Genealogy
Wallick (Wallich), Aron (Arnold) Wulff, 1779-1845, teatermaler. *11.3.1779 i Kbh., ?3.11.1845 smst., begr. smst. (Mosaisk nordre Begravelsespl., Møllegade). Ændrede fødenavnets h til k "for at adskille de to Linjer af Slægten". Forældre: Købmand Wulff Lazarus W. og Hanne Jacobson. ~2.12.1817 i Kbh. med Frederikke W., *23.12.1794 smst., ?11.11.1872 smst., datter af købmand Moses Lazarus W. og Juliane Kalisch.
Biography
Arnold Wallick uddannede sig til teatermaler i Milano og i Paris efter akademitiden i København og studier i Rom. For at opnå offentlig støtte til det sidste Pariserophold måtte han til Det kgl. Teater udføre en fængselsdekoration. Med W.s ansættelse som kongelig teatermaler i 1814 fik teatret omsider en ligeværdig efterfølger for Th. Bruun, død i 1800. For sin løn skulle W. hvert år foruden en stor dekoration levere, hvad repertoiret krævede af nye, opmalede og forandrede dekorationer. Medlem af Akademiet blev han i 1815, efter at Akademiforsamlingen på teatret havde beundret en salsdekoration udført efter den indleverede akvarel. W. havde studeret tidens mest moderne dekorationsmaleri, men havde kunstnerisk rod i 1700-tallets Italien, hvad der nok var et held i betragtning af Det kgl. Teaters mangelfulde maskineri og ressourcer. Den italienske malemåde var uovertruffen m.h.t. effekten, dvs. kunsten at fremtrylle illusionen af komplicerede plastiske opbygninger i mange dele på det flade bagtæppe. Med overlegen beherskelse af arkitekturperspektivet og en varm og let tone i farven forløste W. romantikkens scenebillede, hvis foretrukne emner var gotiske kirkeinteriører og dystre borgruiner, national og eksotisk, ofte historisk, lokalkolorit og naturfænomener. Svaghederne imødekom han ved til figurmaleriet jævnligt at bruge J.L. Lund, fra 1833 Troels Lund, mens han til landskaber, hvor især træerne voldte ham problemer, drog nytte af eleven C.F. Christensens store talent herfor. En regning med dennes navn kendes fra 1834. De to sidstnævnte overtog 1842 hans stilling. Ved pensioneringen, som W. nok selv søgte, påberåbte teatret sig ret til at trække på hans arbejdskraft. Det skete vist kun en gang, kort før han døde, med to roste dekorationer til Bournonvilles ballet Rafael.
Education
Kunstakad. Kbh. 1795-1803, lille sølvmed. 1801, st. sølvmed. 1803; formentlig hos Paolo Landriani ved La Scala, Milano 1806-09; hos J.-B. Isabey og P.-L.-C. Ciceri ved operaen i Paris fra 1809.
Travels
Rom 1803-06; Milano 1806-09; Paris 1809-10, 1811-13; Kbh. 1810-11; Skotland 1822.
Occupations
Teatermaler ved Det kgl. Teater 1814- 42.
Scholarships
Fonden ad Usus Publicos 1810-12;þlþ agreeret ved Kunstakad. Kbh. 1810, medl. 1815.
Exhibitions
Charl. Forår 1807-09, 1812, 1814, 1821, 1824; Salonen, Charl.borg 1815; Teaterudst., Kbh. 1898; Arte da. 1800-50, Mus. di Roma, Pal. Braschi, Rom 1974; Da. Teatermalere, Århus Kunstforen. 1985.
Artworks
Det indre af en gotisk kirke (udst. 1814, Teatermus.); En national plads, idealprospekt med Chr.borg (udst. 1815, medlemsstk., Kunstakad. Kbh.); Et galleri, en sal i antik stil (som forannævnte, replik i mindre format Det Kgl. Teaters Bibl.); Rokokosal (ca. 1840, Teatermus.); tegn. i Det kongelig Bibl.; Kobberstiksaml.; en saml. i privateje.
Literature
L. Kruuse: Theatret, I, 1819, 129f, 268f, 284f, 308f; Th. Overskou: Den da. Skueplads, IV, 1862, 358, 525, 579f, 588f, 704; V, 1864, 561, 698, 709; Theaterudst. 1898, 101f; Leo Swane: Abildgaard, 1926, 124, 303; Sig. Schultz i: Da. i Paris, 1936, 410; L. Bobé i: Rom og Danm., II, 1937, 188f, 247; Chr. Elling: Breve om Italien, 1945, 71-78; H. Bramsen: C.W. Eckersberg i Paris, 1947, 47, 114, 117; Karen Krogh i: Skitser til romantikkens teater, SSO, nr. 266, 1967, 63f, 73ff, 87f, 90f; P.J. Riis: Akropolistæppet, 1982, 30, 33f, 37; Karen Neiiendam i: Den Da. Tilskuer, 1990, 25-34 (W.s breve fra Paris i Napoleonstiden).
Kunstakad. og Det Kgl. Teaters arkiver, Rigsark.; Det kgl. Bibl.; Det Kgl. Teaters Bibl.
|
