Carl Henning Aarsø

Weilbach information

Genealogy

Aarsø, Carl Henning, *1944, maler. *23.5.1944 i Korsør. Forældre: Herreekviperingshandler Knud Fredrik Aa. og Else Gregersen. ~1° 21.11 1980 i Berlin med Dagmar Gerharde Anneliese Hoppe, *22.12.1943 i Bremen, ?18.1.1984 i Lundager, Assens, datter af bagersv. Gerhard Ernst Gustav H. og Anneliese Eggers. ~2° 19.8.1992 i Assens med Hanne Rousing, *3.2.1947 i Kbh., datter af maskinm. & installatør Albert Emil R. og broderiforretn.indehaver Agnes Simonsen.

Biography

Carl Henning Aarsø arbejder hovedsagelig i små formater. Både hans tuschmalerier og miniaturer lader sig læse som sider af en dagbog, idet de indeholder samme intimitet og inderlighed. Desuden arbejder Aa. med skulpturer og installationer. Alle værkerne er præget af en meditativ holdning, som vidner om hans interesse for østasiatisk filosofi. Zen-Klotz er f.eks. en skulptur lavet af et 100 år gammelt elmetræ, der stod i hans have. Overfladen bærer præg af snit, af indgreb mod materialet, som bliver til åbninger mod det fjerne. Aa.s tuschmalerier med hurtigt påførte penselstrøg kan give associationer til døre eller barrierer, der kan brydes og føre til en indre verden.

Education

Kunsthøjsk., Holbæk 1967; Staatliche Hochschule für bildende Künste, Berlin (Ulrich Knispel og Hans Jaenisch) 1968-1974.

Travels

Mange rejser i Europa; bosat i Vestberlin 1968-82; Norge, Lofoten, Nordkap, Lapland, Nordfinland og Sverige 1978.

Occupations

Egen malersk. med aften- og dagkurser fra 1986; leder af Gal. Sulegaarden, Assens, fra 1990. Fmd. for Kunstnersammenslutn. Riimfaxe fra 1990.

Scholarships

Studielegat for udenlandske stud., Berlin 1968- 74.

Exhibitions

Charl. Forår 1974; Grosse Kunstausst., Haus der Kunst, München 1974-75, 1977, 1979; Freie Berliner Kunstausst., Berlin 1974-81; Mai Salon, Haus am Lützowplatz, Berlin 1974-81; KP 1975; KE 1976; Bundesausst. des BBK, Stuttgart 1977; TUWAS, Ruhrfestspiele, Recklinghausen m.fl. 1978; Vestfyns Kunstforen. Forårsudst., Assens 1985-89; Landet idag, Den frie Udst. bygn. 1986; Riimfaxe 1988-95, 1997; Skulptur 1001, Hollufgaard, Odense 1989, 1991; Internat. Art Collective, Guernica, Spanien 1994-96; Fyns Billedh.værksted 10 års jub.udst., Kunstudst.bygn., Filosofgangen, Odense 1994; Signos y sugerencias, Gal. Zero, Barcelona 1996; Dec.udst., Gal. Sulegaarden, Assens 1997. Separatudstillinger: Gal. Herzog, Ladenburg, Tyskland 1974-76; Bispegaarden, Kalundborg 1986 (s.m. Ole Hempel); Gal. Nøglebæk, Odense 1989 (s.m. Paul-René Péronard); Nirvana Needed, Gal. Sulegaarden, Assens 1991; Gal. 74, Næstved 1992; Gal. Bellavista, Vordingborg 1993 (s.m. Jørgen Minor); Beaskoa Gal. d'Art, Barcelona 1994; Æglageret, Holbæk 1995 (s.m. Jørgen Minor); Atmende Stille, Bochumer Kulturrat, Bochum, Tyskland 1997.

Artworks

Landschaft (1973); Die Mauer (1973); raderinger (1974, Senat von Berlin); Deutschstunde (4 arbejder, blyant, tusch og gouache, 1979); Marlboro (collage, ca. 1981, Odense Sygehus); Høst (mixed media, 1982); Stele (brændt og vokset fyrretræ, 1988); Hommage to Henry Miller (mixed media, 1986); Berlin Memorial (install., 1990); The black Square (1992); Vernissage (skulpturlandskab best. af 9 steler); Alter (skulpturlandskab, 1992); Zen-Klotz (skulptur, elmetræ, 1993); Tusch (1994, Vestfyns Bank); raderinger (Korsør Kulturfond).

Literature

Eva Maria Schöning i: Nike, 56, 1996, 6.

Author: Marianne Barbusse Mariager (M.B.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.