Paul Gauguin

Weilbach information

Genealogy

Gauguin, Paul Eugène Henri, 1848-1903, maler, billedhugger og keramiker. *7.6.1848 i Paris, ?9.5.1903 på Dominica, Marquesas-øen Hiva-Oa, begr. smst. (Atnona Kgrd.). Forældre: Journalist Clovis G. og Aline Marie Chazal. ~22.11.1873 i Paris med Mette Sophie Gad, *7.9.1850 på Læsø, ?25.9.1920 i Kbh., datter af birkedommer på Læsø, senere byfoged i Thisted, kancelliråd Henry Theodor G. og Emilie Poulsen.

Biography

Paul Gauguin fik efter sit ægteskab i 1873 med Mette Gad hyppig kontakt med danskere i Paris, bl.a. en række kunstnere. Endnu var G. en børsmand, der malede i sin fritid, men da han ved udgangen af 1883 mistede sit arbejde, blev han ufrivilligt kastet ud i en tilværelse som fuldtidskunstner. I den situation blev økonomisk nød medvirkende til, at han november 1884 flyttede til Danmark i det håb at skabe sig en fremtid som agent for et firma, der solgte hestedækkener og presenninger. Forretningen lykkedes ikke, trods Gadfamiliens indflydelsesrige kontakter. En medvirkende årsag var ikke blot sprogvanskeligheder og kulturforskelle, men også G.s manglende lyst og evne til at tilpasse sig det borgerlige liv i København. Alligevel fik G. malet ganske meget i Danmark. Kun et par snebilleder og forårsbilleder har dog motiv fra byen, Frederiksberg Have og Østre Anlæg. Hovedparten er malet inden døre og tæller hans tidligst kendte selvportræt, et par portrætter af børnene, opstillinger og interiører fra lejligheden på Gl. Kongevej 105. Hans vel nok mest originale og nyskabende værk er det skrin, som han snittede i træ, bl.a. med forbillede i Oldnordisk Museums egekister fra bronzealderen. Af danske kunsthistorikere har G. kendt Karl Madsen og Pietro Krohn. I tidens danske kunst fandt han stort set kun "slaphed", og han udtalte sig nedladende om bl.a. P.S. Krøyer. Han synes kun at have haft sympati for og indflydelse på Th. Philipsen, som han forærede maleriet Rouenvejen, efter at det var refuseret fra Charlottenborgs Forårsudstilling. I 1892 erhvervede Philipsen Nøgenstudie fra 1880. G. fik i maj 1885 i Kunstforeningen sit livs første separatudstilling. Den var et led i en række forårsudstillinger, hver af blot en uges varighed. Måske skyldtes det sprogproblemer, at G. fik den opfattelse, at udstillingen blev lukket i utide på ordre fra Kunstakademiet. Og denne forestilling blev uden tvivl medvirkende til hans bitre afrejse fra Danmark i juni 1885. Foruden sin familie efterlod han sin samling af impressionistbilleder, der i en årrække kunne ses hos Mette G. og hos hendes svoger Edvard Brandes (flere findes i dag på Glyptoteket), og de blev også vist på Kunstforeningens impressionistudstilling i 1889. De blev anledningen til Karl Madsens to artikler om impressionismen i Politiken, men selv var G. ærgerlig over, at man kun havde vist "gamle sager". For en række unge, danske malere blev samlingens billeder det første møde med fransk kunst. Det gjaldt bl.a. Mogens Ballin og Ludvig Find. Foruden de tidlige værker og de keramiske arbejder fik danskerne også tidligt lejlighed til at stifte bekendtskab med malerierne fra Tahiti. Det skete, da G. og van Gogh i 1893, på bl.a. Johan Rohdes og Philipsens foranledning, blev rigt repræsenteret på Den frie Udstilling. Billederne vakte en vis opmærksomhed og blev anmeldt med interesse af Emil Hannover og Johannes Jørgensen. Det lykkedes også at sælge enkelte. G. lærte 1890, i Paris og Bretagne, J.F. Willumsen at kende og forærede ham sin træfigur La Luxure. Desuden fik Mogens Ballin og G.F. Clement kontakt til ham og hans elever, Les Nabis. Deres påvirkning fik betydning for den symbolistiske retning i 1890ernes danske maleri. G. genså Danmark, da han i marts 1891 var på kort besøg for at tage afsked med sin familie før afrejsen til Tahiti i april 1891. Ved samme lejlighed genså han bl.a. Philipsen.

Education

Acad. Colarossi, Paris; i øvrigt selvlært.

Travels

Sejlede med fransk orlogsskib i da. farvande 1870-71; fra Rouen til Danm. med sin familie nov. 1884; blev boende her til han juni 1885 vendte tilbage til Frankrig; under et besøg i marts 1891 genså han kort sin familie i Kbh.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

(I København): Nord. og franske Impressionister, Kunstforen. 1889; Den frie Udst. 1893; Martsudst., Kleis 1893 (mal. og keramik), 1911; Franske Impressionister i da. Eje, Kunstforen. 1911; Bergenholz 1922 (træsnit); Foren. Fransk Kunsts Udst., Glyptoteket 1926 (arb. i nord. eje); Franske Haandtegn. fra 19. og 20. Aarh., Stat. Mus. for Kunst 1939; Mit bedste Kunstværk, smst. 1941; Fransk Udst., Glyptoteket, 1945; G. og hans Venner, Winkel & Magnussen 1956; G. og van Gogh i Kbh. i 1893, Ordrupgaard 1984. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1885; P.G., arb. i da. Besiddelse, Høstudst., Kleis 1917; P.G., Retrosp. Udst. i Hundredåret for hans død, Glyptoteket 1948; G. et les chefs-d'oeuvres de l'Ordrupgaard de Copenhague, Mus. Marmottan, Paris 1981; G. på Tahiti, Louisiana 1982; Gauguin og Danm., Glyptoteket 1985.

Artworks

Arbejder malet i Danmark 1884-85, bl.a.: Selvportræt; barneportrætter; opstillinger; interiører fra lejligheden på Gl. Kongevej 105; vinterbilleder (bl.a. fra Fr.berg Have); forårsbilleder (heraf to fra Østre Anlæg). Skulpturelle arbejder: Træskrin (1884). I offentligt eje i Danmark, Glyptoteket: Malerier: Landskab (olie på papir ca. 1874); Have i sne (1879); Nøgenstudie (1880, do.); Kunstnerens hustru og børn i haven, rue Carcel, Paris (1881, do.); Nature morte med blomster (1882, do.); Landskabsstudie (1882); Have i sne, rue Carcel (1882-83); Landskab med høje træer (1883); Landskab fra Osny (1883); Skøjteløbere i Frederiksberg Have (1884); Rouenvejen II (1885); Dronningens Mølle, Østervold (1885); Kysten ved Dieppe (1885); Kystlandskab fra Martinique (1887); Landskab fra Pont-Aven, Bretagne (1888); Landskab fra Bretagne med Bretagnekoner (1888); Hyrdepige fra Bretagne, siddende (1889); Nature morte med løg og japansk træsnit (1889); To børn (1889); Tahitikvinde med blomst (1891); Landskab fra Tahiti med 4 figurer (1892); Landskab fra Tahiti (1893?); Liggende Tahitikvinder (1894); Landskab fra Tahiti med 9 figurer (1898); Blomster og katte (1899). Polykrome trærelieffer: Sangerinden (1880); Kvinde med mangofrugter, motiv fra Martinique (1888-89?); Liggende kvinde med vifte (1888-89?); Eva med slangen og andre dyr (1889?). Vifter: Kopi efter landskab af P. Cézanne (gouache 1885, med dedikation til Pietro Krohn); Fransk landskab (gouache på lærred, 1885). Tegning og pastel: Portræt af Mette Gad (ca.1873); Frøken Charlotte Flensborg (pastel, ca. 1882). Kobberstiksamlingen: Kopi efter radering af Pissarro fra havnen i Rouen (gouache på lærred, 1885); desuden tegninger, træsnit, litografier. Kunstindustrimuseet: Kande med Bretagnepige, gæs og krabbe på låget (uglaseret stentøj, 1886-87); kande med buste af Degaslignende kvinde (uglaseret stentøj, 1886-87); kande med tre hanke og Bretagnepige (uglaseret stentøj, 1886-87); dobbeltvase med Bretagnepige (uglaseret stentøj, 1886-87); Selvportrætkande (glaseret stentøj, 1889-90); krukke af form som en stenbider (glaseret stentøj, 1889-90); cylindrisk vase med tahitianske gudeskikkelser (brændt ler, 1889-90). Ordrupgaardsamlingen: Sovende barn, Aline (1881); Landskab fra Pont- Aven (1888); Vinhøst i Arles, Misères humaines (1888); De blå stammer, Arles (1888); To vaser med blomster (ca.1890-91); Portræt af en ung pige, Vaite, Jeanne Goupil (1896); Kvinde fra Tahiti (1898); Adam og Eva (1902). J.F. Willumsen Museet: La Luxure (træfigur); tegninger.

Literature

Nat.tid. 29.4.1885; 9.5.1885; Pol. 9. og 10.11.1889 (Karl Madsen); København 12.11.1889 (Chr. Krohg); Karl Madsen i: Tilskueren 1893, 280- 82; Nat.tid. 28.3.1893 (Carl Hartmann); Pol. 26.3.1893 (E. Hannover); 16.4.1893 (Johs. Jørgensen); 5.9.1903 (Edv. Brandes); P.G.: Før og Efter i: Tilskueren, 1909 II, 1-28, 124-44; Det nye Kunstbl., 1910-11, 77f (brev fra Pola G.); Karl Madsen: Th. Philipsen, 1912, 32; Mette G. dødsboauk., kat. febr. 1921; Carl V. Petersen i: Tilskueren 1925, II, 183-93 (optrykt i samme: Afhandl., 1939, 253-67); Berl. Tid. 28.11.1927 (kronik af Johs. Jørgensen, optrykt i samme: Fra det ukendte Frankrig, 1930, 99-105); Carl V. Petersen i: Juleroser, 1931, 1314; Karl Madsen i: Konstrevy, 1931, 163-66; Pola Gauguin: P.G., 1937, 72-82; M. Bodelsen: Ludvig Find, 1943, 13f, 25-27; (Maurice Malingue udg.): Lettres de G. à sa femme et à ses amis, 1946; Johan Rohde: Journal fra en Rejse i 1892, 1955; H. Rostrup i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 13, 1956, 59-87; H. Rostrup i: Ord och Bild, 1956; Berl. Aften 18.7.1956 (H.Rostrup); H.Rostrup i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 13, 1956, 59-85 (på fransk i: Gaz. des Beaux-Arts, 6.ser., 47, 1956, 1958, 63-82); Denys Sutton i: Burl. Mag., marts 1956, 84- 92; H.Rostrup i: Gaz. des Beaux-Arts, 6, 56, 1960, 157-64; M. Bodelsen: G. Ceramics in Da. Coll., 1960; samme i: Signum, 1, 1961, 2, 32-41; samme i: Burl. Mag., 104, 710, 1962, 204-11; Berl. Aften, kronik, 30.4. og 1.6.1962 (H.P. Rohde); Raymond Cogniat og John Rewald: P.G., A Sketchbook, Paris og N.Y. 1962; Christopher Gray: Sculpt. and Ceramics of P.G., Baltimore 1963; M. Bodelsen: G.s Ceramics, 1964; samme i: Kunst og Kultur, 1964, 141-56; Georges Wildenstein: G., I, Paris 1964; M. Bodelsen i: Burl. Mag., 107, 747, 1965, 306-13; 108, 754, 1966, 2738; 109, 769, 1967, 217-27; samme: G. og impressionisterne, 1968; samme i: Burl. Mag., 112, 810, 1970, 590-615; Henri Dorra i: Gaz. des Beaux-Arts, 6.ser., 88, 1976, 175-79; Marc S. Gerstein: Impressionist and Post-Impressionist Fans, Cambridge, Mass., 1978; L. Gottlieb i: Cras, XVIII, 1978, 67-82; M. Bodelsen i: Kunst og Kultur, 62, 1979; Victor Merlhès (udg.): Correspondance de P.G., Paris 1984; M. Bodelsen i: G. og van Gogh i Kbh. i 1893, Ordrupgaard 1984; A.-B. Fonsmark i: G og Danm., Glyptoteket 1985; H.E. Nørregård-Nielsen i: Carlsbergfondet, årsskr. 1985, 135-42; Yann Le Pichon: Sur les traces de G., Paris 1986; A.-B. Fonsmark i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 43, 1987, 29-58; samme i: Carlsbergfondet, årsskr., 1987, 124-30; Kr. Hvidt: Edvard Brandes, 1987; Lulu Salto Stephensen i: Cras, LVI, 1989, 55, 57; Charles F. Stuckey i: G., Grand Palais, Paris 1989; A.-B. Fonsmark i: Gulnares Hus, 1990, 138-45.

Author: Anne-Birgitte Fonsmark (A.-B.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.