Michael Ancher

Biography

Michael Anchers lyst til at blive maler begyndte, da han på godset Kalø 1865 traf malerne Th. Philipsen og Vilh. Groth, og ønsket blev derefter styrket gennem venskabet med Johs. Boesen. Foråret 1871 søgte han kunsthistorikeren Jul. Langes råd om kravene til at blive figurmaler og blev samme efterår optaget på Akademiet. Uddannelsen, der faldt i en krisetid i dansk kunst, blev en skuffelse for ham. Han avancerede hurtigt til modelskolen, men det lykkedes ham aldrig at tage afgang. 1874 debuterede han med det figurrige En jysk barselstue, med motiv fra Mols. Samme sommer besøgte han første gang Skagen, hvor han fandt en rigdom af emner, som han de følgende år bearbejdede i talrige tegnede og malede skitser. 1875 forlod han definitivt Akademiet og opholdt sig i stadig længere perioder på Skagen, optaget af fiskernes liv og arbejde. På grundlag af sine studier malede han snart genrebilleder, snart mere virkelighedstro skildringer af landskabet og befolkningen. Efter råd fra Jul. Lange rejste han ikke udenlands for at uddanne sig, men koncentrerede sig om Skagen, som han som figurmaler foreløbig havde for sig selv. Han fulgte tidens krav og lagde sine bedste kræfter i de store, ambitiøse figurkompositioner, han år for år præsenterede på Charlottenborgudstillingen, 1876 Fiskere på en klit, 1877 En lægprædikant, 1879 Fiskerpiger på Sladrebakken, de to sidste i aftenbelysning. De viser ham som en duelig figurmaler og betegnede i samtiden en vis fornyelse. Efterhånden som han levede sig ind i miljøet og lærte befolkningens hårde liv at kende, ændrede hans maleri imidlertid karakter i mere realistisk retning. Inspireret af redningsmanden Lars Kruses skæbne malede han således 1879 Vil han klare pynten?, hvormed han 1880 fik sit kunstneriske gennembrud. Denne skildring, hvis patos skal demonstrere den menige skagbos heroiske liv, opfyldte epokens drøm om en national kunst i den store stil med emne hentet hos det danske folk. Den for sin tid realistiske maleform peger imidlertid ubevidst fremad. Da Skagen fra omkring 1880 blev samlingssted for de danske og skandinaviske kunstnere, der, inspireret af fransk kunst, skabte et moderne, nordisk friluftmaleri på det sted, han havde gjort kendt, kæmpede A. først imod. Men han undgik ikke at forholde sig til de ny idealer, der var væsensforskellige fra hans egne, især ikke da hustruen Anna straks engagerede sig i dette maleri, baseret på farve, lys og oplevelse, og blev en af gennembruddets malere. A. malede nu en række arbejder, der må betragtes som fuldgyldige eksempler på den nye udtryksform, Figurer i et landskab, fulgt af flere andre fra Skagens yderste Østerby med blinde Kristian som motiv. A.s monopol som skagensmaler blev imidlertid brudt definitivt med Chr. Krohgs og Oscar Björcks sommerophold og især af P.S. Krøyer, der fra 1882 kom regelmæssigt til Skagen. Trods inspirerende og muntert samvær følte han sig i en ubehagelig konkurrencesituation og valgte da ofte emner, hvor han kunne vise sig uafhængig. Den syge pige 1883 og Portræt af kunstnerens hustru 1883-84, der viser Anna A. i profil, kort før hun fødte datteren Helga, et motiv der med datidens øjne var anstødeligt og klassificerede A. som radikal. Barnet i huset gav ham en ny motivverden, og lettede samtidig lidt på hans selvhøjtidelighed. A. forlod atter den rene naturalisme, men fandt anvendelse for erfaringen, da han skabte det afklarede, moderne monumentalmaleri, der repræsenterer hans væsentligste kunstneriske indsats. Her forenede han i en personlig form principperne fra den klassiske figurkunst, der var hans udgangspunkt, med motiver fra virkeligheden, og valgte emner enten fra skagensfiskernes liv eller fra familiens eller vennernes kreds. I denne syntese indgår også landskabet og portrættet, en genre han havde dyrket siden ungdommen. Hovedværket fra 1880erne, En barnedåb, blev begyndt 1883 og fuldendt i flere tempi. Omgivet af familie og kunstnervenner er hans hustru og datter hovedpersoner i en malerisk fremstilling, som gennem kompositionen er gjort monumental. Samme træk kendetegner en række af de fiskerbilleder, der fulgte efter gennembruddet. Heroiseringen af fiskerne og redningsmændenes liv var fortsat tilstede og kulminerede i det kolossale Den druknede, inspireret af Lars Kruses død 1894. A. hverken kunne eller ville slippe den klassiske kunsts idealer, men friluftstudierne kom allerede tidligt de store billeder til gode. Han var desuden forankret i den hollandske 1600tals-kunst, især Frans Hals, Vermeer van Delft og Rembrandt, som det ses i Familiebillede, juledag 1900 og Kunstdommere fra 1906. Opholdet i Frankrig 1889 medførte en vis frigørelse, f.eks. hovedværket Pigen med solsikkerne, og bidrog til at give inspirationen bedre form i mere skitseprægede arbejder, hvoriblandt Anna og Helga i haven. A. byggede almindeligvis sine kompositioner op gradvist, og lærte efterhånden også at gennemføre dem, så resultatet virker afklaret, om end kun sjældent ubesværet. Ofte malede han replikker eller varianter af sine motiver, og havde tidligt et stort publikum, især til sine genrebilleder og fiskerportrætter. De mange skitser, som er bevaret fra alle stadier af tilblivelsen, viser ham som en flittig og udholdende håndværker, der klart var bedst, når han arbejdede spontant. Til bl.a. Mandskabet reddet 1894 findes modelfotografier, optaget efter hans anvisning. Sidst i 1890erne blev A. ramt af sygdom, som svækkede hans kreativitet. Han malede nu mest portrætter, mange på bestilling, og landskaber fra strand og hede. Men også fra denne sene periode ses lejlighedsvis inspirerede studier af stor kunstnerisk kraft.

Author: Elisabeth Fabritius (E.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.