Thorvald Niss

Weilbach information

Genealogy

Niss, Thorvald Simon (Simeon), 1842-1905, maler. *7.5.1842 i Assens, ?11.5.1905 på Fr.berg, begr. i Hillerød. Forældre: Malerm. Niels Frederik N. og Barbara Kirstine Ploug-Hempel. ~1° 27.1.1872 i Kbh. med Caroline Christine Bjergrav, *11.7.1849 i Hjørring, ?8.2.1876 i Kbh., datter af rebslager Christian Christensen B. og Elise Pedersdatter. ~2° 25.2.1881 i Hillerød med Constance Andrea Ludovica Frederikke Møller, *1.2.1855 smst., ?5.9.1905 i Kbh., datter af købmand, senere landstingsmand Carl Ludvig M. og Oline Frederikke Frederiksen.

Biography

Thorvald Niss havde, mens han arbejdede på Den kgl. Porcelainsfabrik, svært ved at løsrive sig fra dekorationens ufri og lidt hårde karakter, og de tidlige billeder bar præg af en tør akademisk stil uden egentlig selvstændig form. Selv om der ikke er tale om egentlige genrebilleder, synes fortællingen alligevel at være et væsentligt led i malerier som Skøjteløber i Kastelsgraven, Ungkvæget vandes og På landevejen. I 1870erne opholdt N. sig i Hornbæk, men et muligt møde med Viggo Johansen eller P.S. Krøyer har ikke givet ham et væsentligt løft. Først mod slutningen af 1870erne, hvor N. arbejdede i Otto Baches atelier og nød de fælles udflugter, kom der en større frihed og styrke ind i landskabs- og naturstudierne. Der spores impulser fra det franske romantiske landskabsmaleri med en kraftig betoning af efterårets vemod og melankoli og vinterens sneklædte veje og gærder som i Fra Folehaven. Men i Studier fra en skovsø fanges det flimrende sollys og løvhængets genspejling let og levende. Landskaberne bliver gradvist affolkede, og koncentrationen ligger i skildringen af naturens eget liv. Det stærke sollys i Italien, Grækenland og på Capri gengav N. mest kraftfuldt i de billeder, hvor arkitekturen har afløst naturen, hvor husmurenes faste, men ujævne overflade giver mulighed for at arbejde med en ny stoflighed, og hvor floraen bliver til lysende farvepletter. Sit endelige selvstændige udtryk nåede han i 1880rnes slutning med marinebillederne, hvor han i langt højere grad end i landskaberne omsatte sydens lysmængde til danske forhold. Fra Capri, Bovbjerg og Skagen hentede han de nye motiver, hvor bølgeslagene er skildret med en rytmisk sikkerhed, hvad enten de ruller roligt ind over stranden eller med voldsom kraft brydes mod klipperne. Horisonten ligger ofte højt, så himmel og hav er jævnbyrdige. I Kølvand er naturens kræfter erstattet af damperens mekaniske oppiskning af havet skildret i en fin realisme, der står som et af højdepunkterne i N.s produktion. Bølgernes rytme er i P.S. Krøyers første atelier overført til buske og græs, der forblæst føjer sig. Den gryende symbolisme, der afspejles i Den druknedes genfærd, når ikke en videre bearbejdning. N. udførte en række raderinger, hvor naturens drama afsættes som kraftfulde streger.

Education

I malerlære hos sin far, svend; Kunstakad. Kbh. okt. 1861-jan. 1869, afbrudt af frivillig deltagelse i krigen 1864; jan. kvartal 1874; fra slutningen af 1870erne i Otto Baches atelier.

Travels

Italien og Grækenland 1885-86, 1892; Skagen somrene 1887- 88; Paris 1889.

Occupations

Dek.maler på Den kgl. Porcelainsfabrik 1862-77; medl. af Akad.rådet 1887-1902; medl. af censurkom. ved Charl. Forår 1892; fmd. for Kunstnerforen. af 18. Nov. i flere år.

Scholarships

Akad. 1878, 1885-86; Sødrings Pr. 1875; guldmed., Wien 1882; Aarsmed. 1 1883; Ancker 1892; sølvmed., Paris 1900.

Exhibitions

Charl. Forår 1870-85, 1887-92, 1894-1902, 1904-05; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Erste internat. Ausst., Wien 1882; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889, 1900; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1892, martsudst. 1895; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1893; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; bien., Venezia 1895; Raadhusudst. Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Dä. Ausst. Berlin 1910; Works by Modern Da. Artists, Brighton 1912; Foren. for nat. Kunst 1926; Da. Kunststævne., Forum 1929; Nordjydsk Kunststævne, Ålborg 1933; Kunstakad. jub.udst., Charl.borg 1954; Jyll. i da. malerkunst, Århus 1956; 1880-erne i nord. maleri, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1986; Det kultiverede Landskab, Gl. Holtegård m.fl. 1988. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1886, 1892, 1900; Foren. for nat. Kunst 1914, 1953.

Artworks

Parti ved Stadsgraven (1870); Skøjteløber i Kastelsgraven (1870); En Oktoberdag, Borrevejle Skov (1873, Stat. Mus. for Kunst); Kresten Spillemand (1873, Hirschsprung); Ungkvæget vandes (1874); En markvej, Vendsyssel (1876, Nivaagaard); Fårefold, Stagsted Skov (1877, Hirschsprung); Gråvejr, borggården om Voergård (1879, Hirschsprung); Borrevejle skov (1878, Ribe Kunstmus.); Vej i Borrevejle skov, Oktoberdag (1878, Stat. Mus. for Kunst); Pause i høstarbejdet (1878, Koldinghus, dep. Kunstmus. Trapholt); På landevejen (1880); Skovsø (studie, 1881); Fiskedammen ved Frederiksborg (1881); Septemberdag i Jægersborg Dyrehave (1882, pr. i Wien); Fra Dyrehaven (1882, Randers Kunstmus.); Fra Folehaven, et stengærde ved et skovbryn (1883, Stat. Mus. for Kunst, Aarsmed.); Sommerdag på Capri (1886); Italiensk gårdparti (1886); Marine, Bovbjerg (1887, Hirschsprung); Marine, Bovbjerg (1887, Fyns Kunstmus.); Badstuedammen ved Frederiksborg Slot (pastel, 1887, Hirschsprung); P.S. Krøyers første atelier i Skagen (Skagens Mus.); Morgengry (pastel, 1888, smst.); Bølgerne brydes nedenfor Bovbjerg (1888, smst.); Den druknedes genfærd (smst.); Strandparti, Grenen (1889, Hirschsprung); Gråvejrsdag ved Vesterhavet (1890, Stat. Mus. for Kunst); Sommerdag ved Hornbæk Strand (1891, smst.); Køer på en mark (1891, smst.); Ud for Lissabon (1893, Hirschsprung); Solsikker på en strand (1893, Stat. Mus. for Kunst); Udfor Eubøa (1893, smst.); Marine med båd og springende delfiner (1893, Skagens Mus.); Sunion (1893); Kølvand (1893, Hirschsprung); Øresund ved Hellebæk (1895, smst.); En strandvagt (1896, Skagens Mus.); Solen går ned i havet, Skagen (1896, smst.); Kolding Fjord (1898, Hirschsprung); Bølgebrydning mod klippekyst (1901, smst.); Hårdt vejr, Ålandshavet (1901, smst.); Mark med korntraver (Stat. Mus. for Kunst); raderinger i Kobberstiksaml.

Literature

Ill. Tid. 1882, 1f; 1892, 545f; 1905, 500f; 1912, 201; 1914, 264; Sigurd Müller: Nordens Billedkunst, 1905, 186f; Gustav Bauditz i: Da. Kunst, nr. 2, 1914; Sextus Miskow: Det var dengang, 1926, 189-92; Arnold Krog i: Gads da. Mag., 1926, 159-66; Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Mus., 1929; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; H. Rostrup i: Danm. malerkunst, 1956; Henrik Bramsen: Da. Marinemalere, 1962; Albert Fabritius (red.): Maleren Otto Bache, Erindringer, 1964; Knud Voss: Skagensmalerne, 1975; Margit Mogensen: Landbruget i da. malerkunst ca. 1840-1915, 1984, 25, 75f; 1880erne i nord. maleri, 1986, 204f; Peter Michael Hornung: Realismen (Ny da. kunsthist.), bd. 4, 1993, 86-89. Aviser: (Alle Emil Hannover): Pol. 19.12.1886; 12.5.1905; 22.11.1905. Auktionskataloger: 7.11.1892; dødsbo: 23.10.1905; 7.11.1905; 11.12.1905.

Author: Susanne Wenningsted Torgard (S.W.-T.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.