Hjalmar Westerdahl

Weilbach information

Genealogy

Westerdahl, Hjalmar Viggo Paludan, 1890-1969, maler. *12.2.1890 i Kbh., ?12.10.1969. Forældre: Malerm. Anton Axel Ferdinand W. og Laura Sofie Dorthea Paludan. Ugift.

Biography

Hjalmar Westerdahl var malerlærling og 15 år gammel, da han så maleren Otto Balle ved sit staffeli på Assistens Kirkegaard, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Han var på valsen i flere år, uddannede sig videre i Schweiz og nåede på rejsen også frem til Lilleasien. I 1913 traf han malerne Johan Vilhelm Andersen og Johannes Nielsen, som tilskyndede ham til kunstnerbanen. Han malede nogle af sine første landskabsbilleder i 1916 i Over Felding ved Holstebro. Det var herfra, han hentede motiverne til sine debutbilleder i 1926. I mange år havde W. lange sommerophold hos maleren Michael Sørensen, først på Vejbjerggård og siden på kunstnerpensionatet Granhøj i Toftum ved Limforden. I gæstebogen er der fra 1942 og fremefter smukke blyantstegninger og akvareller, som vidner om besøgene. Han udførte mange jyske landskabsbilleder med øde strækninger. I nogle af dem spores inspiration fra Niels Bjerre, som også var gæst på Granhøj. Et hovedværk er billedet Granhøj, Struer Museum, som impressionistisk viser træernes skygger på bygningernes kalkede mure og røde tage. W. opholdt sig også i Bølshavn på Bornholm sammen med maleren E. Ølund- Hansen. I landskabsbilleder derfra ses en tydelig opdeling i forgrund, mellemgrund og baggrund.

Education

I malerlære hos faderen 1904, svend 1909; Tekn. Sk., Kbh. 1908- 09; Friederich Krempels malersk. for træ-og marmormal., Zürich; Kunstgewerbeschule, Luzern (Bachmann og Otto Spreng), vinteren 1913-14; som kunstner autodidakt.

Travels

Tyskland 1909; Schweiz 1909-12; Centraleuropa og Lilleasien, Konstantinopel, Jerusalem, Cairo, Athen, Italien 1912-13; Schweiz 1913-14; Budapest 1916-17, 1923-24; Norge 1920; Frankrig 1926; Jämtland 1951, 1952, begge gange som gæst hos Sofus Rindel.

Occupations

Som malersv. flere steder i Centraleuropa (bl.a. Budapest og Bukarest) 1911-14; lærer ved Tekn. Sk., Kbh. fra 1937.

Scholarships

Stat. Kunstfond 1965-66.

Exhibitions

Charl. Forår 1926, 1928, 1934, 1936-50, 1952-1969; Aarhushallen 1938; Charl. Eft. 1941, 1950, 1970; Toftummalerne, Struer Mus. 1993.

Artworks

Vestjysk husmandskone (1946, Skive Kunstmus.); Lys gråvejrsdag, Bølshavn, (udst. 1952); Portræt af Marie (Sørensen, senere van Wonterghem) ved væven (beg. af 1950erne); Eftermiddagssol, Toftum (udst. 1956); Blomstrende gyvel, Toftum (udst. 1960); Kilen mod Resenborg, Struer (udst. 1962); Umoden bygmark (udst. 1962); I Toftum Bakker (udst. 1965); Bygevejr, Hammerum (udst. 1965); Granhøj, Toftum; Toftum Bjerge; Landskab (alle Struer Mus.).

Literature

Holstebro og Struer Dagbl. 19.7.1957 (1958) (interv.); Per Jølting: Omkring en kunstner, 1968; Struer Dagbl. 30.4.1983 (Michael Sørensen); Thomas Bloch Ravn i: Fram, 1993, 34-38. Gæstebog fra Granhøj (Struer Mus.).

Author: Nina Dahlmann Olsen (N.D.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.