Genealogy
Goldschmidt, Ernst Ludvig, 1879-1959, maler. *12.1.1879 i Kbh., ?31.3.1959 smst. (urne i fællesgrav på Mariebjerg Kgrd., Gent.). Forældre: Gross., senere dir. Selmar G. og Henriette Nathan. ~1° 1910 med maleren Augusta Thejll, *11.11.1884 i Charll., ?29.12.1980 i Vejby, datter af ark., bygningsinsp., senere professor Andreas Jacob Carl Adolph Theill (Thejll) og Betzy Steenberg. Ægteskabet opl. før 1912. ~2 med Karen Cosman Levysohn, *17.11.1888 i Kbh., ?25.7.1951 i Gent., datter af overretssagf. Konrad Cosman L. og Ellen Heyman. Ægteskabet opl.
Biography
Ernst Goldschmidt stod det modernistiske gennembruds malere nær, især Harald Giersing, Sig. Swane og Karl Isakson. Sammen med Giersing blev han omkring 1910 bannerfører for en fornyet orientering mod fransk kunst. Fordybelsen i den rene form og den rene farve førte dog ikke til en opgivelse af det motiviske. G. bibeholdt et traditionelt emnevalg med landskabet som det dominerende. Her forblev han konservativ, og det synes som om de parisiske strømninger efter impressionismen, trods hans kendskab til f.eks. Henri Matisses farveeksperimenter og tidens Cézanneinspirerede formopfattelse, spillede en mindre rolle end hans tolkning og dybe fortrolighed med traditionen fra Antoine Watteau, Eugène Delacroix og Camille Corot. Visse tidlige figurkompositioner og impressionistisk malede, ganske dramatiske naturskildringer, synes at karakterisere G. som kunstnertypen, der i de første år, mens indtrykkene fra udlandet er friske, viser et talent og en trang til fornyelse, som den senere produktion ikke formår at leve op til. Måske i erkendelse af, at talentet ikke rakte, gjorde G. en stor indsats som formidler. 1910-11 udgav han Det nye Kunstblad, og i en årrække skrev han anmeldelser og kronikker i Politiken. Desuden var han medstifter af Foreningen Fransk Kunst 1918. Som et hovedværk vil værket om Frankrigs malerkunst blive stående. Set gennem en malers øjne skildres et kunsthistorisk forløb, logisk og afrundet, der er overordentlig typisk for tidens formanalytiske metode og dermed for en kunstopfattelse, som en række af G.s jævnaldrende realiserede med større held.
Education
Først i handelslære, arb. fortsat i en forretning, da han blev dimitt. til Kunstakad.; Kunstakad. Kbh. nov. 1899-april 1903; Kunstnernes frie Studiesk. (Kr. Zahrtmann) vinteren 1903-04 og nov./dec. 1904.
Travels
Sætersdalen, Norge 1901 (s.m. H. Giersing); hyppige besøg i Frankrig fra 1905; hovedsagelig bosat i Frankrig fra 1921, men med rejser til de fleste europæiske lande med kunsthist. betydn.; Sverige efteråret 1943-foråret 1945.
Occupations
Scholarships
Oluf Hartmann 1913.
Exhibitions
De afviste fra Charl.borg, Kbh. 1905; Charl. Forår 1906; Den frie Udst. 1907-11 (medl. fra 1910), 1913; Jødisk Udst., Kbh. 1908; Ung da. Kunst, Den frie Udst. bygn. 1910; 6 Malere, Kunstforen., Kbh. 1913; Grønningen 1915-16 (medstifter), 1919, 1921, 1928-43, 1946-47, 1952-60, 1965; Nyere da. Kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Nord. Konst, Göteborg 1923, 1943; Moderne da. Malerkunst, Charl.borg 1925; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Unionalen, Sth. 1927, Oslo 1928, Kbh. 1931; Rundskueudst. 1936: Da. Kunst, Fyens Forum 1940; Nord. Udst., Århus 1941; Otte malere fra Grønningen 1955-56, vandreudst. arr. af Sammenslutnin. af Da. kunstforen. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1920; Hotel Regina, Århus 1951.
Artworks
Ved viadukten (1908, Faaborg Mus.); Portræt af en ung pige (Stat. Mus. for Kunst); Dokkerne ved flodmundingen (1933, Stat. Mus. for Kunst); Bugt i Sønderjylland (1942, Aarhus Kunstmus.); Snelandskab (1948, smst.); Indsejling til Noret ved Korsør (1949, Stat. Mus. for Kunst); Gammel mølle på oversvømmet landtange, Fyn (1957, Stat. Mus. for Kunst). Skriftlige arbejder: Dix eaux-fortes de Oluf Hartmann, Paris 1912; Le peintre Pierre Subleyras, sa vie, son art, Paris 1925; Frankrigs Malerkunst, dens Farve, dens Historie, Bd. 1-6, 1914-38, suppl.bd., 1953.
Literature
Pol. 11.1.1931 (K. Pontoppidan); 15.1.1943 (samme); Berl.Tid. 26.2.1943 (K. Flor); Nat.tid. 28.2.1943 (J. Zibrandtsen); Morgontidningen 20.9.1944; Dag. Nyheter 21.3.1914 (Yngve Berg); Svend Rindholt i: E.G., Hotel Regina, Århus 1951; Gustaf Engwall i: Gutenberghus Årsskr. 1962, 7, 17; Pierre Lübecker i samme, 1966, 12; Bo Lindwall og Lars Erik Aström: Från sekelskiftet til 40-tal, Billedkonsten i Norden, IV, 1973, 49; H. Bramsen i: Da. Kunsthist., V, 1975; H. Honnens de Lichtenberg: Zahrtmanns skole, 1978, 58, 81, 208; Marie-Louise Berner i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978, 435, 438f, 441; Grete Zahle: Maleren Peter Hansen, 1984, 194f; L. Gottlieb og H. Abildgaard i: Grønningen, de tidlige år, Glyptoteket 1990; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., II, 1990.
|
