Miguel Vega Olivares

Weilbach information

Genealogy

Vega Olivares, Miguel Angel, *1952, maler. *28.4.1952 i Antofagasta, Chile. Forældre: Musiker Victor Manuel Vega V. og Betty Ibis Olivares Bravo. Samliv fra 1985 med billedh. Vibeke (Veo) Friis Jespersen, *12.9.1960 i Kbh., datter af vejkonduktør Torben Alexander Friis J. og tekn. tegner Kirsten Schou.

Biography

Miguel Vega Olivares udstillede sine første malerier i Danmark i 1980erne. Billederne strakte lige fra mørke figurmalerier til rene farveeksplosioner, hvor de figurative elementer voksede frem på lærredet i løbet af maleprocessen. I 1984 var V.O. medstifter af den latinamerikanske kunstnergruppe Colart med udstillinger i både Danmark og Chile. Siden slutningen af 1980erne har V.O. benyttet forskellige trykke-, klippe-, prikke- og dryppeteknikker for at skabe mønstre, spor eller tegn, der forholder sig til maleriets flade. Et gennemgående tema er det spændingsladede forhold mellem de forskellige lag i billederne samt kontrasten mellem rolige felter og mere energiske mønstre. V.O.s ofte meget farverige udtryk spænder imidlertid vidt. Mens nogle billeder viser tilbage til amerikansk popkunst, giver andre associationer til arabisk ornamentik, og atter andre minder om australsk aboriginal- kunst. Også gennem sit brede kulturelle engagement, som bl.a. omfatter arbejde med teater og musik, er V.O. med til at definere en særegen multietnisk identitet, hvor træk fra det oprindelige hjemland blandes med inspiration fra mange andre kulturer, og et nyt personligt formsprog opstår.

Education

Sociologistuderende i Chile; Billedsk., Kbh. 1983-85; i øvrigt autodidakt.

Travels

Bosat i Danm. fra 1974; Barcelona 1984; Chile 1986, 1991, 1994; Kreta 1987.

Occupations

Lærer ved Billedsk., Køge 1992; kulturformidler for Da. Flygtningehjælp ved kulturhuset Global House, Nørrebro fra 1995.

Scholarships

Exhibitions

Latinamerikansk kulturfestival, Kbh. 1982-83; Colart 1986, 1988, 1990-91, 1996; KE 1989-90, 1995; Babylon Utopia, Court Gal. Kbh. 1992; Internat. juleudst., smst. 1992; Arte por la vida, Kunstudst.bygn., Filosofgangen, Odense 1992; Kunstnernes vinterudst., Vojens 1994; Stemmer blandt os, Gal. Jungersted og Brostrøm m.fl., Kbh. 1994-95. Separatudstillinger: Gal. Rampelys, Silkeborg 1989; Overgaden, Kbh. 1991 (s.m. Veo Friis Jespersen og Anette Harboe Flensburg); Astel Gal. 1992, 1994; Lyngby Kunstbibl. 1994; Medborgerhuset, Nørrebro, Kbh. 1996; Fr.sund Rådhus 1996.

Artworks

Alle uden titel.

Literature

Pol. Revy 475, 1985 (interv.); Eline Mørch Jensen i: Stemmer blandt os, Gal. Jungersted og Brostrøm 1994; Det fri Aktuelt 24.5.1994; Pol. 15.6.1994; Skovhus Nyt nr. 1, 1996, 2f.

Author: forfatternavn ukendt (A.G.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.