Wilhelm Bendz

Biography

Wilhelm Bendz afsluttede sine fire år på Akademiet med den obligate store sølvmedalje. For så vidt var han udlært. Men desuden havde han fra maj 1822 været elev hos Eckersberg, men formentlig kun et års tid, for i maj 1827 skriver Eckersberg, at B. "er kommet tilbage efter fire Aars Forløb". Men i dette årstid havde han lært alt om oliemaleriets teknik og malede en del småbilleder og 1824 sit første mesterværk, portrættet af Pastor Hornsyld. Så var han moden til guldmedaljekonkurrencen i 1825, som han deltog i uden at vinde nogen medalje. Det fik ham til at opgive alle ambitioner i retning af det favoriserede fag, historiemaleriet, og søge nye veje. Han valgte så at specialisere sig i det nye, moderne fag, genremaleriet, som for ham især betød samtidsskildringer uden handling, og som han berigede med komplicerede kompositioner og interessante belysningseffekter. Her er kun lidt eller intet af Eckersberg, snarere synes han at have hentet inspiration hos malere fra baroktiden. Han udstillede 1826, 1827 og 1828 en række billeder, som er hans væsentligste indsats som maler og dem, hvorpå hans berømmelse faktisk hviler. Dyrmaler Holm, En ung kunstner betragtende en skitse i et spejl og Modelskolen på Kunstakademiet, alle 1826. Dernæst i 1827 En billedhugger arbejdende efter levende model. Dette billedes monumentale format er endnu et udtryk for hans ambitioner og fantasi og kan tages som en demonstration til hævdelse af den nye genres ligeværdighed i forhold til historiemaleriet. B. fik succes, tre af billederne fra 1826-27 købtes af Den kgl. Malerisamling. Det sidste i rækken og måske det mest spændende, Tobaksselskabet, udstillet 1828, måtte vente mere end 100 år med at komme på museum. Da han vendte tilbage til Eckersberg, var det som udlært kunstner og mesterens medhjælp. Det betød rutinearbejde som en rekonstruktion af Abildgaards ødelagte kongebilleder til Christiansborg, kopier efter Eckersberg m.m. Der blev dog tid til privatarbejde, nogle fine små portrætter og et vinterlandskab. Han malede også 1830 to familiestykker med en blomstrende kolorit. Desuden et lille billede med hans to brødre i en stue i Amaliegade, som ikke nærmere kan tidsbestemmes. Det har en særlig ro og blidhed, der ikke ellers var hans sag, og som kan skyldes indtryk fra Eckersberg og Constantin Hansen og måske også Christen Købke, som i disse år trådte frem med sine første mesterværker. B. nævnes i Eckersbergs dagbog i november 1830, og på det tidspunkt havde han fået besked om, at han havde fået rejsestipendium fra Fonden ad Usus Publicos. Han rejste næste sommer fra sin fødeby Odense over Hamborg, Berlin og Dresden til München, det nye kunstnernes Mekka, hvor han blev et helt år, optaget af at male billedet af kunstnere på kaffehus, et omhyggeligt gennemarbejdet, noget tørt maleri med et utal af figurer og i interessant clair-obscur belysning. Det har vel skullet hjælpe ham til en fremtid som maler i München, han kan tænkes at have håbet på salg til den da spendable mæcen, kong Ludwig. Det blev der dog ikke noget af. Billedet blev taget med til Italien, hvor han over Venezia nåede frem til Vicenza, hvor hans liv brat afsluttedes.

Author: Henrik Bramsen (H.B.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.