Alfio Bonanno

Weilbach information

Genealogy

Bonanno, Alfio Giuseppe, *1947, maler og billedhugger. *1.1.1947 i Milo på Sicilien, Italien. Forældre: Landmand Pietro Vito B. og Guiseppina Finocchiaro. ~4.8.1973 i Horslund med Lone Nette Nielsen, *27.3.1949 i Fåborg, datter af Hans Peter Christian N. og Ebba Jørgensen.

Biography

Alfio Bonanno er sicilianer. Forældrene, der var bønder, udvandrede i 1951 til Australien. Han voksede op i Queensland og uddannedes her som maler, men 1969 slog han sig ned i Rom. Her gav Arte Povera ham den teoretiske baggrund for brugen af ydmyge materialer. Hans maleri er koloristisk stærkt og bevæget, med symbolistiske undertoner. Han kombinerer naturalisme med abstraktion, ofte iblandet tegn og symboler, men det er som billedhugger, at han stærkest har markeret sig efter flytningen til Danmark i 1975. Med omhu og motiveret af en indre overbevisning om den dybe samhørighed med naturen vælger han sine materialer og skaber sine kompositioner. Det dramatiske er en del af hans udtryk, styrkeprøven mellem kampesten og stammer, vækst og forfald er hovedtemaet. I de ældre arbejder skar og huggede han naturalistiske motiver eller supplerede med bemaling, men i de nyere vælger han ofte at lade materialerne tale for sig selv. Sammen med komponisten Gunner Møller Pedersen har han skabt installationer (bl.a. på Miró Mus.), som omfatter musik, farver, tegning, dufte, frugt og fugle. Hans kunst har rod i en stærk følelse af personligt ansvar over for miljøet og et dybt engagement i det menneskelige fællesskab på tværs af nationalitet, fag, farve, køn og klasse. Han er derfor en søgt foredragsholder og igangsætter af mange lokale initiativer.

Education

Elev af Raymond de Cusack og Desiderius Orban, Australien 1961-66.

Travels

Ophold i Australien 1951-69; i Rom 1969-75; rejser til USA 1973, 1989; bosat på Langeland siden 1975, afbrudt af hyppige rejser.

Occupations

Fmd. for Langelands Kunstforen.; arr. af Internat. Kunstfestival, Langeland 1976, 1979; fmd. for Tranekær Internat. Cent. for Kunst og Natur (TICKON) fra 1990.

Scholarships

Stat. Kunstfond 1985, 1990; Glasgow Sculp. Studios, Skotland 1990; Gl. Dok 1991.

Exhibitions

Jasper Gal., Houston og N.Y. 1972-73; Premio Internat. Joan Miro, Barcelona 1975, 1983; Aspects of Italian Painting, vandreudst., USA 1975-76; British Internat. Drawing Bien., Middlesbrough Art Gal. 1975-76; Charl. Forår 1978; Charl. Eft. 1978; KP 1978; Københavnstrup, Charl.borg 1982; Kunstnere for Fred, smst. 1983; Hollufgård, Odense 1983-89; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1984, 1988; En vifte af da. billedhuggere, Kgs. Have, Kbh. 1984; Flash 1985-86, 1989; Environmental Skulp., Stavanger 1985; Pro 1985; Norths 10-års jub.udst., Fyns Kunstmus. 1986; Landet idag, Den frie Udst. bygn. 1986; Hommage à Kassak Lajos, Budapest 1987; Skulptur, Nikolaj, Kbh. 1989; Homo Futurus, Brandts Klædefabrik m.fl. 1989-93; Transit 1989-91; Parkraum, Düren, Tyskland 1990; Brudstykker af Berlinmuren, Fyns Kunstmus. 1990; 7+7, 1st Joint Venture, Charl.borg m.fl. 1990-91. Separatudstillinger: Gal. Etrusca, Rom 1972; Jasper Gal., Houston, USA 1973; Fyns Kunstmus. m.fl. 1975; Det ital. Kulturinst., Hell. 1977; Familiealbum, Sammenslutn. af da. Kunstforen. 1980; Jord, Gal. ved Åen, Århus 1982; Aktion Jord, Gal. Civica d'Arte Mod., Scaletti Zanclea, Italien 1983; Løbende Vand Projekt, Gal. Klosterstræde, Kbh. 1985; Et Lyd År Projekt, Miro Mus., Barcelona (s.m. komponisten Gunner Møller Pedersen) 1985; Environmental skulp.instal., Brandts Klædefabrik 1985; Gal. Flash, Odense 1986; Elektro Værket 91, (performance s.m. Gunner Møller Pedersen), Værket, Randers 1991.

Artworks

Granit Environment (1982, Havnegade, Rudkøbing); Mennesker gennemarbejder Natur i Naturen (1983, Hollufgård, Odense); Sten i Spænding (1984, tidl. Eventyrhaven, Odense, destrueret); Østerport Bækken (vandkunst 1986, Østergade, Rudkøbing); Blå Fragment (beton, 1989, Emmen, Holland); Nakskov Projekt (1990, Nakskov Skulpturpark); Halmskulptur (1992, Chr.borg Slotsplads, eksisterer ikke længere); Svalebølle Mose Fragment (1992, Bellevue, Rudkøbing); Fossilsnegl (1992, Randers Natur- og Skulpturpark). Illustrationer: Andrea Scriattoli: Vetralle (1971); Anno Santo postkort (Rom 1983); FN postkort til Verdens dag for Miljøet (1984).

Literature

William Louis Sørensen i: North Debat, 1, 1989; Transit i: North Inf., 188, 1990; Gertrud Købke Sutton i: samme, 208, 1991. Fragmenter (35mm film, instr. af Giancarlo Pancaldi, 1979); Skulptur på ti måder, DR TV, Stig Krabbe Barfoed 1983; Sort Heden, Handbjerghus (multi media projekt, 1984); C. Ameller og M. Lazaro: So d'un Any, (video om Lyd År Projekt, Joan Miró Mus., Barcelona 1985); film af H.S. Møller for Oplysn.forb. (1986); Galleri 11, Stig Krabbe Barfoed, DR TV, 1992; saml. af udklip i Rudkøbing Byhist. Arkiv.

Author: Gertrud Købke Sutton (G.K.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.