Jens Rosing

Weilbach information

Genealogy

Rosing, Jens Christian, *1925, tegner og forfatter. *28.7.1925 i Ilullissat/Jakobshavn. Forældre: Maler, forfatter, præst Otto Pavia Jørgen R. og Jette Vilhelmine Sara Birgitte Siegstad. ~13.5.1952 i Egedesminde med overass. Dagny Nielsen, *11.2.1928 i Kbh., datter af overpostbud Niels N. og Johanne Pedersen.

Biography

Jens Rosing voksede op i Ammassalik/Angmagssalik, men fik sin skoleuddannelse i Danmark. Efter årene på Kunstakademiet opholdt R. sig 1950- 51 blandt samerne i det nordlige Norge og Sverige, hvor han studerede renhold med henblik på eventuel indførelse i Sydvestgrønland. 1952-59 ledede han et projekt med overførsel af tamrener til Godthåbsfjorden. R. fik i disse år bekræftet sit tilhørsforhold til vildmarken efter uddannelsesårene i København. Dette virkede befriende og fremskyndede også R.s afklaring som kunstner. R. har arbejdet med maleri og skulptur, bl.a. af fundne materialer, og især med tegning, grafik og illustrationer. Han har udført flere større udsmykninger og talrige frimærker. Oplevelsen af Grønlands natur og dyreliv er R.s drivkraft, men hans motivverden omfatter også sagnfigurerne og dagligdagens mange gøremål. Han har en forkærlighed for det klare, anskuelige og afvejede, ikke mindst i tegningerne, hvor han med få, beherskede virkemidler formår at gengive dyrenes karakter og bevægelser. R. har også en betydelig produktion som forfatter, bl.a. af bøger om de gamle sagn og viser, skrevet dels på baggrund af materiale, som bedstefaderen Kristian og faderen Otto Rosing havde indsamlet, dels på baggrund af egne erindringer fra opvæksten i Østgrønland.

Education

Akad. for fri og merkantil kunst, Kbh. 1947-48; Kunstakad. Kbh., malersk. (Kræsten Iversen) 1948-50.

Travels

Bosat i Danm. 1944-50 og fra 1959; Nordøstgrønland 1949; Hallingdal, Norge 1950; norsk Finmark og finsk og svensk Lapmark 1951; Vestgrønland 1951-59; Nat.mus. eksped. til Vest- og Østgrønland 1960, 1961, 1963; Knud Rasmussens mindeeksped., Nordgrønland 1979-80.

Occupations

Medl. af best. og næstfmd. i Det grønlandske Selsk. 1960-74; leder af Landsmus. (senere Nat.mus.), Nuuk 1976-78; medl. af Akad.rådet fra 1984.

Scholarships

Da. Forfatterforen. populærvidenskabelig pr. 1979; Grønlands Julemærkekom. pr. 1983; Grønlands Hjemmestyres Kulturpr. 1985; Stat. Kunstfonds livsvarige ydelse 1989.

Exhibitions

Grønlands kunst. Fra Aron til i dag, Louisiana 1969-70; Å- udst. 1979; Dyr og mennesker i grønlandsk kunst, Anneberg 1986; Grønlandsk kunst og husflid gennem 100 år, Hjørring Kunstmus. 1986; 7 grønlændere i Danm., Hirtshals Rådhus 1989; Nyere grønlandsk grafik, Grønlands Hjemmestyre m.fl. 1989; Grønlandsk kunst før og nu, Silkeborg Kunstnerhus 1992. Separatudstillinger: Holbæk Mus. 1975 (s.m. Anne Bang, Aka Høegh, Arqaluk Lynge og Bodil Kaalund); Ordrup Sognegård 1980.

Artworks

Havets moder (mal.); Slædehunde fodres (mal.); Renkalv (polarpil, ca. 1953); Manguaraqa månefærd (1962, Knud Rasmussen Højsk., Sisimiut); Skabelsen, altertavle til Aasiaat/Egedesminde Ny K. (1965); Isbjørne (litografi, 1990); ill. til en lang rk. bøger, bl.a. Finn Salomonsen: Fuglene i menneskenes land, Nuuk 1974-79; 115 frimærker for Grønlands Postvæsen (1957-95); medalje for Dronn. Margrethes arkæologiske Fond (1987); for Grønl. Hjemmestyre (1989); for Nat.mus., Kbh. (1995). Udsmykning: Seminariet i Nuuk (1963). Film: Flere kortfilm, bl.a. Den sidste konebådsrejse (1966). Skriftlige arbejder: Sagn og saga fra Angmagssalik, 1963; Kimilik. Digte fra Angmagssalik, 1970; Ting og undere i Grønland, 1974; Havets enhjørning, 1986; Fuglestreger, 1988; Hvis vi vågner til havblik, 1993.

Literature

Inf. 6.1.1951; 11.5.1951 (interv.); Helge Christensen: J.R. En grønlandsk exlibriskunstner, 1953; Grønlands kunst, Fra Aron til i dag, Louisiana 1969-70, 18, 34; Grønland nr. 6, 1971, 184-88 (Ib. Eichner-Larsen); nr. 8, 1972, 237-42 (samme); nr. 2-3, 1980, 70-80 (Helge Larsen); nr. 4-5, 1995 (temanr. om J.R., bibliogr.); Chr. Berthelsen: Oqaluttualiaativut, ny udg. Nuuk 1976, 146-48; Bent Gynther i: Nord. kunst og design, V, 2, 1978, 19-23; Mads Lidegaard i: Det grønlandske julemærke, 1984, 14-16; Kristian Olsen aaju i: Dyr og mennesker i grønlandsk kunst, Anneberg 1986; Grønland set gennem 50 års frimærker, 1988; Bodil Kaalund: Grønlands kunst, 1990; Grønland, 4-5, 1995; J.R. og Jens Lorentzen: Om at lave grønlandske frimærker, 1995.

Author: Hanne Abildgaard (H.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.