Gerda Wegener

Weilbach information

Genealogy

Wegener, Gerda Marie Frederikke, 1885- 1940, maler, tegner. *15.3.1885 i Hammelev ved Grenå, ?28.7.1940 på Fr.berg, begr. smst. (Solbjerg). Forældre: Sognepræst, sidst i Hobro, Ove Emil Gottlieb og Justine (Justa) Østerberg. ~18.6.1904 i Kbh. med maleren Einar Mogens (Magnus) Andreas W., kaldte sig en tid Lili Elbe, navneskift 9.12.1930 til Lili Ilse Elvenes, *28.12.1882 i Vejle, ?13.9.1931 i Dresden, begr. smst., søn af købmand Mogens Wilhelm W. og Ane Marie Thomsen. Ægteskabet opl. ~2 marts 1931 i Marokko med major i det italienske flyvevåben, konsulatssekr. Fernando Porta, *ca. 1896 i Rom. Ægteskabet opl. 1936.

Biography

Gerda Wegener opnåede en form for berømmelse i den såkaldte "Bondemalerstrid" 1907. Anledningen var, at et portræt af Ellen Levinsen var blevet afvist både af Charlottenborg og Den Frie, hvad der fik maleren Gudmund Hentze til i Politiken at gå løs på den "fast sammenbrændte Klump af Bondemalere", der "har Mistillid til al den Kunst, der ikke viser sig med Bælgvanter og arbejdskroget Ryg". Uden selv at deltage i diskussionen på anden måde end ved at lade det afviste billede ophænge sammen med andre af sine arbejder hos Winkel & Magnussen blev W. i de kommende måneder midtpunktet i en strid mellem naturalisme, realisme og impressionisme, repræsenteret ved Fynboerne, hvis pennefører var Kunstmuseets senere direktør Karl Madsen, og symbolisme og syntetisme, repræsenteret blandt andet ved ægteparret Harald og Agnes Slott-Møller. Som tegner brød W. igennem ved to konkurrencer, som dagbladet Politiken foranstaltede 1908 og 1909, hvor hun begge gange fik førstepræmien. Henrik Cavling knyttede straks W. til Politiken, hvor hendes raffinerede, sensuelle tegninger chokerede og henrykkede det halve København. Den af W. skabte pikante, let fordærvede kvindetype blev idealet for tidens unge damer. W. blev en ombejlet kunstner, hvis tegninger sås overalt, endog som postkort. I 1912 bosatte hun og hendes mand sig i Paris, hvor det hurtigt lykkedes hende at erobre en position som mondæn portrætmaler og som efterspurgt tegner til førende modeblade, ligesom hun blev kendt som karikaturtegner, blandt andet til dagbladet Le Matin, hvor hun under krigen 1914-18 bidrog med stærkt antityske tegninger. W., der boede i en fashionabel lejlighed i Rue Champs de Mars tæt ved Eiffeltårnet, opnåede i årene under og efter 1. verdenskrig en position i Paris som næppe nogen anden dansker på den tid, men slap aldrig forbindelsen med København. Fra 1921 aflagde hun og ægtefællen med regelmæssige mellemrum besøg herhjemme for at holde udstilling i Ole Haslund Hus på Amagertorv. Fra slutningen af 1920rne meldte vanskelighederne sig: Hendes mand og nære samarbejdspartner gennem 25 år gennemgik en kønsskifteoperation, ægteskabet blev kendt ugyldigt, og hjemmet i Paris opløst. W. flyttede med sin nye mand til Marokko, hvor han var udstationeret. I 1930rne fik W., der antog navnet Porta, problemer med at sælge sine billeder. Hun søgte forgæves at blive engageret som illustrator til en ny dansk udgave af Boccaccio's Dekameron, og selv om det under et besøg i København i 1934 lykkedes at få en række portrætbestillinger, var det ikke tilstrækkeligt. Efter sin skilsmisse 1936 fra Porta boede hun en kort overgang i Italien og i Paris, derefter fra 1938 til sin død under små kår i København. I et interview fra 1921 nævner W. blandt sine forbilleder den engelske kunstner Aubrey Beardsley. Desuden fremhæver hun den franske rokoko som en vigtig inspirationskilde. Bortset fra, at hun også kunne have nævnt Valdemar Andersen og Axel Nygaard, svarer dette nøje til, hvad eftertiden er nået frem til. I de unge år var inspirationen fra navnlig de engelske forbilleder til hendes klare, lineære stil så påfaldende, at Karl Madsen mere end antydede, at han anså det for plagiering. Efterhånden som årene gik slog påvirkningen fra den franske rokoko mere og mere igennem, navnlig i talrige, let parfumerede kvindeportrætter, udført i pastel. Ud over et fænomenalt tegnetalent hvilede hendes karriere på en legendarisk flid samt et intimt samarbejde lige siden de unge år mellem hende og Einar W., der ikke blot tog sig af hendes forretningsmæssige anliggender, men også malede baggrund og omgivelser på mange af hendes figurbilleder. Endelig var det også ham, der stod model til mange af de slanke kvindeskikkelser, hun malede og tegnede. Allerede under "Bondemalerstriden" kom W. uforvarende over på den tabende side i datidens kunstverden, og det blev der ikke rettet op på, så længe hun levede. Hverken W.s portrætter eller hendes øvrige elegante, ofte erotiske værker vandt bifald hos den hjemlige kritik for ikke at tale om kunstmuseerne, og da en større seksuel åbenhed begyndte at melde sig i 1930rne, kom heller ikke det W. til gode. Hverken Poul Henningsen eller Hans Bendix kunne udstå W., hvis "ildelugtende regimente" med klare lesbiske og dekadente overtoner lå langt fra deres forestillinger om sund, frigjort sex. Bedre blev det ikke af, at W.s navn var forbundet med Einar W., hvis kønsskifteoperation i Tyskland vakte skandale. Anerkendelsen kom først i 1968, hvor hun var med på det amerikanske ægtepar Phyllis og Eberhard Kronhausens meget omtalte udstilling af erotisk kunst, og i 80erne er W.s billeder blevet solgt til meget høje priser.

Education

Elev af maleren Viggo Simesen, Randers; Tegne- og Malesk. for Kvinder (Charlotte Sode og Julie Meldahl); herfra dimitt. til Kunstakad. Kbh., kunstsk. for kvinder (Viggo Johansen) eft. 1902-forår 1905.

Travels

Paris og Rom omkr. 1908-09; bosat i Paris 1912-31, afbrudt af rejser til Danm.; bosat i Marokko 1931-36, derefter i Italien og Frankrig; i Danm. fra 1938.

Occupations

Scholarships

1.pr. (rejse til Paris) i Pol. tegnekonk. Kjøbenhavnerinden, 1908; 1.pr. (rejse til Rom) i Pol. konk. Gadens figurer, 1909; guld-, sølv- og bronzemed., verdensudst., Paris 1925 (udstillede for Frankrig); den tunesiske orden Nichan Iftikar.

Exhibitions

Charl. Forår 1904, 1906, 1909; KE 1904- 05, 1907-08; De Afviste 1905; Winkel & Magnussen, Kbh. 1907; Landsudst., Århus 1909; Klods Hans' Udst. af skand. Tegnere 1912; i Paris bl.a. på Salonen; Salon d'Automne; Salon des Indépendants; Salon des Humoristes; Louvre 1921 (fransk tegnekunst); verdensudst. 1925 (som fransk); Erotisk konst, Lunds Konsthall m.fl. 1968 (s.m. bl.a. Wilhelm Freddie); Den da. plakat, Kunstindustrimus. 1993. Separatudstillinger: Ole Haslund, Kbh. 1919, 1921, 1924, 1927, 1931 (alle s.m. Einar W.), 1934, 1939; Kvindemus. i Danm., Århus 1993.

Artworks

Malerier: Barneportræt (udst. 1904); Prof. A. Sørensen (1905, Søndre Sk., Hobro); Portræt af min moder (udst. 1906); Selvportræt (1907, tidl. Joh. Hansens Saml.); portræt af Anna Larssen (1907, Teatermus.); flere portrætter af Einar Wegener (bl.a. 1907); Ellen Levinsen, gift von Kohl (udst. 1907); La Dame à l'anémone (stiliseret selvportræt, senest 1924, Mus. d'Orsay, Paris, tidl. Mus. de Luxembourg);þlþ Grandes chaleurs (udst. Salon d'Automne 1924); Brylluppet (1925, med. verdensudst., Paris); Modeller i det grønne (1927, solgt i Kbh. 1987); Græske gudinder (billedsuite fra årene omkr. 1927); figurbilleder, portrætter, selvportrætter og pseudo-selvportrætter, blomsterbilleder, pastoraler, store figurkomp., vægmal. i modeforretn. og rigmandshjem, mennesketyper og landskaber fra Marokko. Tegninger: Selvportræt som tolvårig (1898); En Kjøbenhavnerinde (1.pr. 1908, Teatermus.); Anna Larssen og Stellan Rye (1.pr. 1909); portræt af Ellen Tegner i Et bryllup i Katakomberne (1909, Teatermus.); Sangen om Girondinerne (udst. Louvre 1921); portræt af Ulla Poulsen (1937, Teatermus.); portræt af Eva Heramb (1937, smst.); daglig tegn. til Pol. rubrik Dag til Dag 1909-12; til Pol. søndagsudg., Magasinet, fra dets start 1922 og livet igennem; Blæksprutten 1910, 1912; Juleroser 1914, 1916; Klods Hans 1916, 1918, 1922; Masken; Berl. Tid. Søndags- Tillæg fra ca. 1920; i Frankrig tegninger bl.a. i La vie parisienne; Le Matin (karikaturtegn. af tyskere under 1. verdenskrig); Vogue; Journ. des Dames et des Modes; L'Illustration; Fantasio; Bagatelle; Le Rire; La Ba?onnette. Illustrationer og bogomslag: Andreas Vinding: Den skønne Ubekendte, 1912; Le livre des vikings, 1924 (genfortælling af islandske sagaer ved Ch. Guyot og Einar Wegener); Eric Allatini: Contes de mon père le Jars; samme: Sur talons rouges. Contes, 1929; Léo Largueur: L'abdication de Ris-Orangis; en fransk udgave af Casanova samt en udgave af la Fontaine: Contes. Plakater: Bl.a. for Albani; for Pol.; for kosmetikfirmaer. Teaterarbejde: Dek.udkast og kostumetegn. til balletten Hybris, Det kgl. Teater 1930 (Teatermus.); endv. udkast til glasmosaikarbejder; reklametegn.; postkort; repr. på Kunstindustrimus. (bl.a. originalmat. til reklametegn.); Teatermus.; Statsbibl., Aarhus (plakater); Danm. grafiske Mus./Da. Pressemus., Odense; Mus. d'Orsay, Paris.

Literature

Pol. 14.4.1907 (Gudmund Hentze); 21.4.1907 (Peter Hansen); 7.12.1908; 12.4.1909; 29.11.1921 (Loulou Lassen); 15.3.1923; 11.3.1924; 12.3.1924; 6.4.1927; 26.2.1931 (K. Pontoppidan); 28.2.1931 (Loulou Lassen); 23.7.1940 (samme); 15.3.1987; Kjøbenhavnerinden. Et Udv. af Billederne fra Pol. Konk.-Udst., 1908; Fru Martins Mag., forår 1913, 16-20 (interv.); Kvinden og Samfundet 30.3.1916; Anker Kirkeby: Pol. Billedbog, 1920, 61f; Vore Damer 26.1.1922; 3.5.1924 (interv. med W. og Einar W.); København 17.3.1923; 8.3.1924 (interv., Thorkil Barfod); Berl. Tid. 7.3.1924 (Edith Rode); 12.3.1924; 22.7.1940 (Kai Flor, Henry Hellssen); B.T. 10.3.1924 (Christian Houmark); 13.3.1924; Tid. Kvinder 5.5.1927; Sig. Schultz i: Franz v. Jessen (red.): Da. i Paris, II, 1938, 638, 680f; Nat.tid. 22.7.1940 (Haagen Falkenfleth); Else Kai Sass i: Lisbet Hindsgavl og Kate Fleron (red.): Kvinden i Danm., 1942, 738-40; Mogens Knudsen, Orla Lundbo og Walter Schwartz: Satire og Humor i da. Tegnekunst, 1946, 169-71; T. Vogel-Jørgensen: Berl. Tid. gennem to hundrede Aar 1749-1949, I-III, 1949; Aalborg Stiftstid. 24.12.1959 (H.J. Schmidt); Hans Bendix: Urolig sommer, 1970, 110; H. Morell Jørgensen: Spredte træk og skæbner fra Hobros hist., 1980, 77-79; Jens Louis Petersen: Blæksprutten i 100 år, 1988; Bo Bramsen: Pol. hist. set indefra 1884-1984, bd. 1-2, 1983-84; Inga Christensen i: Cras, LIII, 1988, 111-20; Lars Dybdahl: Den da. plakat, 1994; Bodil Busk Laursen og Susanne Thestrup Andersen: Naturen og Kunsten. Bondemalerstriden 1907, Fåborg Mus. 1986; Preben Juul Madsen i: Kunstavisen, 1, 1987; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; Jyll.p. 19.10.1993 (Jørgen Hansen); Aarhuus Stiftstid. 12.10.1993 (C.F. Garde); Alt for Damerne, 44, 1993, 56-58; Mona Jensen: G.W., Kvindemus. i Danm. 1993; samme i: Kunst og antikviteter, 7, 1994, 12f.

Author: Thorkild Kjærgaard (T.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.