Søren Frandsen

Weilbach information

Genealogy

Frandsen, Søren, 1918-1996, scenograf, teatermaler, tegner. *27.9.1918 i Kbh. ?9.5.1996 smst. Forældre: Kunstmaleren Frands Th. F. og Martha Handberg. ~12.8.1950 med Ulla NN, *14.4.1930.

Biography

Søren Frandsen viste allerede i folkeskolen et særligt talent for tegning. Han kom fra et kunstnerhjem, hvor interessen for teatret var stærk, og det blev derfor teatermaleriet frem for malerkunsten, der blev hans livsgerning. Efter en række læreår på den danske skolescene kom han til Det kongelige Teater, hvor hans første opgave blev Efter Syndefaldet i 1964. På nationalscenen kom F. til at videreføre og modernisere den kunstneriske arv, han havde modtaget fra Poul Kanneworffs klassisk- naturalistiske scenografi. I sin lange karriere løste F. opgaver inden for alle teatrets kunstarter i kraft af stor teknisk smidighed og håndværksmæssig kunnen. Han beherskede både intimscenens krav og opera- og balletforestillingernes mere pladskrævende rammer, og i sit arbejde med den Det kongelige Teaters scene udnyttede han uden besvær alle de illusionsskabende muligheder, hans metier gav ham. Afhængig af forestillingens krav kunne han uden problemer gå fra kulissescenografien til en udnyttelse af hele scenerummets perspektiviske dybde. Blandt opgaverne for Den kongelige Opera er der grund til særligt at fremhæve F.s scenografi til forestillinger som Poppeas Kroning og Rosenkavaleren. I sin scenografi til Bournonville-balletterne og frem for alt den populære Napoli lod han sig stilsikkert inspirere af periodens romantiske malerkunst.

Education

Student 1938; Folmer Bonnéns malersk. 1939- 41.

Travels

Occupations

Medarb. ved Da. Skolescene 1940-50, opg. for bl.a. Folketeatret; ass. på Det Kgl. Teaters malersal 1949; leder af samme fra 1966: kunstnerisk leder af den scenografiske afd. smst. fra 1977.

Scholarships

Exhibitions

Gal. Sct. Agnes, Roskilde 1977 (s.m. Svend Johansen og Karl Larsen); Bispegården, Kalundborg 1985 (s.m. bl.a. Lars Juhl, Nina Schiøttz og Chr. Tom- Petersen); Munkeruphus, Dronningmølle 1995.

Artworks

Scenografi: Det kgl. Teater: Efter Syndefaldet (1964); La Traviata (1966); Sylfiden (1967); Coppelia (1972); Flagermusen (1973); Tyrken i Italien (1973); Poppeas Kroning (1978); Rosenkavaleren (1978); Genboerne (1978); Macbeth (1980); Napoli (1982, kun kostumer), 1992 (scenografi); Folketeatret: Ariadne på Naxos; Hexerie og blind Alarm; Nøddebo Præstegaard; Det danske Teater: Barselsstuen; Nørrebros Teater: Annie Get Your Gun; endv. opg. for Riddersalen.

Literature

Georg Leicht og Marianne Haller: Det kgl. Teaters repertoire 1889-1975, 1977, 388; Teater i Danm., Årbog, div. årg; Pol. 31.12.1991; 15.5.1996; Berl. Tid. 16.5.1996; Erik Aschengreen: Der går dans, 1998.

Author: Peter Michael Hornung (P.M.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.