Genealogy
Rosenkrantz, Arild baron, 1870-1964, maler og billedhugger. *9.4.1870 i Hillerød, ?27.9.1964 i Rønde, begr. på Hornslet Kgrd. Forældre: Kammerherre Iver Holger baron R. og Julia Louise Mackenzie. ~12.12.1901 i Rom med Louise Augusta (Tessa) Mackenzie of Tarbat, *22.11.1865 på Mountgerald, Dingwall, Skotland, ?9.5.1944 på Rosenholm, datter af Sir James Dixon M. of T. og Julia Stanley Clutsam.
Biography
Education
Elev af maleren Modesto Faustini, Rom 1886-88; Acad. Julian, Paris (J.P. Laurens og Benjamin Constant) 1888-92.
Travels
Rom, Paris og London 1886-98; N.Y. 1895, 1896; London 1898-14, 1917-22, 1927-39; Dornach, Schweiz 1914-17, 1922-27; bosat i Danm. fra 1939.
Occupations
Scholarships
Exhibitions
Salonen, Soc. des artistes franais, Paris 1892, 1894; Salon de la Rose+Croix 1892-94; Charl. Forår 1893, 1906; New Gal., London 1897-99, 1901, 1904-05, 1908; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907. Separatudstillinger: Cork 1902; Studio Schrader, Kbh. næsten årligt 1940-60; Hassing, Århus, næsten årligt 1940-61; Kunstudst.bygn., Odense 1943; Jugelsalen, Århus 1947, 1954 (s.m. Ejnar Eising); Kunsthallen, Kbh. 1948; Kunstforen., Grenå 1950; Aarhus Permanente 1957; Nikolaj, Kbh. 1985 (Poe-ill., s.m. Povl Christensen); De syv segl, Randers Kunstmus. 1988 (retrosp.); Rosenholm 1995 (retrosp.).
Artworks
Fisker fra Bretagne (1895); Amor og Psyche (1896); Fristeren (1896, Rosenholm); Susan, Duchess of Grafton (1905, smst.); Den Allestedsnærværende (1907, smst.); War (1908, smst.); De syv segl (1930rne, i olie 1942, smst.); Tilblivelsesbilleder: Dyrekræfter, Plantekræfter, Menneskekræfter, Mineralkræfter (1930erne, Goetheanum, Dornach, i olie 1950erne-1960, Rosenholm); Nadveren (1933); Ved korsets fod (1944, Randers Kunstmus.); ill. til Edgar Allan Poe: Hemmelighedsfulde Fortællinger, 1907-08; til romaner af Palle Rosenkrantz. Udsmykninger: Østvindue i Wickhambreaux, Kent (opalglas, 1896); Kong Arthur, skitse til vindue bestilt af Tiffany, N.Y. (1896); loftsmalerier, Hotel Claridges, London (1905-06); dørstykker til Royal College of Music, London (1910, nedt. 1920, Rosenholm); heraldiske vinduer, Berkeley Castle, Gloucester (1912); kirkerude, Juelsminde K. (1913); lille kuppel, Goetheanum, Dornach (fresko, 1922, brændt, senere geng. pastel, Da. Antroposofisk Selskab, Kbh.); Victoria Cinema, Cambridge (vægmalerier og fortæppe, 1931, forsv.). Monumenter: Kristusfigur (1920, St. George's Camberwell, London); Frihedskæmpermonument, Hornslet (1946); mindesmærke for general Albrecht Borgaard, Holbæk ved Randers (buste, 1948). Skriftlige arbejder: The Goetheanum as a New Impulse in Art, London 1924; The Mission of Art; Colour and the Painter (alle 3 småtryk genudg. som: A New Impulse in Art, London 1967); Goetheanum Kunst, 1955; Malerkunsten, hvorfra, hvorhen, 1960; Erindr. i: Tidsskrift for Antroposofi, 1962, nr. 1-2; 1963, nr. 2; 1964, nr. 2; Kunst og Mystik, 1964. Arild Rosenkrantz tilbragte den største del af sit aktive liv i udlandet, hvor hans kunst formedes af påvirkninger, som fjernede den afgørende fra danske kunsttraditioner. R. var stærkt knyttet til sin religiøse, skotskfødte mor, der var kunstnerisk begavet og en af de første elever på Tegneskolen for Kvinder i København. Hun sørgede for, at R. fik tegne- og maleundervisning, og at han som 16-årig kom til udlandet. R. var i de første Pariserår stærkt optaget af impressionismen og symbolismen, men blev gennem hyppige rejser til England også præget af prærafaelitterne, J.M.W. Turner og William Blake. I Paris kom han under påvirkning af mystikeren Sar Peladan og udstillede som den eneste danske i 3 år på hans Salon sammen med F. Hodler og F. Khnopff. I New York mødte han yogien Vivekananda og begyndte at studere indisk filosofi. Fra 1898 boede han fast i London og skabte sig her et navn. Hans arbejder fra denne periode er præget af jugendstilen og af prærafaelitternes karakteristiske figurstil. Det blev et afgørende vendepunkt, da han i 1908 læste den tysk-østrigske filosof Rudolf Steiners skrift, Hvordan opnaar man Erkendelse af de højere Verdener? og i 1912 mødte ham personligt. I 1914 flyttede R. og hans hustru til det antroposofiske center i Dornach i Schweiz, hvor Steiner bad ham deltage i udsmykningen af den lille kuppel i det første Goetheanum. R. ændrede sin maleteknik efter Steiners anvisninger med udgangspunkt i Goethes farvelære og brugte resten af sit liv til at udvikle sin kunst i denne retning. Ved at lægge farverne som slør over hinanden lykkedes det R. at opnå den ønskede virkning, der afspejler Steiners tanker om farvens iboende egenskaber. Pastellerne betragtede R. som originalerne, som han senere ofte overførte til olie. På Rosenholm hænger en sen udgave af Tilblivelsesbilleder, malet i overvældende stærke farver. R. så det som sin mission at videreføre Rudolf Steiners ideer om malerkunstens formål, at give alment opfattelige åbenbaringer af, hvad han kaldte oversanselige realiteter. Ungdommens stærke påvirkning navnlig fra prærafaelitterne forlod dog aldrig hans formsprog. På Steiners opfordring holdt R. foredrag om malerkunst ud fra den antroposofiske idéverden i Dornach, i London og efter 1940 i Danmark.
Literature
Palle Rosenkrantz i: Det ny Aarh., I, 1, 1903-04, 697-700; Ill. Tid., 1905-06, 408, 414; Berl. Aften 24.4.1907; The Studio, 12, 1897, 142; 32, 1904, 157; 40, 1907, 119-24; Decorative Art, 1901, 69f; 1912, 5, 81; Daily Telegraph 12.2.1909; Apollo, 15, 1932, 295; 18, 1933, 39; Nat.tid. 13.3.1940 (Sig. Schultz); 9.4.1940; 18.4.1942; Tidsskr. for Antroposofi, nr. 2, 1964, (nekr.); Danm. Adels Aarb., XCI, 1985-87, 738; John Fletcher (udg.): Art inspired by Rudolf Steiner, London 1987; Finn Terman Frederiksen og Bente Arendrup: De syv segl, Randers Kunstmus. 1988.
|
