Genealogy
Gernes, Paul, 1925-1996, maler og billedhugger. ~Kattuntrykker Aase Seidler,*26.7.1927.
Biography
Paul Gernes blev uddannet som litograf. Hans tidligste billeder er påvirket af J.F. Willumsen, Henri Matisse og neoimpressionisme. I 1948-49 vendte han sig mod et rent non-figurativt billedsprog. Hans debutbilleder på KE 1949 bygger på lineære motiver, der krydser hverandre i vinkelrette forløb. I løbet af halvtredserne arbejdede G. med prototyper til møbler og lamper og forholdt sig tvivlende over for maleriet. Han deltog dog i konkurrencen om et monument til Risø 1956 med et skulpturudkast. I 1959-60 genoptog han maleriet med de lineært baserede kompositioner og koloristiske, søgende billeder, der snart opløste sig i mere spontane, abstrakte former. I 1961 dannede han sammen med Troels Andersen Den eksperimenterende kunstskole, der som lærere i de første år bl.a. fik Roger Pring, Richard Winther og Jørgen Rømer. G. blev den drivende kraft i skolen. Han varetog undervisningen i kollektive forsøg med forskellige materialer og udførte selv store collager af fundne genstande, skulpturer af jerntråd og relieffer af metalplader. På skolen trykte G. også en serie store ætsninger, præget af eksperimenter med materialet. Desuden tog han del i de første danske happenings, der blev realiseret af skolens deltagere. Skolen blev til et fælles atelier for bl.a. Egon Fischer, Peter Bonnén, Per Kirkeby og lidt senere Bjørn Nørgaard, der alle modtog stærke impulser fra G. Hans maleri vekslede nu mellem enkle variationer af de geometriske grundformer eller bogstaver og materialeprægede eksperimenter med brug af collage eller direkte udstilling af objekter. Han ønskede at omskabe rum ved hjælp af serier af billedelementer eller skulpturer, som i det lille formalfabet, der blev fulgt op af en serie store farvede skulpturelementer 1966-67 og et monumentalt tårn, opbygget af papkasser (1967). Et billede, bestående af 12 tavler med fra 1 til 144 cirkler i rene spektralfarver indvarslede i 1965 en systemisk fase i G.s arbejde. Han varierede nu med nøje overholdelse af de indbyrdes blandingsforhold mellem farverne ganske enkle formstrukturer, gerne vandrette striber (Charlottenborgs trapperepos 1966, Louisiana 1967). I en fletteteknik skabte han af papirstrimler med udgangspunkt i en farveskala på omkring 300 farver rent systemiske variationer af kvadratbilleder. I 1968 blev han opfordret til at dekorere forhallen på det nye Amtssygehus i Herlev. Han påvirkede arkitekterne til at opgive deres plan om "det hvide hus i det grønne" til fordel for en stærkt polykrom farvesætning af såvel gange som syge- og operationsstuer. G. stod endog for udvælgelsen af gardinstoffer og billeder til sygestuerne. Han brød radikalt med tidligere mere psykologisk prægede overvejelser over farvesætning. Dette arbejde, der varede til 1976, bestyrkede G. i opfattelsen af, at det ikke længere var meningsfuldt at fremstille kunstværker, der skildrer personlige tilstande og stemninger. Den viden, han havde erhvervet om farvens væsen og rumskabende muligheder kunne bruges mere direkte. Siden 1976 har han enten sammen med arkitekter eller alene forestået farvesætning og valg af materialer til interiører, fortrinsvis i industri- og i offentlige bygninger. Et særlig omstridt og markant udendørs arbejde var farvesætningen af Paladsteatret i Kbh. (1989) der udløste en heftig debat. I 1985-91 var G. professor i mur- og rumkunst på Kunstakademiet i København. Han gennemtvang her særlige optagelsesregler for sin afdeling i et forsøg på at ændre uddannelsens kvalitet og indhold. Samtidig involverede han sine elever i mange af sine opgaver. G. har i artikler angrebet udviklingen i den moderne kunst og har fremført et forsvar for en bredere baseret kunstopfattelse, der kan præge samfundet gennem udformningen af bolig og arbejdsmiljøer.
Education
Travels
Europa, Nordafrika 1964-65; Pietrasanta 1979, 1982, 1983.
Occupations
Grundlagde og tilknyttet Den eksperimenterende kunstsk. (Eks-skolen), Kbh. 1961-69; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1985- 91.
Scholarships
Stat. Kunstfond 1965-66, 1968-69, 1971, 1973, det 3-årige 1979; Eckersberg Med. 1978.
Exhibitions
KE 1949, 1956, 1966, 1967; Charl. Forår 1966, 1968; Charl. Eft. 1965, 1981; Å-udst. 1969, 1979; Decembristerne 1971, 1977; Illums Bolighus 1948; Risøkonk., Charl.borg 1956; Sommerudst., Den frie Udst. bygn., 1961, 1963; Eks- skolen, Kbh. 1962; Gal. Gl. Strand, Kbh. 1963; Biludst., Kbh. Hovedbibl. 1965; Grafisk Gruppe, Gal. Gl. Strand 1964; Nord. Protestbien., Charl.borg 1966; Konk. om Israels Pl., Stat. Kunstfond, Nikolaj, Kbh. 1967; Ung da. kunst, Louisiana 1967; 9 unge danskar, Konsthallen, Göteborg 1967; Anonymiteter, Lunds Konsthall 1968; Nord. bien., Charl.borg 1969; Festival 200, Charl.borg 1969; Tabernakel, Louisiana 1970; Påskeudst. Skive Mus. 1977; Alternativ grafik i tresserne, Kastrupgaardsaml. 1978; Arme og Ben, Kunstmus. Luzern 1976, Kunstbygn. Århus 1977, Willumsens Mus. 1979, Tranegården 1980; Eventyrhaven, Odense 1979; Kunst i City 1981; Blik på da. nutidskunst, Charl.borg 1981; 60-70-80, Silkeborg Kunstmus. 1983; Trien., Mus. of Modern Art, Toyama, Japan 1984; Blomster til Vejle, Vejle Kunstmus. 1984; De Danske, Liljevalchs, Sth. 1984-85; Dä. Skulptur im 20. Jahrh., Duisburg 1985; Lille Claus og store Claus, Gl. Holtegård 1985; Homo Decorans, Louisiana 1985; Skulpturelle Synspunkter, Kunstforen. Kbh. og Ebjerg Kunstforen. Saml. 1986; Konkret i Norden, Sveaborg, Brandts Klædefabrik, Odense m.fl., 1988; Kunst på muren, Nikolaj, Kbh. 1989; Nordiskt 60-tal, Sveaborg, Brandts Klædefabrik m.fl. 1990; Gal. Globe, Kbh. 1992. Separatudstillinger: Ung da. kunst, Den frie Udst.bygn. 1963 (s.m. Erik Heide); Kbh. Hovedbibl. 1965; Tivolis Koncertsals foyer 1965; Holbergsg. 1966; Toftevangssk., Birkerød 1966; St. Kongensg. 101, 1966; Hjälmsjö 1967-68; Birkerød, Magleby, Herlev m.fl. sk. 1967; Gal. Marya, Kbh. 1967; Jysk Kunstgal., Kbh. 1970, 1971; Gal. Olsen, Fr.cia 1970, 1980; Tranegården 1971; Danergal. 1972; Kunstbibl., Lyngby 1972; Vaskehuset, Silkeborg 1975; Gal. Danm., Kbh. 1978; Arkiv för dek. Konst, Lund 1978; Emdrupborg 1979; Sophienholm 1979-80; Køge Rådhus og Køge Gal. 1981; Gal. Specta, Århus 1982, 1984; Nordjyll. Kunstmus. 1983; Eks-skolens Forlag 1984; Det da. Hus, Paris 1985; Himmerlands Kunstmus., Års 1986; bien., Venezia (samt Herning Kunstmus., Køge Skitsesaml.) 1988-89.
Artworks
Saksen (1962, Aarhus Kunstmus.); 6 relieffer (1962, smst.); Tøjkugle (1962, smst.); Jernskulp. (1963, smst.); Bogstav S, Y, Ø (1965, smst.); Striber (1965, smst.); 144 cirkler (1965, dep. Silkeborg Kunstmus.); Formalfabetet (1966); Stribebillede, Charl.borgs trapperepos (1966); Pakkassetårnet (1967, dep. Statens Mus. for Kunst); Trådskulp. (1968, Silkeborg Kunstmus.); udkast til ikke realiseret udsmykn. af Nørreport Station, Kbh. (1980, Køge Skitsesaml.); tavle og skitser til udsmykn. af Amtssygehuset i Herlev (1968-76, smst.); 3 tavler (1970, Stat. Mus. for Kunst); 8 tavler (1970, Herning Kunstmus.); 3 tavler (1970-74, Stat. Mus. for Kunst); Granitskulp., Haslev Seminarium (1979); Relief med bemalede dåser (1980, Aarhus Kunstmus.); Tavle og skitser til udsmykn. af Panum-instituttet (1981, Køge Skitsesaml.); Marmorskulp. (1982, Silkeborg Kunstmus.); Granitskulp., Køge Landevej 1982; Granitskulp. (Høje Tåstrup Gymn. 1983); 5 tavler (1984, Louisiana). Rumudsmykninger og farvesætning: Charl.borg, trapperummet, Nord. Protestbien. (1966); St. Kongensg. 101 (1966, ikke bev.); Amtssygehuset, Herlev, skitse til forhal (1968, udf. 1969, Stat. Kunstfond); prøvefløj til Amtssygehuset, Herlev, opf. på Gent. Amtssygehus (1970); Amtssygehuset, Herlev (1970-76); Revisionsfa. Døssing og Søn, Hillerød (1976); Carlsberg Bryggerierne, Kbh., Tappehallen (1977); Flügger, Kolding (1977); Elsam, Skærbæk-værkets kontrolrum og kantine (1978-79); Emdrupborg Sem., væg (1980); Hyldegårdssk., Ordrup, trappe og elevatorrum (1980-81); Anatomisk Inst., Panum (1981); Hedegårdssk. (1981, s.m. gruppen Arme og Ben samt elever); Sønderborg Amtsgymn. (1981-83); Morsø Udd.center, Nyk. M. (1982); Borgens Forlag, Valbygårdsvej 33, Kbh. (1982); Tørring Amtsgymn. (1982, s.m. Arme og Ben); Næstved Gymn. (1982); Ballerup Plejehjem, terapisvømmehal (1983); Den katolske Sk., Kolding (1984); Himmerlands Amtsgymn., Års (1984-87); Kollegiet Rebæk Søpark (1983-84); Nylandsvejen Sk., Kbh. (1984-85); Horsens Rådhus, forhal, gange, bryllupssal, byrådssal (1985-86); Datacentralen, Retortvej, Kbh. (1987); Otto Nielsens Emballagefabrik, Vassingrød (1987-88); Svaneapoteket, Horsens (1987); Håndværkersk., Haslev (1988); P&T's hovedkontor, Høje Tåstrup (1988); Erhvervspæd. Sk., Rigensgade, Kbh. (1988-92); Postkontoret, Års (1988-89); Lille Grundet Boligselskab, Vejle, farvesætning af huse (1988); Ny Holte Sk. (1988); Hotel Trouville, Hornbæk (farvesætning, 1988); Psykiatrisk afd., Fr.berg Hosp. (1988); Netto, lager i Ishøj (1988-89); Svendborg Station (1989); Paladsteatret, Kbh. (1989); Optikerforretning, Lyngby Hovedgade (1989); Privat bolig, Ordrup (1989); Tennishal, Farum (1989); Herstedvester Forvaringsanstalt, mur, (1989); Ingerslevsg., facade (1989); Tuborgfabrikkerne, gavludsmykn. (1990); Svendborg Station, DSB (1990); Telecom, Gurre (1990-93); Tårnby Tekniske Sk. (1990); Bygholms Landbrugssk., foredragssalen (1990); Centralsygehuset, Næstved, afd. 17-18, og ambulatorium (1990); Vejdirektoratet, Tordenskjoldsg., Kbh., trapperum (1990); Kolding Teater, Kongres- og kulturhus (1991); Tandklinik, Danmarksg., Ålborg (1991); Skand. Tobakskomp., Gladsaxe, kantinen (1991); Svendborg Biograf (1991); Ollerup Højsk. Festsal (1991); Nettos centrallager, Stavenhaven, Tyskland (1992); Centralsygehuset, Næstved afd. 15- 16 (1992); Vandtårn, Brande (1992); Voksensk., Holstebro (1992); Strövelstorps Vårdcentral, Sverige (1992); Rigshosp., Hjerteafd. (1992); Torsted Vest, Horsens, boligfællesskab (1992); Mathæusgades Sk. (1992); Teknovision, Axeltorv (1992 (udst.pav.); Ingeniørhøjsk., Haslev Teknikum (1992-93); Punkt 1, Herlev Storcenter (1993). Arkitekturprojekter: Eksperimentbyen (1967, s.m. Hans-Jørgen Nielsen); udv. af Holstebro Mus. (1976, s.m. Per Kirkeby); admin.bygn. Randers Komm. (1977, s.m. Per Kirkeby); udv. af Stat. Mus. for Kunst (1993). Film: Eksperimentalfilm, 8 mm, Den eksperimenterende Kunstsk. (1963-64); Normannerne (1974, s.m. Per Kirkeby). Bøger: Leporello (1967-68, ekspl. i Kobberstiksaml. og i Silkeborg Kunstmus.); Tilløb til Normannerne, 1983 (s.m. Per Kirkeby); 88 portrætter, 1988. Artikler: Eksperimentbyen, Hvedekorn 2, 1966, (s.m. Hans-Jørgen Nielsen); Billedkunst 3, 1968, 181-83; TA 1, 1967, 16f; TA 2, 1967, 18f; TA 5, 1968, 22f; A+B 1, 1970, 26-29; A+B 2, 1970, 22-25; A+B 3, 1970, 36-41; Ark. 1976, 381; Arme und Beine, Luzern 1976, 10-17; Arme og Ben 2, 1977, 8-14; Decembristerne, kat. 1977; Om mit billede (Rockwool-prisen 1980, løsblad); 1000 arme og ben, 1981, 68f; Nordjyll. Kunstmus. Inf.avis 124, 1983; kronik, Inf. 16.8.1983; Cras, XL, 1984, 14-59; Om udsmykn., Blomster til Vejle, Vejle Kunstmus. 1984, 39-44; kat. Bjørn Nørgaard, Aarhus Kunstmus. m.fl. 1986, 72-75; Jyll.p. 21.4.1987, 23.4.1987, 26.4.1987, 30.4.1987, 7.5.1987, 14.5.1987, 17.6.1987; Kunst og kommunikation, sept. 1987 (interv.); Kat. til bien., Venezia 1988, 64-79; kronik, Berl. Tid. 17.8.1988; Kunstavisen 27, 1984, 10-12; 31, 1984, 12-14, 16; Kristeligt Dagbl. 26.9.1984, 23.7.1985; 3.2.1987; Ark. 6, 1989, 287.
Literature
Aktuelt 15.7.1962 (Jens Jørgen Thorsen); Rich. Winther i: Hvedekorn 3, 1962, 82f; Kunst 4, 1962, 108; Inf. 5.5.1965 (Troels Andersen); 15.3.1966 (Hans Helge Madsen); 21.3.1967 (Hans-Jørgen Nielsen); 19.12.1967 (Poul Gammelbo); 5.9.1978 (Hellen Lassen); 16.10.1979; 25.6.1990; Troels Andersen i: Billedkunst 3, 1966, 24-35; Demokraten 22.2.1967 (interv., Kristen Bjørnkjær); Langelands Folkebl. 12.8.1967 (interv.); Henning Christiansen i: Louisiana Revy, 3, 1970, 37-39; Jane Pedersen: At der er dejligt i Danmark viser Paul Gernes, 1971; Frank Rubin i: Alternativ da. grafik i tresserne, 1978, 9-15, 39-47; Per Kirkeby, Bjørn Nørgård i: P.G., Sophienholm 1979; Per Kirkeby: Bravura, 1981; Per Kirkeby i: Cras, XXXIII, 1983, 103; Pol. 13.4.1984 (Joan Bech); Henning Christiansen i: Cras, XXXVIII, 1984, 38-43; Elisabeth Delin Hansen i: P.G., Gal. Specta 1984; samme i: P.G., Det da. Hus, Paris 1985; Helge Krarup, Carl Nørrested: Eksperimentalfilm i Danm., 1986; Berl. Tid. 3.9.1987 (Ove Christensen); Jyll.p. 27.10.1987 (Jesper Bech); 18.10.1988 (Jesper Rovsing Olsen); 24.8.1989; Leila Krogh i: Bien., Venezia, kat. 1988, 6-33; Troels Andersen: Eksempler og motiver, 1988, 155-78.
|
