Ålemesteren

Weilbach information

Genealogy

Ålemesteren, -1500-1525-, kalkmaler.

Biography

Ålemesteren har fået navn efter nogle helgenbilleder og en Passionsserie i to zoner på korets nordvæg i Åle Kirke. I Tamdrup Kirke er scener fra Skabelsen og Adams og Evas historie bevaret i korets hvælv, mens der i de resterende kirker kun er overleveret meget små dele af udsmykningerne. Å. kendes især på sine buttede fysiognomier med højt svungne øjenbryn, en buet næse med kødfuld tip, en mund med mut fremskydende underlæbe og en lille hageklump. Klædedragterne viser uregelmæssigt og knækket foldeværk, undertiden med store brokademønstre uden hensyntagen til stoffets fald. Hertil kommer stramtsiddende, stribede hoser og komulesko. Ålemesteren må nok placeres i Århusskolen, men en nærmere analyse af hans stilling heri mangler. Bredere set er der interessante ligheder med malerier i Östra Hoby Kirke i Skåne, og paralleller til Å.'s buttede ansigter finder man f.eks. i begyndelsen af 1500-tallet hos en nedertysk mester som Hans Raphon.

Education

Travels

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Artworks

I Skanderup K.; Stilling K.; Tamdrup K.; Østbirk K.; Åle K., alle i Gudenåregionen i Østjylland.

Literature

Danm. K., Århus Amt, 1968-; A Cat. of Wall-Paintings in Med. Denm., Scania Halland Blekinge, 1976-82, IV, 85-; Da. Kalkmalerier, Sengotik 1500-1536, 1992, art. 37.

Author: Søren Kaspersen (S.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.