Erik Gram-Hanssen

Weilbach information

Genealogy

Gram:Hanssen, Erik Severin, *1937, billedhugger, grafiker og fotograf. *7.9.1937 i Ålborg, søn af bankass. Poul Severin G.- H. og Gudrun Bodholt-Hansen. Samliv 1955-59 og ~1959 i Gladsaxe med Kirsten Mariane Rosenkilde Nielsen, *16.2.1940 i Kbh., datter af forfatteren Bent Rosenkilde N. og privatsygeplejerske Marietta Langli. Ægteskabet opl. 1961. Samliv 1962-65 og ~1965 i Kbh. med senere skolelærer Edda Høberg-Petersen, *7.12.1943 i Reykjavík, Island, datter af biografdir. Jørgen Enevold H.-P. og Thora Valborg Gudrun Jónsdottir. Ægteskabet opl. 1968. Samliv 1968-73 med museumsleder Annette Hage Hansen, *4.5.1952 i Odense, datter af guldsmed Knud Hage H. og Merry Jørgensen. Samliv 1974-94 med pædagog Mille Kirstine Aagesen, *28.12.1948 på Fr.berg, datter af lektor Richard Vagn Aa. og Grete Sonya Andersen.

Biography

Erik Gram:Hanssen har siden sin debut som maler befundet sig i sammenhænge, hvor de processuelle og spontane udtryk er de centrale. Han kom til Eksskolen i dens første fase, og han knyttede sig til det avantgardeprægede udstillingsliv omkring Kanal 2 og Galleri 38. Allerede i 1963 beskrev Troels Andersen (i en anmeldelse i Information), hvorledes G:H. beskæftigede sig med forholdet mellem emne og udtryk. Han udnytter i sine værker materialets konkrete stoflighed poetisk og/eller ironisk, f.eks. i de tidlige mekanisk-bevægelige skulpturer eller i de større collagearbejder fra begyndelsen af 1970erne. Mange af genstandene er fotos og materialeprøver, monteret bag glas, lagt i æsker, arrangeret i beholdere eller lignende. Dertil kommer projekter, hvor fotografier og ord benyttes til gendigtede eller kommenterede erindringer og begivenhedsforløb. I 1980erne har G:H. også deltaget i flere Mail-Art projekter og fra slutningen af 1980erne desuden været involveret i skulpturudstillingerne på Hollufgaard ved Odense i samarbejde med Poul R. Weile.

Education

Den eksperimenterende Kunstsk. 1961- 63

Travels

Rejser i Norden, Vesteuropa, Nordafrika, Polen og Ukraine.

Occupations

Censor for KP 1980-81.

Scholarships

Arthur Köpcke 1985.

Exhibitions

Sommerudst. 1961; Cromisterne 1961; Eks-skolens 1. udst., Kronprinsesseg., Kbh. 1962; Da. Collage, Gal. Gl. Strand, Kbh. 1963; POEX-65, Den frie Udst. bygn. 1965; Ung da. kunsts Flyvemaskineudst., smst. 1966; Tidsbilleder, Mogens Hoff, Fridthioff Johansen, E.G:H., Fyens Kunstudst.bygn., Odense 1968; KE 1968-69; Fynsk kunst, Tommeruphallen, Fyn 1971; Nogle da. kunstnere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976; KP 1978; Børn er et folk, Louisiana 1978; Kanal 2, Fyens Kunstudst.bygn., Odense 1978; Da. Mixed Media Festival, Århus Kunstbygn. 1978-79; Triptyque, Kanal 2, Kbh. 1980; Niels Ebbesen, myter og billeder, Randers Kunstmus. 1980; Sympati for Vor Herre, Esbjerg Kunstpav. m.fl. 1980-81; Blik på da. nutidskunst, Charl.borg 1981; Tendenser i fynsk skulptur, Hollufgaard, Odense 1983 (s.m. Poul R. Weile); Et spil, Charl.borg 1985; Kommunikationens stilstand, Gal. Riis, Oslo og Gal. Givskov, Horsens 1985; To Date, Brandts Klædefabrik 1987; Da. billedkunstnere fotograferer, Mus. for Fotokunst 1989. Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1961 (s.m. Ole Ejby og Ole Bach Sørensen); Gal. Admiralg. 20, Kbh. 1963 (s.m. Ole Ejby); Gal. Edmund, Fåborg 1967; Ting og sager, Gal. 38, Kbh. 1973 (retrosp.); Copenhagen Post-Card Souvenir, Studio 19, Kbh. 1975; Foreign travelpictures, 12 udst. i Danmark og Lund 1975-76; Auto/Monument, Kanal 2, Kbh. 1977; Billeder fra mit første boxcamera, Tranegården 1979; 10 + etc., Gal. Bækhøj, Århus 1981; Gal. Flash, Odense 1985; Fødselsdagsbilleder, Gal. Scharbau, Odense 1987; Kampen for kopien, Gal. Jespersen, Odense 1990 (s.m. Poul R. Weile); Udsnit/Kampen for kopien, Gal. Art Focus, Hell. 1993 (s.m. samme).

Artworks

Refleksivt portræt af Wilhelm Freddie (1958, Aarhus Kunstmus.); Male & Female (collage, 1961, Nordjyll. Kunstmus.); Det en sjællænder bærer rundt på (1961); Pessar Collage-maskine (1962); Landscape & Garden (frottager, 1963, Vejle Kunstmus.); The Jumping Man (1969, Nordjyll. Kunstmus.); Glass Male Model (1970-74, smst.); Mumie-kat-okkult-objekt (1971, Aarhus Kunstmus.); To personer med parasol, fire landskabstyper (1973-75, Nordjyll. Kunstmus.); Udenlandske rejsebilleder (40 collager, 1975-76, 4 på Aarhus Kunstmus. og 2 i Kobberstiksaml.); Auto/Monument (1975-77); Det danske får (1978-79, Nordjyll. Kunstmus.); Billeder fra mit første boxcamera (10 collager, 1979, ekspl. i Kobberstiksaml.); Interieur mit & ohne Personen (1985, Mus. for Fotokunst). Udsmykninger: Specialarbejdersk. Sønderjylland, Åbenrå (1980-85); Odense Sygehus, klinisk-kemisk afd. (1984-87). Skriftlige arbejder: De hængte dukker eller kunstnerens selvmord i: Hvedekorn nr. 1, 1969; Agonia, Selfpromotion & Aspects of Art History, Ed. Unovis, Kbh. 1973; Selvportrætter, Edition After Hand vol. 9, 1975; Udenlandske rejsebilleder, privattryk, Kbh. 1976; North-Inf. nr. 1, 1976 (dokumentation af Foreign Travel Pictures); nr. 17, 1977 (Auto/Monument); Sommer/København i: North nr. 2, 1976, 35-41; Billeder fra mit første boxcamera, Tranegården 1979; Dazzle, Edition After Hand vol. 19, 1980; Parkudst. Hollufgård 88, kat. ved Poul R. Weile og E.G:H. 1988.

Literature

Jens Jørgen Thorsen: Modernisme, 1987; Paul Gernes i: Hvedekorn nr. 2, 1966. Avisartikler: Berl. Aften 24.5.1961 (H.P. Rohde); Dag. Nyh. 28.5.1961 (Maria Marcus); Inf. 19.9.1963 (Troels Andersen); 27.4.1979 (Hellen Lassen); 28.3.1980 (samme); 5.12.1980 (Peter Laugesen); 17.9.1981 (samme); Fyns Tid. 21.2.1968 (Mulle Liebmann); Fyens Stiftstid. 12.5.1990 (Peter Eriksen); Pol. 13.2.1993 (Hellen Lassen).

Author: Nina Hobolth (N.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.