Arne Lofthus

Weilbach information

Genealogy

Lofthus, Arne Wallem, 1881-1962, maler, tegner og grafiker. *23.9.1881 i Bergen, ?16.5.1962 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Forældre: Red. Olav L. og Valborg Henriette Wallem. ~6.1.1909 i Kbh. med Sofie Wilhelmine Madsen, *14.11.1887 i Lyngby, ?13.2.1965 i Kbh., datter af maleren, senere dir. for Statens Museum for Kunst Carl (Karl) Johan Wilhelm Madsen og Thora Juliane Nielsen.

Biography

Arne Lofthus voksede op i Bergen. Han ønskede at blive arkitekt og planlagde en studierejse til Dresden, men kom ikke længere end til København. Han blev elev på Teknisk Skole og blev på H. Grønvolds anbefaling fast medarbejder ved Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke, hvor hans arbejder blev højt værdsat. Han udførte bl.a. kvinderne, der danser om Guldkalven, englen, der vælter stenen bort fra graven i Opstandelsesbilledet, Saul og David, samt adskillige triforiefelter. I forbindelse med dette arbejde opstod hans interesse for freskoteknikken, som han senere ofte benyttede, også i staffelibilleder. Selv om han boede i København indtil sin død, bibeholdt han kontakten til Norge. Han var der tilknyttet kredsen omkring Henrik Lund, A.C. Svarstad og Axel Renvold, mens han i Danmark omgikkedes Joakim Skovgaard, Karl Madsen, Gerhard Henning, Kai Nielsen og William Scharff. L.s billeder kan placeres i forlængelse af den impressionistiske tradition, med frit påførte penselstrøg og en rigt nuanceret palet med en forkærlighed for nedstemte farver. Ud over landskaber, nature morte og interiørscener har han malet et stort antal portrætter og udført en lang række udsmykningsopgaver.

Education

Tekn. Sk., Kbh. (H. Grønvold) 1899-1901; elev af Kristian Zahrtmann jan.-febr. 1902, jan. 1903.

Travels

Kbh. 1899, 1900-1903; Paris 1907-08; Berlin, Dresden, München 1910; Holland, Belgien, Tyskland 1912; Italien 1924; Lofoten 1937; Genève 1939; London 1950; hyppige rejser til Norge; bosat i Kbh. fra 1915.

Occupations

Medarb. hos Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke 1901- 06.

Scholarships

A.C. Houen 1907, 1912; Conrad Mohr 1923 (begge norske).

Exhibitions

KE 1907, 1914-15, 1930; Den frie Udst. 1908, 1910, 1925; Grønningen 1915, 1917, 1919-1921; Charl. Forår 1929-30, 1932, 1934, 1945, 1956; Charl. Eft. 1945; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Den norske Udst., Charl.borg 1915; Zahrtmann og hans elever, Fr.berg Ovenlyssal, Kbh. 1926; Bergens Kunstforen. 1928, 1932, 1935; internat. udst., Barcelona 1929; Landsudst., Trondheim 1930; Interskand. Grafik, Sth. 1931; Norsk udst., Riga 1934; Høstudst., Oslo 1910-11, 1930- 34, 1937, 1947, 1950, 1955-56; verdensudst., Paris 1937; Den officielle norske Kunstudst. i Kbh. 1947. Separatudstillinger: Blomqvist, Oslo 1912; Kunstforen., Kbh. 1914 (s.m. A. Naur), 1940; Lunds Univ. 1921; Chr. Larsens Kunsthdl., Kbh. 1916, 1930, 1933, 1935; Bergen Kunstforen. 1938, 1954; Fischer & Krarup, Kbh. 1943; Det kgl. da. Haveselskab, Kbh. 1944; A. Bruun Rasmussen, Kbh. 1951, 1957.

Artworks

En seng i Quartier Latin i Paris (1908, Rasmus Meyers Saml., Bergen); En ovn i Quartier Latin i Paris (1908, smst.); Karl Madsen (1913, Fr.borgmus.); Torskehoved på fad (fresko, 1915, Kunstindustrimus.); Selleri og radiser (fresko, 1915, smst.); Kai Nielsen (fresko, 1915, Fr.borgmus.); Th. Philipsen ( kultegn., 1917, smst.); Fisk (fresko, 1919, Bergens Billedgal.); Henrik Malberg (kultegn., 1921, Teatermus.); Karl Madsen (kultegn., 1922, Skagens Mus.); Karl Madsen (kultegn., 1922, Fr.borgmus.); Forum Romanum (1924, Nasjonalgal., Oslo); En oksesteg (fresko, 1924, smst.); L.A. Ring (kultegn., 1924, Fr.borgmus.); Gerhard Henning (kultegn., 1924, smst.); Gustav Philipsen (kultegn., 1924, smst.); Sofie Lofthus (fresko, 1925, Bergens Billedgal.); Niels Neergaard (1926, Fr.borgmus.); Joakim Skovgaard (fresko, 1926, Viborg Domkirke); Karl Madsen (1927, Stat. Mus. for Kunst); R. Storm Petersen (1929, Fr.borgmus.); Francis Beckett (1931, Ny Carlsbergfondet); Statsmin. J.L. Mowinckel (1932); Ole Olsen (1942). Udsmykninger: Kristus velsigner de små børn (fresko, 1912, Skærbæk, Sønderjyll.); Adam giver dyrene navne (fresko, 1928, Stat. Studenterkursus, Thorvaldsensv. 24, Kbh.); Freskobilleder (1933, Handelens og Sjøfartens Hus, Bergen); Poseidon (fresko, 1934, Norges Rederforbund, Oslo); Glasmaleri (1939, Odder gl. K.); Sundt & Co. (1949, Bergen); Bergen Bank (1951, Bergen Bank, kantinen); desuden værker i Kobberstiksaml.; mønstre til gulvtæpper, puder og billedvævninger. Skriftlige arbejder: Vore afdøde, Bergen Tid. 13.1.1911; Joakim Skovgaards dekorative kunst, Kunst og Kultur 1927, 29-40.

Literature

H.H. de Lichtenberg: Zahrtmanns sk., u.å, 61, 229; Pola Gauguin i: Kunst og Kultur, 1913-14, 255f; Karl Madsen i: Viborg Domkirke, 1909, 28; G. Saxild: Joakim Skovgaards billeder i Viborg Domkirke, 1915, 10; Berl.Tid. 11.12.1924; 10.8.1968 (R. Jørgensen); 27.9.1976 (K. Nygaard); Dagbl. 3.10.1934 (Pola Gauguin); Nat.Tid. 23.9.1941 (Else Kai Sass); Håkon Stenstadvold: Idékamp og stilskifte i norsk malerkunst 1900-1919, 1946; Berl. Aften 30.1.1957 (H. Høirup); 22.9.1961 (H.H. Lund); H. Høirup: Joakim Skovgaard og Arne Lofthus, Viborg Stifts Årbog, 1958, 30-34; O. Rønning Johannesen: For den bildende kunst, Bergens Kunstforen., 1963, 60, 102, 143-44, 149; Lennart Gottlieb og Hanne Abildgaard: Grønningen de tidlige år, 1990, 9, 15, 19f, 46, 48, 54, 71, 77; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991. Utrykte kilder: A.L.s notater om Viborg Domkirke (Skovgaard Mus.).

Author: Marianne Barbusse Mariager (M.B.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.