Rasmus Ryter

Weilbach information

Genealogy

Ryter, Rasmus, -1562-, maler.

Biography

Rasmus Ryter har signeret og dateret udmalingen i kor og skib i Auning Kirke og er dermed trådt ud af tidligere og samtidige kalkmaleres anonymitet. Hans herkomst, lærested og videre virke er ukendt, men malerierne i Auning viser en vis påvirkning af kalkmalerierne i Galten Kirke. Malerierne i Auning omfatter apostle, hvoraf flere vises med usædvanligt store attributter, motiver fra Kristi Liv, hvor fremstillingen af arkitektur i f.eks. Jerusalem og Elisabeths hus er vellykket. Udmalingen omfatter også Laurentius med baret og rist, et eksempel på, at helgenfremstillinger ikke helt forsvinder med Reformationen, men at de i givet fald fremstilles uden glorie. Hvælvene er desuden udstyret med sparremønstre på ribberne, som små blomster vokser frem af, og en fornem bladdekoration, nærmest en blanding af palmegrene og bregner, samt foldestjerner og Tudor-roser, der tilsammen antyder, at ornamentikken var R.s stærkeste side.

Education

Travels

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Kalkmalerier i Auning K. (1562).

Literature

Niels M. Saxtorph: Danm. Kalkmalerier, 1986; Da. Kalkmalerier, 1536-1700, 1992, 80f, 180.

Author: Bodil Franck (B.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.