Kunsthist. 5, 1975; samme: A.S.' Murals: Early Bird, 1981 (m. bibl.); Pol. 27.9.1983 (Gunnar Jespersen); M. Barbusse og L. Olesen: De konkrete, 1995.

Author: Lene Olesen (L.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.