Christian David Gebauer

Weilbach information

Genealogy

Gebauer, Christian David, 1777-1831, maler. *15.10.1777 i Neusalz an der Oder, ?15.9.1831 i Århus, begr. smst. Forældre: Forstander og præst ved brødremenigheden i Neusalz, senere præst ved samme i Barby ved Magdeburg Johann Chr. G. og Maria Elisabeth Rupprecht. ~11.1.1807 i Kbh. med Mariane Høegh, *ca. 1780, ?27.3.1827 i Kbh., datter af Anders Jensen H. og Johanne Svendsdatter.

Biography

Christian David Gebauer tog i lighed med den jævnaldrende landskabsmaler J.P. Møller, som han lejlighedsvis samarbejdede med, sit udgangspunkt i nederlandsk 1600-tals kunst. Også flamske malere fra perioden efterlignede han, specielt Frans Snyders, som han har malet kopier efter. Dyrmaleriet, som det hed i samtiden, blev hans speciale, og som dyrmaler har han, som den flittige udstiller han var, utvivlsomt tjent som inspiration for J.Th. Lundbye samt i mindre grad for Jørgen Sonne og Christen Købke, også selv om disse forholdt sig anderledes selvstændigt til de nederlandske forbilleder. Med sine rejser til Dresden og München placerede G. sig endvidere i rækken af kunstnere, der fandt et virke inden for dramatiske og underholdende scener i slægt med tidens tyske kunst. Christian Holm kan her betragtes som G.s efterfølger. G. blev i 1815 medlem af Kunstakademiet, hvor han fik bolig og atelier. Fra 1817 modtog han kongelig understøttelse. Samme år leverede han 12 dørstykker til Christiansborg Slot. Et efter sigende hidsigt og lunefuldt temperament synes imidlertid at have fjernet ham så meget fra det københavnske kunstmiljø, at han besluttede at nedsætte sig i Århus som tegnelærer. G. udførte i løbet af sin karriere en række raderinger, bl.a. af kosakker, rejsende kunstnere og fra Det kgl. danske Stutteri på Frederiksborg. De er omhyggeligt udført med den interesse for personers og dyrs bevægelser, der generelt kendetegner G. som kunstner. Men formerne tenderer ofte mod det unaturligt langstrakte eller klumpede, en tendens, der kan fortolkes enten som et udslag af ubehjælpsomhed eller som manierisme.

Education

Måtte opgive at studere på grund af døvhed; Kunstakad. Kbh. 1800, 2. frihåndskl. (C.A. Lorentzen) okt. 1801, stud. antageligt afsluttet 1806.

Travels

Opvokset i Christiansfeld; flyttede til Kbh. 1800; Dresden 1813-14; München og Wien 1826-27; bosatte sig i Århus 1828.

Occupations

Scholarships

Fonden ad Usus Publicos 1806-08, 1812-13, 1820, 1826-27; medl. af Akad. 1815; kongelig understøttelse fra 1817; Akad. 1831.

Exhibitions

Charl.borg 1806; Charl. Forår 1807, 1810-12, 1814-15, 1817- 18, 1821-26, 1828-32 (incl. salonen 1815); Kbh. Univ. udst. 1843; Nord. Udst., Kbh. 1872; Raadhusudst., Kbh. 1901; Kunstakad. Værker fra 18.-19. Årh., Kunstforen., Kbh. 1929; Sønderjysk Udst., Charl.borg 1937; Lolland-Falsters Stiftsmus. Jub.udst. 1940.

Artworks

Landskab med kvæg (1816, Stat. Mus. for Kunst); 12 dørstykker til Chr.borg Slot (1817); Heste i en skovegn (1820, Statens Mus. for Kunst); Vilde heste i et stutteri (1821, smst.); Hjorte i Dyrehaven, i baggrunden Eremitagen (1823, smst.); Et landskab med kvæg (før 1824, smst.); En vildsvinejagt (før 1830, smst.); Det vilde stutteri (1831, Aarhus Kunstmus.); Kamp mellem en bjørn og nogle ulve (Stat. Mus. for Kunst); To jægere til hest (smst.); Slædefart i de bajerske bjerge (smst.); Det kgl. danske Stutteri paa Frederiksborg (1822-27, 4 hft. i stentryk).

Literature

Dagen 28.9.1831; N.L. Høyens Skrifter, I, 1871, 73f; Julius Lange: Nutids-Kunst, 1873, 38-40; Henrik Bramsen; Landskabsmaleriet, 1935, 18, 31f, 65; Hakon Lund: Chr.borg Slot, II, 1975, 56, 83; Fr.borghesten og Det kgl. fr.borgske Stutteri, Fr.borgmus. 1981; H.E. Nørregård-Nielsen: Købke og Kastellet, Glyptoteket, 1981, 46, 49, 86; Vibeke Stybe: Fra billedark til billedbog, 1983, 24; Laura Jacobsen: Søllerød, set med malerøje, 1983, 123; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., I, 1990, 76-79, 84.

Author: Erik Mortensen (E.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.