Uffe Christoffersen

Weilbach information

Genealogy

Christoffersen, Uffe, *1947, maler og grafiker. *13.10.1947 i Hell. Forældre: Skibsf. Finn C. og Elise Ter-Borch. Samliv fra 1967 med maleren Annette Hoff-Jessen, *3.2.1949 på Amager, datter af fuldmægtig Volmer Buris H.-J. og Mary Frederikke Christence Skov.

Biography

Uffe Christoffersen er i udpræget grad en figurativ kunstner. Samtidig kan han betegnes som eksponent for den nyekspressionistiske bevægelse, der har udviklet sig herhjemme siden begyndelsen af 1970erne, og som blev båret frem af den i 1988 opløste kunstnergruppe, Violet Sol. C., der var en drivende kraft i denne gruppe, er specielt blevet kendt for sine farverige fremstillinger af vilde dyr, først og fremmest optaget af det enkelte dyrs karakteristiska: Form, farve, stoflighed, bevægelse og, det sværeste måske, vilddyrets psyke. Som mange andre af generationens kunstnere har C. genoptaget maleriet som udtryksform. Hans behandling af oliefarven er meget bevidst i en rigt nuanceret kolorit. Det, han søger, er den rene farvekvalitet. Hertil kommer en lige så bevidst brug af oliefarven som stof, hvor billedrummet opbygges lag på lag i et spil mellem tynde laseringer og mættede penselstrøg. C.s optagethed af farven begrænser sig dog ikke alene til det æstetiske. På mange rejser har han opsøgt farvestofferne, hvor de forekommer i rå tilstand. De hjembragte prøver er derefter blevet undersøgt og afprøvet i talrige laboratorieforsøg. Med disse studier har C. nået en omfattende indsigt i farvernes udtryksmuligheder, og det er med denne faglige ballast, han kan improvisere og følge sin kunstneriske intuition. C. er en original og talentfuld kunstner, på en gang klassisk disciplineret og frigjort moderne. Det specielle motivvalg giver ham mulighed for at dyrke billedets formelementer, men interessen for dyrelivet rummer også en varm kærlighed til den natur, der på grund af menneskets overgreb er i stadig fare for udslettelse. Måske kan de fremstillede dyr oven i købet opleves som moderne fabler om menneskelige relationer? C.s billeder appellerer stærkt til den umiddelbare oplevelse samtidig med, at de inspirerer til mere dybtgående reflektioner.

Education

Kunstakad. Kbh., malersk. (Harald Leth) 1968, (Egill Jacobsen) 1969-74, kunstpæd. sk. (Helge Bertram) 1973-74.

Travels

Bosat i hhv. Nairobi og Dar-es-Salaam 1954-58; Middelhavsregionen, Nord- og Sydamerika 1958-65; Holland, Spanien 1968; Tunesien 1971; Sydspanien, Marokko 1973; Spanien 1975; Sydfrankrig 1977, 1979; Cypern 1980; Firenze 1981; Helsingfors 1982; Paris, Sydfrankrig 1983; Grækenland 1984; Korsika 1986; N.Y. 1987; Kreta 1988; bosat i Sydfrankrig fra 1990.

Occupations

Ans. ved Kunstakad. Kbh., farvetekn. lab. 1975-83; lærer ved Det jyske Kunstakad., Århus 1983-87.

Scholarships

Gerda Iversen 1973; Bendix 1979, 1985; Stat. Kunstfond 1986, det 3-årige stip. 1992; Ole Haslund 1991.

Exhibitions

Charl. Forår 1971-72; KE 1973; Violet Sol 1973-76, 1978-85, 1987-88; Die Bildende Kunst und das Tier, Hannover 1978; Ung da. kunst, Charl.borg 1980; XIV Festival Internat. de la Peinture, Cagnes-sur-Mer 1982; Billedkunst, hvordan .., Vejle Kunstmus. m.fl. 1982-83; De danske, Liljevalchs og Kulturhuset, Sth. 1984-85; Stockholm Art Fair 1984, 1986; Kultorvet, Kbh. Cityforen. 1985 (s.m. Violet Sol); Nordenfjords, Hjørring Kunstmus. 1986; Kunst i boligområder, Køge Skitsesaml. 1988; Internat. Graphikbien., Baden-Baden 1988; Kunst uden grænser, Den frie Udst. bygn. 1991. Separatudstillinger: Henning Larsens Kunsthdl., Kbh. 1973; Gal. Soer, Sorø 1977; Gal. Birkdam, Kbh. 1979; Nord. Kunstcentrum, Sveaborg, Finland 1983; Gal. Edeling, Kbh. 1984, 1986-87, 1989; Gal. Boibrino, Sth. 1986 (s.m. Jørgen Teik Hansen, Gunnar Møller, Niels Reumert); Gal. Clemens, Århus 1987 (s.m. Jørgen Teik Hansen); Gal. Nord, Randers 1990, 1993; Gal. Torso, Odense 1991; Gal. Asbæk, Kbh. 1992; Trapholt 1993.

Artworks

Maleri: Selvportræt (1978, Trapholt); Hoveder i samme øjenhøjde (1980); Ursus (1982); Tiger tæt på (1984, Trapholt); Orange tigerhoved (1984); Blå tiger. Dragemaske (1985, Trapholt); Kolbøtte (1988); Kødets lyst (1988); Vildsvintiger (1992). Udsmykninger: Kbh. Fondsbørs, kantine (1985); Magasin du Nord, Kbh., cafeteria (1985); Restaurant Marco Polo, SAS Hotel Globetrotter, Kbh. (1986); Tigerbus for HT (1987); billedfrise i tunnel for Albertslund Komm. (1989); Danm. Natur- og Lægevidensk. Bibl., Kbh. (3 malerier, 1989).

Literature

Annemette Fogh i: Violet Sol I, 1986, 1, 24-26; U.C.: En okker oplevelse, 1980 (priv. udg. brochure); U.C. i: Billedkunst, hvordan ..., Vejle Kunstmus. 1982, 80-84; Sven Jørn Andersen i: De danske, Liljevalchs og Kulturhuset, Sth. 1984-85, 139-52; Knud Voss i: Violet Sol, Nord. Kunstcentrum, Sveaborg, Helsingfors 1979; Folkebl. Sydjyll. 4.1.1990; Leif Dalgaard i: Kunst uden grænser, Den frie Udst. bygn. 1991; U.C. og Sven Jørn Andersen i: U.C., Trapholt 1993; Thomas Kappel: Carnivora, 1993.

Author: Sven Jørn Andersen (S.J.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.