Nina Sten-Knudsen

Weilbach information

Genealogy

Sten-Knudsen, Nina Marie, *1957, maler og installationskunstner. *2.12.1957 i Gent. Forældre: Prof. Ove S.-K. og maleren Nan- Marie Græbe.

Biography

Nina Sten-Knudsens tidlige objektkunst havde sine rødder i minimalismen. Objekterne knyttede hun senere sammen med sine malerier for på den måde at skabe et nærvær i rummet. I 1982 var hun en af de centrale figurer på generationsudstillingen Kniven på hovedet, der varslede det vilde maleris indtog i Danmark. Hun tog dog fra starten et andet standpunkt end sine kolleger. I modsætning til dem dyrkede hun ikke det værdisammenbrud, som bl.a. de franske postmodernistiske filosoffer havde forkyndt. Hun søgte i stedet tilbage i tiden på jagt efter nye sammenhænge i verden. Billedet Yaibichai fra 1983 er et karakterisk værk fra denne periode med sine ulve og indianeragtige tegn. Der er en bevægelse tilbage til fortiden, men også en henvisning til nutiden i S.-K.s brug af punkens neonfarver. I midten af 1980erne rejste hun til Nordamerika for at studere indianernes myter og ritualer, hvilken hun fortolkede i sit eget formsprog i en række værker. Via et par William Turner- inspirede billeder bevægede S.-K. sig over i landskabsmaleriet. Modsat Turner tømte hun langsomt billederne for indhold, som det f.eks. ses i Monumenternes landskab I-II fra 1988, der er karakteristisk ved sit fravær af liv. S.-K. er primært maler. Den tilbagevendende undersøgelse af maleriet og dets væsen løber som en rød tråd gennem hele hendes værk. Hun er ikke optaget af det traditionelle centralperspektiviske billedrum, men søger at finde nye veje til at skabe dybde i sine billeder, en dybde, der er mere metafysisk end reel. I de sidste år har hun arbejdet med temaet billedet i billedet. På nærmest monokrome baggrunde dukker nye billeder frem, der beskriver sublime øjebliksoplevelser af en næsten religiøs karakter.

Education

Glyptoteket (Egon Bjerg Nielsen) 1975- 77; Kunstakad. Kbh. (Sven Dalsgaard, Robert Jacobsen og Hein Heinsen) 1977-82.

Travels

N.Y. 1978; Mexico 1980; USA, New Mexico 1985-86; Egypten 1988; Cameroun 1989; Orkney-øerne 1991; Bali 1996; Cuba 1997.

Occupations

Scholarships

Bielke 1982; Stat. Kunstfond 1983, 1985, det 3-årige stip. 1993; Villiam H. Michaelsen 1984; Knud Højgaards Fond 1985; Danm. Nationalbanks Jub.fond 1985; N. og S. Sørensen 1988; Årets HK-kunstner 1992; Niels Wessel Bagge 1994; Pacht 1995; Oluf Hartmann 1996; Ragnvald Blix 1997.

Exhibitions

Myths, Gal. Skt. Petri, Lund 1979; Blik på da. Nutidskunst, Charl.borg 1981; Kniven på hovedet, Tranegården, Gent. 1982; Vinden blæser og jeg har dræbt tre ulve, Albertslund Rådhus 1983; Græsset malker koens ben, Værkstedet Værst, Kbh. 1983; Uden titel, Aarhus Kunstmus. 1983; Den frie Udst. 1984-85, 1987; Exophylia, Nat.mus. 1984; De da., Kulturhuset, Sth. 1984; Aurora, Nord. Kunstcentrum, Sveaborg, Helsingfors 1985; 11 European Painters, Nat. Gal., Athen 1985; The Da. Show, Cartwright Hall, Bradford, England m.fl. 1986; De da. vilde, Nordens hus, Reykjavík 1987; European Painters, Strasbourg m.fl. 1987; 17 artistes da., Fondation Cartier, Paris 1988; bien., Cairo 1988; Ungdomsbien., Göteborg 1989; Til Sven, Gal. Ægidius, Randers 1989; Wo liegt Dänemark?, Brandts Klædefabr. 1990; Det kulturelle landskab, Pal. delle Espo., Rom 1992; Grønningen 1992; De vilde, Storstrøms Kunstmus. m.fl. 1992; Mus. Europa, Nat.mus. 1993; Den oversete by, Charl.borg 1995; Flower Power, Banegården, Åbenrå 1995; Da. skulptur i 125 år, Nordjyll. Kunstmus. 1996; Legende, Mus. for Samtidskunst 1996. Separatudstillinger: Rådskælderen, Charl.borg 1979; Gal. Sct. Agnes, Roskilde 1981 (s.m. Anette Abrahamsson); Gal. Specta, Århus 1983 (s.m. samme, Dorte Dahlin), 1988; Tranegården, Gent. 1984-85; Kunstforen., Kbh. 1988; Gal. Jespersen, Odense 1991; Overgaden, Kbh. 1993; Gal. Specta, Kbh. 1994; Horsens Kunstmus. 1995; Gal. Orange, Helsingør 1997.

Artworks

Økser (objekter, 1979); Ørn (1982, Horsens Kunstmus. Lunden); Ngoma Pwita/Ørn med sorte tegn (1983, Storstrøms Kunstmus.); Yaibichai (1983, Stat. Kunstfond); Gekkos børn (1983, Aarhus Kunstmus.); Hesten (1984, Stat. Mus. for Kunst); En god dag at dø (1984, Horsens Kunstmus. Lunden); I am a Stag of seven Tines (1985, Vestsjæll. Kunstmus.); Ladyhawk (1985); Caoi-Mai/Consumed By Fire (1985, Louisiana); Floden (1986, Nordjyll. Kunstmus.); Objekter (skulpturserie, bemal. træ, 1987, Horsens Kunstmus. Lunden); Letters of the Alphabet (værk i flere dele, 1987, smst.); Monumenternes landskab I-II (1988); Nanosekunder (1991); Venus (1995, Stat. Mus. for Kunst); Landskab (1996, Arb.min.); endv. grafik i Kobberstiksaml.; Kastrupgaardsaml.; Vestsjæll. Kunstmus. Udsmykninger: Fjerritslev Amtsgymn. (skulptur, 1983); HT-bus (1984); Kbh. Univ. (mal., 1990); Coloplast, Kokkedal (mal., 1991). Illustrationer: Sofokles: Kong Ødipus gendigtet af Søren Ulrik Thomsen, 1990. Skriftlige arbejder: Tekst i: Grønningen, 1992; i: Paradoks, 2, 1991; i: Kat., Tre risfletninger, Overgaden, Kbh. 1993; i: Kat., n-dimensioner, Gal. Specta, Kbh. 1994.

Literature

Ane Hejlskov Larsen i: Limbo, 3-4, 1985, 36-38 (interv.); Else Marie Bukdahl i: Kat., 11 European Painters, Athen 1985, 149-158; Annemette Fogh og Eva Pohl: De unge vilde malere, 1987, 20-23 (interv.); Øystein Hjort i: Kat., N.S.-K., Kunstforen. 1988, 4-18; F. Stjernfelt og Poul Erik Tøjner: Billedstorm, 1989; Henrik Wivel i: Da. nutidskunst, 6, 1989; Susanna Neimann og Sten Møller Rasmussen i: Copyright, 5, 1991, 4-11 (interv.); Elisabeth Cederstrøm i: Cras, LXII, 1992, 106-110; Weekendavisen 10.1.1992 (Poul Erik Tøjner); samme i: Kat., n-dimensioner, Gal. Specta, Kbh. 1994, 4-8; Claus Hagedorn- Olsen i: Kat., Random Walk, Horsens Kunstmus. Lunden 1995, 5-8. Dola Bonfils: To da. malere, 1984 (kortfilm); Sten Møller Rasmussen: Tretten, 1987 (kortfilm); Anette Riisager: Verden på væggen 4 da. malere, 1994 (video).

Author: Elisabeth Cederstrøm (E.C.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.