Jørgen V. Sonne

Weilbach information

Genealogy

Sonne, Jørgen Valentin, 1801-1890, maler. *24.6.1801 i Birkerød, ?24.9.1890 i Kbh., begr. smst. (Holmens). Forældre: Kobberstikker Jeppe Jørgen S. og Else Cathrine Zimmer. Ugift.

Biography

Jørgen V. Sonne synes oprindeligt at have villet gøre en militær karriere, men traditionen, at han en tid uddannedes på Landkadetakademiet, kan ikke bekræftes. Efter to semestre på Kunstakademiets bygningsskole blev han 1815 optaget i første frihåndstegningklasse. Her knyttede han sig til studiekammerater som Troels Lund og Albert Küchler, og sammen med H.W. Bissen og Harro Harring dyrkede han tegneøvelser i det frie. Som elev af dyre- og slagmaleren C.D. Gebauer udstillede han fra 1818 dyrebilleder og kopier efter nederlandske malere. Efter 1820 blev han mere optaget af bataljemaleri og vakte opmærksomhed ved sine fantasifulde slagbilleder trods deres oftest lidt ubehjælpsomme karakter. Videreuddannelse i faget kunne kun opnås i udlandet, og han søgte derfor Fonden ad Usus Publicos om støtte til at studere bataljemaleri ved Akademiet i München og hos Horace Vernet i Paris. I München lærte han af P. von Hess at forbinde kampscenerne med skildringer af landskabet, mens undervisningenhos P. von Cornelius faldt ham for hård. Efter et næsten treårigt ophold drog S. videre til Rom, hvor Vernet i mellemtiden var blevet direktør for det franske akademi. I Italien tabte S. imidlertid hurtigt interessen for bataljemaleri for i stedet at dyrke genremaleriet. Rom besøgtes i disse år af en lang række danske guldaldermalere, og S. fandt sig under sit niårige ophold godt til rette i kredsen. Som friluftsmenneske og ivrig jæger tilbragte han megen tid i Campagnen. Blandt hyrder og jægere her fandt han de anekdotiske og brogede motiver til mange af sine Italiensbilleder. Et enkelt bataljemaleri fik S. dog malet, En valplads morgenen efter et slag (1832), med en gentagelse til Thorvaldsen, og i dette har han allerede, under indtryk især fra billeder af Rafael, fundet frem til den klassiske ro i kompositionen og den stemningsmættede farveholdning, der senere er karakteristisk for hans betydeligste værker. Til arbejderne fra romerårene hører også fint iagttagne landskabsstudier, som han siden benyttede som baggrund i malerier. Ved sin hjemkomst til Danmark blev S. mødt af den voksende national-liberalisme, hvis idealer om folkelig frihed og kærlighed til fædrelandet også var hans. Gennem sit nære tilhørsforhold til den Puggaardske familiekreds kom han i kontakt med bevægelsens ledende personligheder, bl.a. Orla Lehmann. Da N.L. Høyen derfor i 1844 indtrængende opfordrede unge danske malere til at "giøre sig fortrolige med Folkelivet i dets Sysler og Adfærd", fandt S. gennem hans ord sin emnekreds i idealiserende folkelivsskildringer. I kompositioner, der med deres rytmiske forløb har træk fra Thorvaldsens reliefstil, malede han scener af bondelivet i det danske landskab. I disse værker er detaljerne veget for en malerisk forenkling, ansigtstrækkene summarisk fremstillet, og figurerne samlet i grupper, der ses som silhuetter mod himlen. Farverne bruges ekspressionistisk og som bærere af stemningen i hovedværkerne, den dunkelblå nattehimmel og det glødende lygteskær i Skt. Hansnatbilledet (1847), det varme solnedgangslys i Landlig scene (1848) og den sortnende himmel over de mørkklædte kvinder i En ligfærd (1859). Virkemidlerne kan til tider grænse til det naivt klichémæssige, men er altid benyttet med S.' renfærdige og ægte følsomhed. De slesvigske krige bragte ham til at tage slagmaleriet op påny. Med tilladelse fra Krigsministeriet kunne han følge hæren som civilist, og både i treårskrigen og i 1864 stod han på slagmarken med sin skitsebog midt i kampens hede. I tegninger, akvareller og senere i store oliebilleder refererede han krigenes gang i lyset af de danske soldaters mod og patriotisme, en krigsreportage uden gru, men med en stilfærdig medfølelse og forståelse for fællesskabsfølelsen under krigens tryk. S. gav med sine krigsbilleder rammende udtryk for samtidens voksende danske nationalfølelse. Kunstnerisk når han et højdepunkt i de spontane og farvefine akvareller af tropperne i det krigsmærkede landskab. I årene 1846-48 udførte S. sit mest originale værk, frisen på Thorvaldsens Museum. Ideen til den dristige udsmykning af det københavnske museums mure med legemsstore figurer fra hans egen tid kom fra museets arkitekt M.G. Bindesbøll. Efter S.' nu kun delvis bevarede forarbejder tegnede unge kunstnere figurerne op i fuld størrelse og udførte opmuringen i farvet cementpuds. Frisens motiv er Thorvaldsens hjemkomst fra Rom i 1838. På facaden langs kanalen ses modtagelsen på Toldboden med menneskemængden, der hylder billedhuggeren. På muren mod Slotskirken er motivet fregatten Rota, der losses, og på facaden mod Christiansborg Slot bæres eller køres Thorvaldsens værker ind i museet. Det knappe farvevalg og den unaturalistiske brug af farverne bygger på antikke forbilleder som græske vaser og på tidens opfattelse af forsvundet græsk monumentalmaleri. Mens S. på kanalsiden har afbildet kendte personligheder fra datiden, har han på slotssiden skabt de første realistiske skildringer af danske arbejdere i monumentalt format. Kompositionen er klassisk i sin rytmiske fremadskriden, et sidestykke til Thorvaldsens Alexanderfrise inde i museet, og S.' sans for karakterfulde grupper er med stor skønhed kommet til udtryk i den monumentale frise. I tiden efter 1864 fortsatte S. genremaleriet. Som altid før var han optaget af almuens liv, men malede nu også scener fra sine egne omgivelser, ofte med familien Puggaards unge døtre og svigerdøtre som modeller siddende i det frie eller stående ved vinduet, altid tavst drømmende. I europæisk forstand var S. ingen egentlig romantisk maler, hans motiver var hverken litterære eller tilhørte en voldsom fantasiverden. Han adskiller sig fra sin generations danske malere ved ikke at have været elev af Eckersberg og ved at have søgt en del af sin uddannelse ved et tysk akademi, to forhold, der betød meget for hans egenart som kunstner. Han besad ikke Eckersbergskolens maleriske egenskaber, stræbte antagelig heller ikke efter de samme kvaliteter, men vandt i sine bedste værker en egen storhed ved sine kompositioners harmoni, sin sans for naturens stemninger og farvens udtryksfuldhed.

Education

Kunstakad. Kbh., bygn.sk. okt. kvartal 1814-jan. kvartal 1815, 1. frihåndskl. okt. 1815, til modelsk. (J.L. Lund) jan. 1819, lille sølvmed. marts 1821, st. sølvmed. marts 1826, elev til 1828; privatelev af C.D. Gebauer 1815; Kunstakad., München (Peter v. Cornelius og Peter v. Hess.) jan. 1829.

Travels

Til Berlin, Dresden, Nürnberg og Regensburg, oph. München eft. 1828-31, Berchtesgaden og de tyrolske alper sommer 1829, Sydtyskland og Tyrol sommer 1830, fra München til Rom (via Venezia, Verona, Padova, Vicenza, Bologna og Firenze) eft. 1831, i Rom oph. til eft. 1840, ank. til Kbh. 10.10.1840; Italien vinter 1866-67; Holland 1872.

Occupations

Scholarships

Fonden ad Usus Publicos 1828-33; 500 Rdl. fra Fr. VI juli 1839 (mod et mal. til 300 Rdl.); agreeret ved Akad. maj 1841; medl. marts 1846; titulær prof. smst. 1871; Ancker 1865; Treschow 1874.

Exhibitions

Charl. Forår 1818-28, 1833-41, 1843-54, 1856-63, 1865, 1867- 76, 1878-79, 188186, 1952, 1955, 1957-58; Akad. Sth. 1824, 1850, 1866; Univ., Kbh. 1843; verdensudst., Paris 1855, 1878, 1889, London 1862; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872, 1883, 1888; Raadhusudst., Kbh. 1901; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Kunstværker tilh. Kunstakad., Kunstforen., Kbh. 1929; La Garde Royale Da. pendant 300 ans, Paris 1959; Da. guldålder, Sth. 1964; Das Goldene Zeitalter der dä. Malerei, Kunsthalle zu Kiel 1968; Thorvaldsen och H.C. Andersen, Södertälje Konsthall 1976; Pittori da. a Roma nell'ottocento, Pal. Braschi, Rom 1977, Stat. Mus. for Kunst 1978; Danm.billeder, Sophienholm 1978. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1890, 1925; Thorvaldsens Mus. 1988-89, Aarhus Kunstmus. 1989.

Artworks

Kavalleriattak ved Sehested 10.12.1813 (udst. 1822, Stat. Mus. for Kunst); Slaget ved Ramilliers i den spanske arvefølgekrig (udst. 1826, Schloss Glücksburg); Bjergstudie (1829 eller 1830, Kulturhist. Mus., Randers); Fanevagten, fra Schillers Wallensteins Lager (o. 1830, Nat.mus., Sth.); En valplads morgenen efter et slag (1833, Thorvaldsens Mus.); Romerske landfolk uden for osteriet ved Ponte Mammolo (1835, smst.); Italienske bønder holder bøn i den romerske Campagne (1838, Altonaer Mus., Jenisch Haus); Forbjerget Monte Circeo set fra omegnen af Terracina (1830rne, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt over bugten ved Napoli (1830rne, Mus. på Sønderborg Slot); Karnevalsscene i Rom (1841?, Randers Kunstmus.); En gammel fisker, der om aftenen sætter sine garn ud (1844, Stat. Mus. for Kunst); Scene ved en brønd i en napolitansk by henimod aften (1845, Aarhus Kunstmus.); Søndag morgen, en familie er i begreb med at tage til kirke (1846, medl.stk., Kunstakad. Kbh.); Norske og svenske studenters ankomst til Kbh. 1845 (1847, Fr.borgmus.); Skt. Hansnat, de syges søvn på Helenegraven ved Tisvilde (1847, Stat. Mus. for Kunst); Landlig scene (1848, smst.); Udfaldet fra Fr.cia 6.7.1849 (1849, Fr.borgmus.); Slaget ved Isted 1850 (1851, smst.); Kavallerifægtningen ved Århus 31.5.1849 (1853, Aarhus Kunstmus.); Julemorgen uden for kirken (o. 1855, ufuldf., Stat. Mus. for Kunst); Brudefærd fra det nordlige Sjælland, hvor den hjemkomne soldat finder sin forlovede som en andens brud (1856); Isted Hede, natten efter slaget 25.7.1850 (1857, Ryes kaserne, Fr.cia); Skt. Hansfest i Tisvilde (1858, Stat. Mus. for Kunst); En ligfærd (1859, Aarhus Kunstmus.); Skt. Hansaften, bønder danser omkring ilden (1860, skitse i Stat. Mus. for Kunst); Ingemann modtager guldhornet i sit hjem i Sorø (1860, Fr.borgmus.); Sommeraften ved Sundet, familien Puggaard (1861); Slaget ved Fr.cia 6.7.1849 (1864, Fr.cia Rådhus); En pramtur på Esrum Kanal, med portrætter af familien Puggaard (udst. 1865, gentagelse 1870, Fr.borgmus.); Påskemorgen (1868, Storstrøms Kunstmus.); Krathuset (1870 eller 1878, Fr.borgmus.); Fru Signe Puggaard og hendes to døtre (o. 1870, ødelagt); Aftenlandskab, pigen bringer vesperkost til markarbejderne (1877); Der våges hos en syg (1886, studie i Nordjyll. Kunstmus.); desuden repr. i: Kunstindustrimus.; Göteborgs Konstmus.; Islands Kunstmus., Reykjavík; Malmö Mus. Udsmykninger: Freskodek. i Krathuset, Ordrup, for Hans Puggaard (1845?, forsv.); freskodek., Thorvaldsens Mus. (1845?); Frise på Thorvaldsens Mus. ydermure: Thorvaldsens hjemkomst; Fregatten Rota; Losning og transport af Thorvaldsens værker (cementpuds, 1846-50, nedt. og overf. til lærred 1951-56, Thorvaldsens Mus., dep. Aarhus Kunstmus.); En ostindiensfarers hjemkomst, frise på facaden, Bredg. 71, Kbh. (cementpuds, opf. 1845-47, overmalet, rester fremdraget 1990, atter tildækket). Tegninger: Figurskitser til frisen på Thorvaldsens Mus. (1846-48, Thorvaldsens Mus.); "Sonnes kartoner", dvs. Jacob Barlachs optegn. i fuld størrelse af S.' nu ukendte kompositionstegn. til frisen (antagelig 1846-48, smst.); tegn. og akvareller bl.a. fra Treårskrigen 1848-50 (Kobberstiksaml., m.fl.). Bogillustrationer: Vignetter og initial i: Kalidasa: Sakuntala, oversat af Martin Hammerich, 1845 (xylograferet i A. Flinchs værksted); Gotfred Rode (udg.): Fortællinger og Vers for Større og Mindre, 1858 (bidrag); Chr. Richardt og Gotfred Rode: En billedbog, 1868; Chr. Winther: Billedbog for Store og Små, 1871; samme: Træsnit, 1871.

Literature

H.P. Holst i: Ny Portefeuille, 22.1.1843, 115-19; N.L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 157-59; Jul. Lange: Nutidskunst, 1873, 141-60; N. Bøgh i: Ill. Tid. 12.9.1875; P. Johansen i: Samme, 19.10.1890; Sig. Müller i: Højsk.bl. 1892, 417-25; Karl Madsen i: Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 292-97; P. Johansen: Maleren Sonne, 1902; H. Nyblom: Livsminder fra Danm., 1923; H. Rostrup: H.W. Bissen, I-II, 1945; H. Glarbo i: Kulturminder, 1952, 29f; H. Bramsen i: Bo Lindwall (red.): Guldalderen i da. kunst, 1964, 49; B. Jørnæs i: Cras, IX, 1975, 25-29; Erik Mortensen i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978; samme i: Argos, 3, 1986, 41-49; kat. J.S., Thorvaldsens Mus. 1988; G. Zahle i: Medd. fra Thorvaldsens Mus. 1989, 304-14. Frisen: Thorvaldsens Mus., Den udvendige Billedrække, Efter J. Sonnes Kartons, gjenoptegn. af F.C. Lund, Fotolitograferet ved Generalstaben, 1889 (50 tvl.); Chr. Bruun og L.P. Fenger: Thorv. Mus. Hist., 1892, 105-07, 109, 117, 160, 170; V. Wanscher: Ark. G. Bindesbøll, 1903; P. Johansen i: Forskønnelsen, IX, 1919, 50f; Th. Oppermann i: Skønvirke, 1922; F. Bonnén i: Samme, XIII, 1923; E. Moltesen i: Buen, I, 1925, 3-17; A. Ravn i: Medd. fra Thorv. Mus. 1931, 59-71; V. Wanscher i: Artes 1932, 53-185; Sig. Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem, 1938, 24-56; Medd. fra Thorv. Mus., 1942; Sig. Schultz og A. Salto: Omkring Sonnes Frise, 1946; L. Rostrup Bøyesen i: Kunstmus. Årsskr. 1946-47, 158-94; Steen Eiler Rasmussen i: Ark., 1949, 117-38; Georg Jacobsen i: Samme, 139-44; R.v. Holten i: Ord och Bild, 1954, hft. 5; E. Risebye, A. Salto og G. Jacobsen i: Medd. fra Thorv. Mus. 1959; Sig. Schultz i: Gutenberghus Årsskr. 1959, 37-41; P. Hald og L. Meineke Nielsen i: Farver og farveproblemer, Farveteknik i løse bl., nr. 39, Sadolin og Holmblad A/S, dec. 1959; Else Kai Sass i: Festskr. til prof. Stanislaw Lorentz, Warszawa 1969; D. Helsted i: Marselisborg Gymn. Årsskr., 1980, 30-32; R. Broby-Johansen: Dagens dont i Norden, 1980, 118-20. Auktionskataloger: Charl.borg 10.-11.2.1891. Rigsarkivet; Det kgl. Bibl.; Thorv. Mus. arkiv.

Author: Dyveke Helsted (D.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.