Genealogy
Nolde, Hans Emil, 1867-1956, maler. *20.8.1867 i Nolde, Burkal Sogn, ?13.4.1956 i Seebüll, Schleswig, begr. smst. Døbt Hansen, antaget navnet Nolde februar 1902, navneskift fra Hansen 13.10.1922. Forældre: Boelsmand Niels H. og Hanna Christina Hansen. ~1° 25.2.1902 på Fr.berg med Adamine Frederikke Vilstrup, *20.9.1879 i Resen ved Struer, ?7.11.1946 i Seebüll, datter af sognepræst Christian Johan Lodberg V. og Caroline Tørsleff. ~2° 1948 med Jolanthe Erdmann, *ca. 1921.
Biography
Udstillinger i Danmark: Grønningen 1922; Nyere tysk kunst, Den frie Udst. bygn. 1922; Den frie Udst. 1937; Sønderjysk Udst., Charl.borg 1937. Separatudstillinger: Louisiana 1967-68, 1986; Nordjyll. Kunstmus. 1977; Arken, Ishøj 1996,
Emil Nolde voksede op i et vestslesvigsk landsogn, hvor befolkningens nationale sindelag i overvejende grad var tysk og dens religiøse livssyn præget af pietismen sydfra. Som tysksindet slesviger søgte han primært sine kunstneriske forbilleder i den tyske kunst. Lucas Cranach, Hans Holbein, Albrecht Dürer og frem for alle Isaac Grünewald var efter hans opfattelse sande eksponenter for den "germanske urkraft", han søgte at rendyrke i sine egne billeder. Med sit heftige udtryksmaleri vandt han tidligt status som en af den tyske ekspressionismes hovedkræfter. Paradoksalt nok var det netop denne tilstræbte germanisme, der bragte N.s kunst i fokus som særlig "entartet", da nationalsocialisterne i 1930rne gennemførte deres systematiske udrensning af modernistiske tendenser i det tyske kunstliv. Alligevel er der meget, der også knytter N. til Danmark. Da han i vinteren 1900-01 opholdt sig her i landet, søgte han kontakt med danske kunstnere som Viggo Johansen, Joakim Skovgaard, Ejnar Nielsen, Vilhelm Hammershøi og J.F. Willumsen. Bortset fra sidstnævnte fandt han dog ikke deres bestræbelser åndsbeslægtede med sine egne. Paradoksalt nok fandt hans første vigtige fremstød mod en ekspressiv billedudformning alligevel sted i Danmark, nærmere betegnet i Lildstrand i sommeren 1901, hvor kunstneren isolerede sig fra omverdenen og i en sværmerisk, hallucineret sindstilstand udførte en række stærkt ekspressive tegninger med groteske figurer i sælsomme optrin, Vor Sonnenaufgang, Dünenspuk, Sonnenanbeter m.fl. På grundlag af førstnævnte tegning malede han få måneder senere i Berlin det skelsættende oliebillede Vor Sonnenaufgang. Ægteskabet med danske Ada Vilstrup forstærkede selvsagt båndene til Danmark. Ved Genforeningen i 1920 blev Tønderegnen, hvor N. boede, dansk og kunstneren dansk statsborger. Han bevarede denne nationale status til sin død, selv om han allerede i 1927 flyttede til Seebüll på den tyske side af grænsen. l begyndelsen af 20rne knyttede N. venskabelig forbindelse med Harald Giersing, der fik ham med som gæst på Grønningens udstilling i 1922. Også med Oluf Høst havde han i en periode nær personlig kontakt. N. skænkede i flere omgange Statens Museum for Kunst en række akvareller og oliemalerier. Vigtigst var de 8 malerier, deriblandt hovedværket Nadveren, 1909, som han i 1952 donerede museet gennem et tillæg til testamentet fra 1946. Denne enestående kunstgave til N.s "andet fædreland" gav en repræsentativt alsidig og kronologisk vidtspændende dækning af hans oeuvre, rækkende fra de tidlige ekstatisk-visionære, religiøse billeder frem til senfasens farveglødende blomsterbilleder. N. brugte selv ordene "germansk" og "nordisk" som synonyme begreber, og han drømte om, at det livsværk, han stillede til skue for eftertiden i Seebüll-museet ved den dansk-tyske grænse, kunne "danne en forståelsens bro mellem Skandinavien og Tyskland". Bortset fra enkelte åndsbeslægtede undtagelser, som f.eks. Jens Søndergård, er det dog en kendsgerning, at N.s kunst savner væsentlige berøringspunkter med dansk kunst.
Education
Udlært som billedsk. i Heinrich Sauermanns Møbelfabrik, Flensborg 1884-88; Kunsthåndv.sk., Karlsruhe 1888-89; elev som maler på Friedrich Fehrs private kunstsk., München 1898-99; Adolf Hoelzels kunstsk. i Dachau 1899; Acad. Julian i Paris 1899-1900; Zahrtmanns sk. 1900-01.
Travels
Bosat i Tyskland 1888-91; i Schweiz 1892-98; i Dachau 1899; i Paris 1899-1900; i Kbh. 1900-01; deltog i en vidensk., antropologisk ekspedition til tysk Ny Guinea 1913-14.
Occupations
Billedsk. på fabrikker i München, Karlsruhe og Berlin 1888- 91; lærer i ornamenttegn. ved Kunsthåndv.sk. i Skt. Gallen, Schweiz, 1892- 98.
Scholarships
Exhibitions
Artworks
(Udført i Danmark eller i dansk eje): Vor Sonnenaufgang/Før solopgang (tegn., 1901, Stiftung Ada und Emil Nolde, Seebüll); Sonnenanbeter/Soltilbeder (som forannævnte); Vor Sonnenaufgang (olie, 1901, smst.); Nadveren (olie, 1909, Stat. Mus. for Kunst); Barn og stor fugl (olie, 1912, smst.); Smeden (olie, 1912, smst.); Frysende russere (olie, 1914, smst.); Figurer og blomster (olie, 1915, Sønderjyll. Kunstmus.); Røvere på Bombüll (olie, 1917, Stat. Mus. for Kunst); Figurer og georginer (olie, 1919, smst.); Vesterhavsklitter (olie, 1936, smst.); Legende (olie, smst.); Klematis og georginer (olie, 1940, smst.); Blomster i vase (akvarel, Sønderjyll. Kunstmus.); Kristus i Emaus (altertavle, 1904, Ølstrup K., Ringkøbing); repr. Kobbestiksaml.; Fr.borgmus. Skriftlige arbejder: Das eigene Leben, 1931; Jahre der Kämpfe, 1934; Welt und Heimat, 1965; Reisen, chtung, Befreiung, 1967; (Max Sauerlandt, red.): Briefe aus den Jahren 1894-1926, Hamburg 1967; Mein Leben, Köln 1976 (forkortet sammenfatn.); da. udg.: En kunstners kampår 1902-1914, 1967 (overs. og indledn. af Erik Clemmesen); Mit liv, 1996 (forkortet).
Literature
Werner Haftmann: E.N.. Köln 1958; Gustav Schiefler (Christel Mosel, red.): E.N., Das graphische Werk, I-II, Köln 1966-67; Gertrud Købke Sutton i: Kunst og kultur, 53, 1970, 251-59; (Hartwig Schlegelberger, Troels Fink og Hans Peter Johansen red.): Emil Hansen aus Nolde, Flensborg 1974; Manfred Reuther: Das Frühwerk E.N.s, Köln 1985; Martin Urban: E.N., Werkverzeichnis der Gemälde, 1-2, München 1987-90; Finn Terman Frederiksen: I citronhaven, studier i E.N.s forestillingsverden, 1993; (Peter Vergo og Felicity Lunn red.): E.N., Kat.: Arken, Mus. for Moderne Kunst, 1996.
|
