Genealogy
Udsen, Bertel, *1918-1992, arkitekt. *23.11.1918 på Fr.berg, ?1.4.1992 i Hjortekær. Forældre: Civiling., senere underdir. Niels Jørgen Eliot U. og sygeplejerske Johanne Amalie Myhre. ~7.11.1942 i Vedbæk med væveren Gunvor Lassen, *13.3.1921 smst., datter af prokurist, senere dir. Kaj Vilhelm L. og Emy Signhild Birgitta Larsson.
Biography
Bertel Udsen startede, efter ansættelser på store tegnestuer i Danmark og Sverige, egen tegnestue i 1956. Det var i den periode, hvor der for alvor kom gang i enfamiliehusbyggeriet, og U. fik præmieret projekter i nogle af tidens mange konkurrencer om enfamiliehuse. Et enfamiliehus kunne dengang opføres for en lav pris, der sammen med fordelagtige stats- og realkreditlån og skatteregler gjorde denne boligform overkommelig for mange flere og yngre familier end tidligere. U. tegnede hus til eget brug i Hjortekær, opført som et af to huse på en stor grund med fælles haveplan. Husene er afklarede og karakteristiske for U.s senere byggerier. De er med delvis åben plan åbent mellem køkken, spiseplads og opholdsstue. Pejsen i gule mursten er stor og central i huset. Indvendige materialer er ubehandlede i en afstemt farveskala gult murværk, fyrrelofter, kokustæpper, sofa- og stolesæder med lys oksehud, store termoruder fra gulv til dørhøjde, udvendigt træværk brunimprægneret. U.s samlede produktion af enfamiliehuse udviser stor homogenitet i planløsninger, materialer og farver. Tage er i begyndelsen med lav hældning og tagpap. Senere benyttes også afvalmede skifertage med stort udhæng, som må tilskrives inspiration fra Frank Lloyd Wright. Således to ligeledes fælles opførte huse på Valdkær i Holte, og i det store Villa Kathus fra 1968, også i Holte. Loftsbeklædningen, der går op i taget, er her tilsvarende blevet mere rustik ved beklædning med fyrrebrædder på klink. U. havde været på studierejse i USA og var blevet begejstret for den store amerikanske arkitekts tidlige arbejder. U.s boligplaner er enkle og gennemarbejdede. Værelsernes mål er nøje bestemt af senges og møblers størrelser. Han tegnede også helt små huse, som alligevel synes rummelige som følge af den omhyggelige planløsning, samt de skrå lofter, skydedøre, gennemgående vinduesbånd og forskellige gulvniveauer, bestemt efter det omgivende terræn. U. foretog mange studierejser og kendte indgående, samt fra selvsyn, den klassiske arkitektur, bl.a. omkring Middelhavet og i Fjernøsten.
Education
Student Holte Gymn 1937; Kunstakad. Kbh., ark.sk., afg. 1943.
Travels
Det meste af Europa; Sovjetunionen; Egypten; Persien, Irak; Tyrkiet; Indien, Nepal; Japan; USA; Kina.
Occupations
Ansat hos Paul Baumann; Backström og Reinius, Sth.; Ole Helweg; Palle Suenson; egen tegnestue fra 1956.
Medl. af optagelsesnævnet i DAL; censor, Charl. Forår 1968; medl. af Akad.rådet 1984-88; af Boligmin. Ark.nævn; dommer i ark.konk.
Scholarships
C.F. Hansens Pr. 1955; Bissens Pr. 1960; Eckersberg Med. 1962; Træprisen 1972; Non Nobis 1988.
Exhibitions
Charl. Forår 1944, 1947, 1955 (s.m. Finn Monies), 1957, 1960, 1963-64, 1973, 1976; Habitations individuelles au Danm., Paris 1955; Typehusudst., Brabrand 1968.
Artworks
Eget hus, Bjælkevangen 15, Hjortekær (1956, pr. af komm.): Hegnsv., Nærum (1957); Hannelundsv., Rungsted Kyst (1957); enfam.hus, Hestehaven. Rungsted (1960); 33 rk.huse, Kuben/Fr. Clausens Vænge, Øverød (1962- 64); 2 enfam.huse, Valdkær, Holte (1966); Villa Kathus, Norske Allé 15, Holte (1968); feriehus, Langesøv., Rørvig (1972); Søllerød Golfklub (1980); i alt ca. 350 enfamilihuse, fritidshuse og samlede bebyggelser af lave huse. Konkurrencer: Langeliniepav., Kbh. (1953, pr., s.m. Finn Monies); enfam.huse af gasbeton (1955); Mit eget hus (1958, pr.).
Literature
Ark. U. 8, 1954, 57; 1955, 299 (udst. i Det da. hus, Paris), 404 (hus af gasbeton); Ark. M. 2-3, 1955, 32f (enfam.hus, Rungsted); Ark. 1958, 46, 306-09 (enfam.hus, Nærum); 1969, 24 (typehusudst., Brabrand); 1978, 502 (lavenergihus i Hjortekær); 1980, 537-44 (Studiebyen i Humlebæk); 1992, 182 (nekr.); Ark.tur, 1958, 67-71 (eget hus); 1962, 182-89 (Hestehaven, Rungsted); 1964, 159-64 (Fr. Clausens Vænge, Øverød); 1968, 101 (Valdkær 22, Holte), 106 (Egemosen 18, Vedbæk); 3, 1971, 106-12 (Villa Kathus, Holte); 1972, 440f; 1974, 108-11; 1976, 130-48; 1982, 157-60 (Søllerød Golfklub); Helge Nissen: Enfamiliehuset af i dag, 1961, 60-65; K. Millech og H.E. Langkilde: Danm. Bygn.kunst, 1963, 438; H. Tangaa Hansen: Da. Huse, 1982.
|