Genealogy
Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, historiemaler og arkitekt. *11.9.1743 i Kbh., ?4.6.1809 i Sorgenfri, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Arkivtegner Søren A. og Anne Margrethe Bastholm. ~1° 23.3.1781 i Kbh. med Anna Maria (Nancy) Oxholm, døbt 9.12.1762 smst., ?31.1.1822 i Helsingør, datter af mønsterskriver ved Holmen, krigsråd Lorentz O. og Maria Susanne Schultz. Separeret 1784, skilt 1789. ~2° 15.4.1803 på Fr.berg med Juliane Marie Ottesen, døbt 19.5.1777 i Tranquebar, ?27.10.1848 i Kbh., datter af faktor i Ostindisk Komp., senere proprietær Niels O. og Eleonora Wilhelmsdatter Quicklins.
Biography
Nicolai Abildgaard hørte allerede i læreårene på Akademiet hos Edv. Mandelberg og Johs. Wiedewelt om nyklassicismens patriarker, grev de Caylus, Rafael Mengs og J.J. Winckelmann. I 1771 vandt han Akademiets rejsestipendium, og lagde sig i Rom efter historiemaleriet i den store stil (Carracci, Rafael, Michelangelo, Giulio Romano og Tizian). I kredsen omkring billedhuggeren Tobias Sergel og maleren Johann Füssli modtog han impulser, der førte bort fra hans læreres klassicisme. A. udviklede her sin sans for det sublime i drama og poesi hos Shakespeare, Homer og Ossian. Hans arbejde med oldnordiske motiver fra Edda og Saxo foregreb de opgaver, der ventede derhjemme. Med Den sårede Filoktet placerede A. sig markant i før-romantikernes avantgarde, men Michelangelos patos fordunklede aldrig hans beundring for Rafaels "disegno". Natlige genfærd og drømmesyn befolker hans lærreder, men som oplysningsmand hyldede han samtidig idealerne om fornuftens forrang og kunstens opdragende mission. De krav til kunstnerens lærdom og filosofiske dannelse, som Winckelmann havde genfremsat, blev i vid udstrækning retningsgivende for A., der i allegorien og historiemaleriet så kunstens højeste udtryksform. Portrætter og landskaber var under den "philosopherende Malers" værdighed. I lighed med samtidige som Füssli og William Blake vendte A. konsekvent virkelighedsgengivelsen ryggen. Figurtegning og farve præges af en vidtgående og til tider bizar stilisering, selv efter 1790, da hans formsprog bliver mere klassicistisk. 1778 modtog A. bestillingen på 10 malerier af de Oldenborgske konger til Christiansborgs riddersal og fuldførte projektet i 1791. Ved slotsbranden 1794 gik næsten alt til grunde. Hvad der er bevaret, røber et overlegent greb om opgavens krav. Den hierarkiske rumfølge, der fra Potentatgemakkets Europa førte frem til riddersalens Danmark, var anlagt som én sammenhængende "geographisk" allegori. I pagt med tidens gryende nationale selvbevidsthed var nationen i selve riddersalen sidestillet med kongehuset. A. udførte flere mindre bestillinger, gravmæler, mindesten, vignetter og illustrationer. Til opførelsen af Johannes Ewalds Balders død (1779), leverede A. udkast til kostumer i oldnordisk stil. Uden for de britiske øer var han den første, der illustrerede Ossian. Samarbejdet med kobberstikkeren J.F. Clemens gjorde hans Sokrates og Ossian kendte, også uden for landets grænser. A. bidrog som kunstner til reformtidens samfundsdebat med en række anonymt udgivne satiriske stik fra 1785-87, igen s.m. Clemens. Ligesom illustrationerne til Holbergs Niels Klim er de højdepunkter inden for genren. Også A.s store bogsamling røber sympati for religiøse fritænkere og politisk reform. A. hilste den franske revolution med begejstring og søgte i 1789-90 at give den ny tids frihedsidealer en plads i riddersalens kongeserie, men skitsen Christian VII, der ophæver stavnsbåndet blev afvist. I 1791 blev maleren afskediget og udsmykningen af riddersalen indstillet. Samme forår offentliggjorde A. subskribtionsindbydelsen til Frihedsstøtten, hvis billedprogram han i alt væsentligt udarbejdede. Også medaljen om forbuddet mod slavehandelen blev finansieret ved offentlig subskription. Hans revolutionære sympatier kommer klart til udtryk i den allegoriske Jupiter, udstillet på Salonen 1794. Men nu var den politiske stemning vendt, og A. blev som kunstner i stigende grad isoleret. Han var dog fortsat aktiv i sit private atelier, men efter 1791 fuldførte han som maler ikke flere officielle opgaver. Med censurens genindførelse 1799 ophørte hans deltagelse i den offentlige debat. 1804 fik han bestilling på en serie malerier til tronsalen i det nye kongeslot, men kronprins Frederik ville ikke som maleren, og maleren ville ikke gå på akkord. Forbindelsen med hoffet opretholdt han dog i sine arbejder som arkitekt med udkast til møbler og rumdekorationer. Antikken blev i løbet af 1790erne en stadig vigtigere inspirationskilde. De to serier malerier med motiv fra skuespil af Voltaire og Terents blev A.s sidste store rumdekorationer. De var ikke bestemt for hoffet, men for et borgerhjem og malerens egne stuer, Terents-serien en brudegave til A.s anden hustru. Den indledte en række muntert erotiske arbejder, der vidner om en stor fortrolighed med den antikke kærlighedsdigtning. A. var for excentrisk til at danne skole, men for A.J. Carstens var han afgørende, og for Thorvaldsen mere end en mentor. A. blev en af den danske kunsts fædre, men hans idealer stod romantikken og naturalismen fjernt. I det 20. århundrede har et mere mangfoldigt kunstsyn mindsket afstanden.
Education
Malersvend; formentlig beg. på Kunstakad., Kbh. 1764; lille sølvmed. 14.3.1765; lille guldmed. 2.4.1765; do. 3.4.1766; st. guldmed. "udi Skildrerkunsten" 6.4.1767; ass. hos Edv. Mandelberg ved dek. af Kuppelsalen på Fredensborg ca. 1769.
Travels
Til Rom med ank. 17.9.1772; oph. her til sommeren 1777; besøg i Napoli s.m. Jens Juel 1776; hjemrejse med oph. i bl.a. Firenze, Bologna, Venezia, Paris og Rotterdam; ank. Kbh. inden 1.12.1777; til Hamborg, Berlin, Dresden og Wien foråret 1788.
Occupations
Professor ved Kunstakad. Kbh. maj 1778; direktør smst. 1789- 91; og 1801-09.
Scholarships
Akad. 1772-77.
Agreeret ved Kunstakad. Kbh. dec. 1777; medl. marts 1778; medl. af Kunstakad. i Berlin 1788 og i Firenze 1808.
Exhibitions
Salonen, Charl.borg 1778, 1794; Kunstakad., Berlin 1788; Raadhusudst., Kbh. 1901; Da. guldålder, Nat.mus., Sth. 1964; The Age of Neo- Classicism, London 1972; Mellem guder og helte, Stat. Mus. for Kunst 1990. Separatudstillinger: Kbh. 1809; Kbh. 1817; Kunstforen., Kbh. 1916; Aarhus Kunstmus., 1977; Kobberstiksaml. 1978 (med tegningskat.); Fr.borgmus. 1979- 80.
Artworks
Malerier: Filoktet (1774-75, Stat. Mus. for Kunst); Adrastos selvmord (ca. 1774, Aarhus Kunstmus.); Hamlet (efter Saxo, ca. 1776, Chr.borg); Ymer (efter Edda, ca. 1777, Stat. Mus. for Kunst); Svend Tveskæg (1778, mdl.stk., Kunstakad. Kbh.); Hamlet (ca. 1778, Stat. Mus. for Kunst); Fingal (ca. 1780, smst.); Arveprinsen vækker Fama (ca. 1783, Fr.borgmus.); Ossian (ca. 1783, Stat. Mus. for Kunst); Satan ved Moses lig (ca. 1783, Aarhus Kunstmus.); Richard III (1780erne, Randers Kunstmus.); Alexanders sendebud (1780erne, Aarhus Kunstmus.); Sokrates (ca. 1784, Glyptoteket); Lykkens Tempel (1785, Fr.borgmus.); scener fra Holbergs Niels Klim (1785-89, Stat. Mus. for Kunst); Richard III (1787, Nasjonalgal., Oslo); scene fra Niels Klim (ca. 1788, Kunsthalle, Hamburg); Fingal giver Ossian sine våben (ca. 1790, Nordjyll. Kunstmus.); Jupiter (1793, Ribe Kunstmus.); Culmins genfærd (ca. 1793, Nat.mus., Sth.); Messalina (ca. 1797, Stat. Mus. for Kunst); Retfærdigheden, Teologien og Filosofien (1800, smst.); Et optrin fra Voltaires Le triumvirat (1800, Aarhus Kunstmus.); Et optrin fra Sofokles Ødipus i Kolonos (ca. 1800, Stat. Mus. for Kunst); Arvehyldningen (1806, smst.); Anakreon (1808, smst.); Røverkonen fortæller (1808, smst.); Lucius forvandling (1809, smst.); Sappho (1809, smst.); Papirius (1809, smst.); Odysseus (ca. 1809, smst.); Parcerne og Ceres (ca. 1809, Aarhus Kunstmus.). Udsmykninger: Arb. til riddersalen, Chr.borg, hvoraf 3 som de eneste overlevede branden 1794: Chr. I (1779, Chr.borg); Chr. III (1781, smst.); Fr. II (1782, smst.); skitser til de tabte arb. smst. og i Potentatgemakket (1778-91, Stat. Mus. for Kunst); dør- og tapetstykker til Levetzaus palæ, Amalienborg (1794-98); 5 optrin fra Voltaires Le triumvirat, Nytorv 5, Kbh. (1803); 4 optrin fra Terents Pigen fra Andros (1801-04, Stat. Mus. for Kunst). Tegninger: Kobberstiksaml.; Nat.mus., Sth.; Nasjonalgall., Oslo; Kunstakad. Bibl.; desuden i Aarhus Kunstmus.; Malmø Kunstmus.; Vejle Kunstmus.; Vestsjæll. Kunstmus.; Kunstindustrimus., Mønt- og Med.saml., Nat.mus., Kbh.; Dronn. Håndbibl.; Fr.borgmus.; Thorvaldsens Mus. Grafik: Forlæg for talrige vignetter; bogill. (Ewalds Adam og Eva, Holbergs Niels Klim); og satiriske stik. Møbler: bl.a. flere serier af klismos-stole; repr. i Fr.borgmus.; Kunstindustrimus.; Stat. Mus. for Kunst og privateje. Monumenter: Emiliekilde (1782); Frihedsstøtten (1791-92); kronprins Frederik (portrætrelief, ca. 1805, Tøjhuset i Randers); gravmæle for fam. Tutein (Ass., nedr.); og P.C. Abildgaard (smst.). Forlæg for medaljer: Bl.a. Negerhandelens ophævelse (1792); Modet værger (1801). Arkitektur: Ombygn. af Levetzaus palæ, Amalienborg (1794-98); Apistemplet i Fr.berg Have (1801-04); Nytorv 5, Kbh. (1798- 1803); Spurveskjul, Sorgenfri (1805-06). Litterære arbejder: Til mine Landsmænd, 1785; Nogle Anmærkninger, 1786; artikler i: Nyeste kiøbenhavnske Efterretninger 32- 33, 1785, 500-17; Minerva 25, 1791, 401-06; 32, 1793, 277-83; 52, 1798, 227-31; 53, 1798, 270-72.
Literature
Tyge Rothe: Til Publicum, 1785, 15-17; Th. Thaarup i: Minerva 2, 1785, 92-99; Chresten Pram i: Minerva 25, 1791, 113-19; F.W.B. von Ramdohr: Studien ... auf einer Reise ..., Hann. 1792, 93-103; Torkel Baden i: Der Musaget 3, 1798, 14-17; Aug. Hennings Dagbog ... Kbh. 1802, 1934; N.L. Høyen i: Saml. Skr. III, 1876, 202-12; Jul. Lange i: Nutids-Kunst, 1873, 18-23; Emil Løffler i: Tidsskr. for Kunstindustri 3, 1887, 90-95. Nyere litteratur: Leo Swane: A., Arkitektur og Dekoration, 1926 (med grundl. bibliogr.); samme: J.F. Clemens, 1929; samme i: Kunstmus. Aarsskr. XXIV, 1937, 1-30; samme i: Nat.mus. Årsbok, Sth. 1937; Henrik Bramsen i: Artes VI, 1938, 143-66; Bente Skovgaard: Maleren A., 1961; Charlotte Christensen i: Fund og Forskn. 17, 1970, 95-104; Bente Skovgaard i: Amalienborg, 1973, 183-216; Elsa Gress: Philoctetes Wounded, 1969 (opf. af DR TV 1974); Poul Jørgen Riis i: Hafnia 3, 1974, 9-27 (Terents); Hakon Lund i: Chr.borg Slot I, 1975, 298-310; Laus Strandby Nielsen i: Kritik 36, 1975, 20-53; Erik Fischer i: Kunstmus. Årsskr. LXII, 1976, 77-102 (Lessing og Filoktet); Jens Hermann i: CRAS 25, 1980, 50- 52 (Adrastos); Patrick Kragelund i: Kritik 59, 1982, 53-73 (fr. revolution); samme i: Hafnia 9, 1983, 25-65 (Sokrates og Teologien); samme i: Analecta Romana 16, 1987, 137-185 (Voltaire og Terents); 17-18, 1989, 181-224 (Homer); samme i: Architectura 13, 1991, 42-53 (udsmykn. Nytorv 5); Else Kai Sass: Lykkens tempel, 1986; Meir Stein i: Ico 1986, 4, 28-33; Karin Kryger: Frihedsstøtten, 1988; L.F. i: Herculanum paa Sjæll., 1988, 33-60; Mirjam Gelfer-Jørgensen smst.,377f; Bent Blüdnikow: Sladder og satire, 1988; Jørgen Andersen: De år i Rom, 1989; Kasper Monrad i: De lyse sale, festskr. til Bente Skovgaard, 1990, 110-16 (Niels Klim); Meir Stein i: Flora Danica, Chr.borg, 1990, 71-114; Carsten Bach-Nielsen i: Religionshist. Tidsskr. 19, 1991, 61-90; Bo Kierkegaard i: Architectura 13, 1991, 7-41 (Nytorv); Tove Clemmensen smst., 1992, 73-79 (samme); Erik Fischer i: Kunstmus. Årsskr. 1992, 4-39 (riddersalen); Patrick Kragelund: N.A. (udgives 1994). A.s forhold til andre kunstnere: Ragnar Josephson: Sergels fantasi, Sth., 1956; H.P. Rohde i: Fund og Forskn. 7, 1960, 50-84 (P.A. Heiberg); Bente Skovgaard i: Kunstmus. Årsskr. LXII, 1976, 57-76 (Füssli); Holger Frykenstedt: Jean Jacques ... de Geer af Finspång, Norrtälje 1987; Patrick Kragelund i: Thorvaldsen, Rom 1991, 193-98. A. og samtidens kunst: Rob. Rosenblum: Transformations in Late Eighteenth Cent. Art, Princeton 1967; Europa 1789, Hamburger Kunsthalle, 1989; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., 1990; Karin Kryger i: Da. identitetshist. I, 1991, 231-424; Mogens Nykjær: Kundskabens billeder, 1992, 9-30, 96.
Breve og papirer i Det kgl. Bibl.; Rigsark.; Sorø Akad. (Bülows Samling).
|
