J.A. Jerichau

Weilbach information

Genealogy

Jerichau, Emil Jens Adolf Baumann, 1890-1916, maler. *12.12.1890 i Roskilde, ?16.8.1916 i Paris, begr. i Hørsholm. Forældre: Maleren Holger Hvidtfeldt J. og Anna Frederikke Birch. Ugift.

Biography

J.A. Jerichau var præget af sin opvækst i en kunstnerslægt. Han var opkaldt efter sin bedstefader, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Som barn var han med familien på to lange udenlandsrejser til Schweiz og Istrien, hvorfra han modtog varige indtryk. Han voksede op i Hørsholm, hvor han bl.a. sluttede venskab med Andreas Friis og Ejnar Dyggve. Ved en arv blev han i 1910 i stand til at begynde en uddannelse som maler. Han arbejdede uden for Akademiet under et vist tilsyn af Vilhelm Wanscher, der rådede ham til at opsøge Fritz Syberg. Sommeren 1910 tilbragte J. hos Sybergs i Kerteminde og på Fynshoved, og herfra stammer en serie dristigt malede landskaber, hvori han benytter en bevæget penselføring og en pastos opbygning af farvelagene, formentlig inspireret af van Gogh. På Kunstakademiet gik han sammen med bl.a. Axel Salto, Stefan Viggo Pedersen, Ivar Rosenberg og Anne Marie Telmányi. Med Salto besøgte han i 1911 Hesselø, hvor han malede en gruppe Munch-inspirerede landskaber. På sin rejse til Tyskland og Østrig samme år studerede han El Greco, Veronese og Rubens. Året efter så han i Paris arbejder af Cézanne og Gauguin, og gjorde studier i Louvre. I Sydfrankrig malede han dels en serie landskaber, dels gjorde han de første udkast til frit udformede figurkompositioner med udgangspunkt i renæssancens kunst. Efter sin hjemkomst isolerede han sig flere måneder i sit atelier i København. Her opstod hans første store, frie figurkompositioner. Blandt dem var de første versioner af Offerfesten og Guldfuglen. Han forfattede i samme periode et skrift, som han kaldte Visdommens Bog, en række visionære tekster med indføjede tegninger. I 1914 debuterede han på KE med seks billeder fra årene 1912-14, og Wanscher offentliggjorde en udførlig gennemgang af et af de udstillede billeder, Guldfuglen. Hans økonomiske ressourcer var nu opbrugt, og han søgte derfor at opnå et rejsestipendium fra akademiet. Det lykkedes ikke, trods anbefalinger fra V. Hammershøi, J.F. Willumsen og Viggo Pedersen. Han optog i stedet et større lån og rejste i 1915 til Sydfrankrig. Her malede han i løbet af få måneder en serie landskaber, hvori farverne blev spændt til det yderste i udtrykskraft. Parallelt med disse billeder, præget af skarpe palmesilhuetter og grupper af mennesker mod havets blå flade, opstod en række figurkompositioner, hvori han gav de klassiske motiver en ny, ekspressiv udformning. Fra Sydfrankrig rejste J. til Toledo, hvor han besøgte Willumsen, og til Madrid. Her blev den store komposition Evas skabelse og Den store kardinal til, den første med inspiration fra Tintoretto, den sidste fra El Greco. J. opbyggede i sine kompositioner en meget personlig figurverden med et sæt af betydninger, der lader sig aflæse på et dybdepsykologisk plan. Han kredsede om barnets forhold til sine forældre, og sammensmeltede fader- og modersymboler med de klassiske figurer. I foråret 1916 udstillede han hele sin maleriske produktion på Den Frie og afsluttede udstillingen med en auktion, hvor hans arbejder blev erhvervet af nogle af tidens førende samlere (J. Rump, Chr. Tetzen Lund m.fl.). Sammen med Axel og Kamma Salto tilbragte han sommeren i Paris, hvor de mødte Picasso og aflagde besøg hos Matisse. Hos Adam Fischer i Arcueil arbejdede J. sammen med Salto med raderinger, og i sit atelier udførte han en serie store figurkompositioner, med Hecuba og det afsluttende Slægten kalder som hovedværkerne. Han viste her figurer i bevægelse, i Hecuba sat i forhold til en antydet arkitektur i et perspektivisk rum, i Slægten kalder isoleret mod det urørte hvide lærred. I august 1916 tog han sit eget liv. J.s efterladte arbejder blev, støttet af Niels Larsen Stevns, vist på Den Frie i 1917 og på en stor mindeudstilling i København og Kristiania (Oslo) 1918-19. J.s værk var i sin store formelle frihed og dybt personlige tolkning af centrale temaer i klassisk europæisk kunst enestående i dansk kunst. Han var en forløber for tyvernes ekspressionistiske strømninger, men overgik sine efterfølgere i spontanitet og malerisk dristighed. Han har været til inspiration for senere danske kunstnere som Palle Nielsen, Wiig Hansen og Per Kirkeby.

Education

Tekn. Sk., Kbh. 1906-08; murerlære i Hjørring; Kunstakad. Kbh., ark.sk. april 1909, på malersk. (L. Tuxen) jan. 1910-maj 1913.

Travels

Schweiz 1895; Istrien 1898; Berlin, Dresden, Wien, Hirschberg 1911; Paris, Bormes 1912; Padova, Venezia, Bandol, Madrid, Toledo 1915; Paris 1916.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

KE 1914; Den frie Udst. 1917 (mindeophængn.); Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth., 1919; Moderne da. Malerkunst, Charl.borg 1925; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Den da. Kunstudst., Kunstnernes Hus, Oslo 1931; Rundskueudst., Charl.borg 1936; Mit bedste kunstværk, Stat. Mus. for Kunst 1941; bien., Venezia 1942; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1945; Da. kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Da. kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Enten eller, Sophienholm 1980; De Danske, Liljevalchs, Sth. 1984-85; Kunstnerslægten Jerichau, Kunsthallen, Kbh. 1987. Separatudstillinger: Den frie Udst. 1916 (med efterflg. auk.); Kunstforen., Kbh. 1918, 1930, 1966; Kunstforen., Oslo 1919; Sophienholm 1984.

Artworks

Hørsholm, parti af et hus (1909, Stat. Mus. for Kunst); Fra Hesselø (1911, Silkeborg Kunstmus.); Under palmer og eucalyptus (1912, Storstrøms Kunstmus.); Offerfesten, Opus I (1913, Esbjerg Kunstmus.); Guldfuglen, Opus I (1913- 14, Trapholt); Gangen til Golgatha (1913-14, Stat. Mus. for Kunst); Dante på vej til Himmelen (1914-15, Silkeborg Kunstmus.); Offerfesten, Opus III (1915, Louisiana); Elskov (1915, Aarhus Kunstmus.); Den store palme (1915, Stat. Mus for Kunst); Kirkegårdsvejen i Toledo (1915, Stat. Mus. for Kunst); Evas skabelse (1915, Stat. Mus. for Kunst); Opus III, Den store kardinal (1915, Silkeborg Kunstmus.); Havguder (1916, smst.); Susanne i badet (1916, Randers Kunstmus.); Hæcuba (1916, privateje); Slægten kalder (1916, Silkeborg Kunstmus.). Skulptur: Mand og kvinde (1913, Silkeborg Kunstmus.). Raderinger: Klingens mappe nr. 1, 1918.

Literature

J.A.J.: Af Visdommens bog, Cras XXXIV, 1983, 4-9; Brev til V. Wanscher, Sydfrankrig, i kat. Sophienholm 1984, 33-37; Hovedstaden 22.11.1914 (V. Wanscher); V. Hammershøi i: Kat. til auk. 1916; Berl. Tid. 19.8.1916 (Kai Flor); Pol. 23.2.1916 (H. Wamberg, interv.); Axel Salto i: Klingen 1, 1917; 7, 1918; Dagbl., Oslo 26.11.1919 (Jappe Nilssen); Ekstrabl. 6.11.1926 (Axel Salto); B.T. 11.11.1928 (samme); Ekstrabl. 6.11.1930 (samme); V. Wanscher: J.A.J., Vor tids Kunst, 2, 1931; Sig. Schultz: Danske i Paris, II, 1936-38, 690-92; Svend Rindholdt i: Samleren 1940, 137-43; Berl. Tid. Søndag 5.3.1944 (Bay-Smith); Pol. 19.9.1945 (Axel Salto); Franz von Jessen: Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker, V, 1946, 158-60; Poul Vad i: Kat. Erling Koefoeds saml., 1961, 14-16; Troels Andersen i: Signum 1, 1962, 45-60; Asger Jorn i: Hvedekorn 6, 1962, 183-86 (brev om J.); Palle Nielsen: Hekuba, Til minde om J.A.J., 1981; Troels Andersen: J.A.J. 1983 (med biografi, bibliografi og værkfortegn.); J.A.J., kat. Sophienholm 1984.

Author: Troels Andersen (T.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.