Wilhelm Marstrand

Weilbach information

Genealogy

Marstrand, Nicolai Wilhelm, 1810-1873, maler. *24.12.1810 i Kbh., ?25.3.1873 smst., begr. smst. (Ass.). Forældre: Mekanikus, senere kommerceråd Nicolai Jacob M. og Petra Ottilia Smith. ~8.6.1850 på Fr.berg med Margrethe Christine Weidemann, *17.5.1824 i Kbh., ?26.1.1867 smst., datter af overretsprokurator, senere justitsråd Poul Frederik W. og Julie Moldenhawer.

Biography

Wilhelm Marstrands far kendte C.W. Eckersberg, der formodentlig har anbefalet, at M. uddannede sig på Kunstakademiet. M. fik aldrig Akademiets største priser. Både i 1833 med Flugten til Ægypten og i 1835 med Odysseus og Nausikaa konkurrerede han forgæves til guldmedaljen. Den livlige, pudsige, undertiden barokke fortælling med satirisk eller moralsk pointe hører til blandt M.s tidligste arbejder. Det er nærliggende at drage paralleller til William Hogarths satiriske sædeskildringer, der synes helt tydelige i maleriet En auktionsscene. Men satiren holder sig til beskrivelsen af den pudsige situation og komikken i den menneskelige dårskab. Social indignation endsige en med sit emne solidarisk beskrivelse mærkes ikke, og malerierne kunne uden problemer erhverves af det københavnske borgerskabs velbjergede kredse, som hofvinhandler Chr. Waagepetersen, der blev en vigtig mæcen for M. Et hovedværk i 1830rne blev Et musikalsk aftenselskab hos grosserer, vinhandler Waagepetersen. I de dramatiske lys- og skyggevirkninger findes påvirkninger fra den lidt ældre Wilhelm Bendz. M. fortsatte med at udforske virkningerne af en sammenstilling mellem det dybt beskyggede og det intenst belyste i det i dansk guldalderkunst helt atypiske Et aftenselskab. Bendz' påvirkning gør sig gældende i farveholdningen til Det Waagepetersenske familiebillede, hvor det især er livligheden, naturligheden og det lykkelige samkvem i familien, der er maleriets udsagn. Samtidig malede M. portrætter ligesom alle Eckersbergs elever. Det kunne være vennebilleder som i det uhøjtidelige portræt af den muntre arkitekt Gottlieb Bindesbøll, siddende omvendt overskrævs på en stol eller portrætter, der udveksledes mellem 2 forlovede. Sydens liv drog ham stærkt. Allerede inden sin første rejse til Italien var han fortrolig med den italienske skildrer af det romerske folkeliv par excellence Bartolomeo Pinelli og havde ved at kopiere ham tilegnet sig en kunstnerisk form, hvori han nu kunne fylde et indhold efter selv at have rejst i Italien. Men M. søgte ikke blot at tilfredsstille et marked. Han berusede sig helt åbenlyst i den italienske livsform og lod folkefesterne være det gennemgående tema i sine store italienske kompositioner som hovedværket fra det første Italiensophold, Lystighed uden for Roms mure på en oktoberaften. Til alle "festerne" udførte M. talrige studier, og han formåede at bevare overblikket og evnede den store sammensatte og komplicerede komposition med de mange enkeltsituationer og menneskeskildringer, omfattet af et bymæssigt eller landskabeligt rum. Menneskeskildringerne, oftest blot set som typer eller respektløse fremstillinger af kleresiet, indgår livet ud i M.s motivforråd og kan herefter frit stykkes sammen til større kompositioner. Få, men væsentlige portrætter males under det første Italiensophold: Christen Købke og Adolph Kittendorff samt ikke mindst skitsen til et større portræt af botanikeren og politikeren J.F. Schouw. Det færdige billede udførtes i Danmark til stænderforsamlingen i Roskilde og blev indledningen på det politiske portræt i Danmark. I Danmark måtte M. naturligvis også blive opmærksom på en vigtig tendens i tiden: Den nationalistiske begejstring. Men M. blev aldrig nogen overbevist fortaler for specifikke dyder i den nationale identitet. I en række malerier tog M. udgangspunkt i Holbergs Jeppe på bjerget, og her kan skildringen af almuen og i særdeleshed af Jeppe udarte til helt groteske karikaturer. Også i skildringer, der ikke har motiv fra litteraturen men fra M.s samtid, kan almuen blive skildret groft nedladende. M. opnåede i modsætning til mange af sine kunstnerkolleger at komme flere gange til Italien, og han negligerede kræfter i det hjemlige kunstliv, der plæderede for, at det var alt nok alene at beskæftige sig med den danske natur, befolkning og fortid. En ny motivkreds dukker op hos M. i 1840rne: Scener fra Don Quixote af Cervantes. Det er naturligvis en oplagt parallel til Holberg-motiverne og en passende ramme for M. til at skildre ufornuften og forstillelsen. Og Don Quixote- motiverne var derudover forståelige for et ikke-dansk publikum og i disse år nærmest på mode i europæisk maleri. Den store fest for M. under det andet Italiensophold blev det romerske Karneval. I Moccoliaften i Rom lykkedes det M. at fremstille en i dansk kunst sjældent set, stort anlagt helhedskomposition, der virtuost behersker lyset fra de dybeste skygger til de skarpeste lysglimt i de små vokslys og samtidig videregiver stemning og drama til beskueren. Det er så karakteristisk for M., at han, der havde så svært ved at tilpasse sig ønsker om at skildre den danske nationalitets ejendommelighed og gerne i lovprisninger, der ofte måtte virke postulerede, i Sverige fandt motivet for sit folkelivsmaleri, det mægtige Til Leksands sognekirke i Dalarne kommer folket i deres store kirkebåde over Siljansøen om søndagen til gudstjeneste, hvor M. lader sin kyst erobre af hundredvis af mennesker, der glade og festklædte bruger løs af naturen. Livsudfoldelse står altid i centrum i M.s værker. Et tredje Italiensophold fra oktober 1853 skulle også have haft Rom som endemål, men M. blev i Venedig, hvor han helt blev fortryllet af livet på Canale Grande og lysets reflekteren i vandet. M.s familie blev efterhånden en vigtig motivkreds. Portrætterne af børnene viser et tæt slægtskab med Constantin Hansens portrætter fra denne tid: De store rolige øjne, ansigterne, der rykkes helt tæt på beskueren, fremstillinger uden markering af pynt eller kunstfærdighed. Constantin Hansen blev også portrætteret glimrende af M. i 1862 og typisk for tiden i helfigursformat. Der var flere lighedspunkter mellem de to kunstnere: Begge blev gamle, begge begyndte i en forholdsvis høj alder at male religiøse motiver, og begge satte hermed og med værker med mytologisk indhold i 1850erne og 60erne igen historiemaleriet på den kunstneriske dagsorden. Såvel de største udsmykningsopgaver som de mest private, nærmest intime billeder karakteriserer de sidste 10 år af M.s produktion. M. blev udpeget til at udføre udsmykningen af solemnitetssalen på Københavns Universitet, men nåede kun at fuldføre det centrale billede: Universitetets indvielse i Vor Frue Kirke den 1. juni 1479. I oktober 1871 ramtes M. af en hjerneblødning. En mærkværdig, og undertiden også enestående, serie af malerier blev til i M.s sidste 6 år. Det var malerier, hvor den nøgne kvinde enten i Evas skikkelse eller i Paris' Dom blev fremstillet stærkt og sanseligt. Helt frit malet som hos en Delacroix, med kraftige penselstrøg og uden tøven smeltes krop og landskab sammen. M.s kraftige livsvilje og glæde blusser i en kort periode op for derefter at slukkes. I et meget sent maleri Ligvognstoget. Snefald, vinterdag ved Holmens Kirke er udsagnet et ganske andet. Død, mørke og kulde hersker. Helt symbolsk er maleriet malet oven på et andet motiv, en dansende kvinde i italiensk dragt, der anes, men nu næsten er en skygge. Italien glemte M. aldrig.

Education

Metropolitansk.; Kunstakad. Kbh., 1. ornamentssk. okt. 1825, elev hos C.W. Eckersberg fra aug. 1826, 2. frihåndssk. marts 1828, gipssk. juli s.å., modelsk. juli 1829, lille sølvmed. 1832, st. sølvmed. 1833, elev 1836.

Travels

Norge 1835; til Rom over Berlin, Dresden, Nürnberg og München aug. 1836; hjem over München og Paris 1840-41; Rom over Amsterdam og Paris 1845; Ischia og Sicilien sommeren 1846; fra Rom sommeren 1848; Dalarne juni 1850, 1851; Berlin, Dresden og Wien til Venezia. okt. 1853-54; Paris (s.m. Heinrich Hansen) juni-juli 1861, hjem via Belgien og Holland; London (s.m. N.L. Høyen og P.C. Skovgaard) aug.-sept. 1862; baderejser til Karlsbad 1863, 1871; Rom (s.m. P.C. Skovgaard og A. Kittendorff) sommer og eft. 1869.

Occupations

Prof. ved Kunstakad. Kbh. 1848; dir. 1853-57, 1863-73; medl. af best. for Thorvaldsens Mus. 1868-73; af Indkøbskom. for Stat. Mus. for Kunst 1870.

Scholarships

Fonden ad Usus Publicos 1835-36, 1838; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 1842; medl. 1843 (med Scene af Bondelivet motiveret efter Holbergs Erasmus Montanus).

Exhibitions

Artworks

Et uheld på Kilderejsen (skitse, 1830, Stat. Mus. for Kunst); En flyttedagsscene (1831, Nivaagaard, Hirschsprung); En gadescene i hundedagene (1832, Stat. Mus. for Kunst); Et musikalsk aftenselskab hos grosserer, vinhdl. Waagepetersen (1834, Fr.borgmus.); En auktionsscene (1835, skitse på Nivaagaard); Nausikaa bringer den skibbrudne Odysseus klæder (1835, Stat. Mus. for Kunst); Det Waagepetersenske familiebillede (1836, smst.); Et aftenselskab (1836, Fr.borgmus.); Skt. Antoniusfesten i Rom (1838, to skitser på Nivaagaard); Romerske borgere forsamlede til lystighed i et osteri (1839, smst., mange skitser hertil, bl.a. på Hirschsprung); Lystighed uden for Roms mure på en oktoberaften (1839, Thorvaldsens Mus.); Abate omgivet af italienske piger (1839, Hirschsprung); Jeppe ved bordet (1840rne, smst.); Søstersengen (1840?, Stat. Mus. for Kunst, skitse på Hirschsprung); Fugleskydningsselskabs skive til Søren Borch (1842, Hirschsprung); Scene af bondelivet, motiveret efter Holbergs Erasmus Montanus (1843, Kunstakad. Kbh., gent. på Stat. Mus. for Kunst); En friers mor taler sin søns sag (1845, Stat. Mus. for Kunst); Fra Ludvig Holberg: Barselsstuen (1845, smst.); Don Quixote og Sancho Panza rider fra værtshuset (ca.1845-48, Hirschsprung); Politikere uden for et osteri på et italiensk torv (1847, smst.); Piger i karnevalsdragt skæmte med en abbate (1847?, smst.); Italiensk osteriscene. Pige der byder den indtrædende velkommen (1847, Glyptoteket); En romerinde i karnevalsdragt (1847, Stat. Mus. for Kunst); En charlatan sælger blanksværte på Piazza Barberini i Rom (1847?, smst.); Dans i skumringen på Ischia (landskabet malet af L. Gurlitt, 1847); Don Quixote angriber fåreflokken (1847, Fyns Kunstmus.); Moccoli aftenen på Corsoen i Rom (skitse, 1848, Ordrupgaard); Collegium Politicum. Fra Ludvig Holberg: Den politiske kandestøber (1852?, Stat. Mus. for Kunst, senere version i Hirschsprung); Til Leksands sognekirke i Dalarne kommer folket i deres store kirkebåde over Siljansøen om søndagen til gudstjeneste (1853, Stat. Mus. for Kunst); Færgescene på Canale Grande i Venedig (1853, Ordrupgaard); To knælende venetianerinder (1853, smst.); Landstigning i Venedig. En tiggergondol har på Canale Grande fulgt en herskabsgondol (1854, Stat. Mus. for Kunst); Rejsende i Venedig (1854, Hirschsprung); Gondol med tiggermunke (1854, smst.); Parti fra Canale Grande (1854, Aarhus Kunstmus.); Annette Hage viser sin brorsøn Hother Hage en bog med planteafbildninger (1856, Nivaagaard); Frierens besøg. Scene fra hverdagslivet (1857, Stat. Mus. for Kunst, andre versioner smst. og på Glyptoteket); Musikanter på Markuspladsen (1857, Aarhus Kunstmus.); Kristus og disciplene i Emaus (1858, Faaborg K.); Fra Ludvig Holberg: Det lykkelige skibbrud, V. akt (1857-59, Glyptoteket, skitse på Nivaagaard); En trolovelse ved en sygeseng (1860erne, Stat. Mus. for Kunst); Kunstnerens hustru og børn i atelieret på Charlottenborg (1862-66, smst.); Chr. IV på Trefoldigheden (skitse, 1863, Glyptoteket); Arendses sidste besøg hos Johannes Ewald ved dennes sygeleje (1864, Fr.borgmus.); Christian IV på Trefoldigheden (1864-66, Roskilde Domk.); Christian IV dømmer Rosenkrantz (1864-66, smst.); Den opstandne Kristus (1864-66 smst.); Jacob von Thyboe og Jean de France (1865, Stat. Mus. for Kunst); Per Degn synger for en snaps (1865, smst., skitse på Glyptoteket); Holberg til kaffeselskab (1866?, Hirschsprung); Adam og Eva (1867?, smst.); Paris dom (1867?, Malmö Mus.); Den nyskabte Eva (1867?, Gisselfeld); Eva rækker Adam æblet (1867?, Stat. Mus. for Kunst); Den fortabte søns hjemkomst, jødisk version (1868, smst.); Parablen. Den store nadver (1869, smst., skitse på Hirschsprung); Lignelsen om de betroede pund (1869, Stat. Mus. for Kunst, ændret version på Glyptoteket); Kvinder knuser majs (1869, smst.); Universitetets indvielse i Vor Frue Kirke den 1. juni 1479 (1869-71, Kbh. Univ. festsal); Ligvognstoget. Snefald, vinterdag ved Holmens Kirke (1870, Aarhus Kunstmus.); En abbate skæmtende med to unge piger (1873, Thorvaldsens Mus.). Portrætter: Louise Collin (1833, H.C. Andersens Hus); Christiane Braa (1833, Randers Kunstmus.); Ernst Ferdinand Schmidt-Phiseldeck (1833, smst.); Ark. Gottlieb Bindesbøll (1834?, Stat. Mus. for Kunst); C.W. Eckersberg (1836, Nat.mus., Sth.); Henrik Rung med guitar (1838); Christen Købke (1839, Stat. Mus. for Kunst); Selvportræt (1840rne, Fr.borgmus.); Botanikeren og politikeren J.F. Schouw (1840, Folketinget, skitse på Fr.borgmus.); Chr. Stampe (1841, Nysø); Henrik Stampe (1841, smst.); Marstrands forlovede Thekla Foss (1842); Gottlieb Bindesbøll (1844, Stat. Mus. for Kunst); Vilhelmine Hage (1845); Frederikke Raffenberg, f. Hagerup (1846, Stat. Mus. for Kunst); J.Th. Lundbye (1846, smst.); Ernst Meyer (1848, Fr.borgmus.); Købmand C.F. Hage og hustru, Christiane Annette, f. Just (1849, Nivaagaard); Frederikke Vilhelmine Hage med børn (1850); H.C. Ørsted (1851, Fr.borgmus.); Vilhelmine Hage, stående (1853, Nivaagaard); En negerpige med to børn. Otto Marstrands børn og deres barnepige (1857); Johanne Louise Heiberg (1858-59, Fr.borgmus.); B.S. Ingemann (1859, Sorø Akad.); Jørgen Roed (1860erne, Fr.borgmus.); Constantin Hansen (1862, Stat. Mus. for Kunst); N.F.S. Grundtvig (1862, Kbh. Rådhus); Marstrands døtre Ottilia og Christy i haven (1865); N.L. Høyen (1868, Stat. Mus. for Kunst); Ottilie, Julie og Christy Marstrand. Kunstnerens 3 døtre (1871?); tegninger, grafik og skitsebøger især i Kobberstiksaml. og Hirschsprung; desuden en lang rk. ill. i træsnit, kemitypi og litografi.

Literature

M.K. Raffenberg: V.M. Breve og Uddrag af Breve, 1880; Troels Marstrand: Slægten Marstrand, 1885, ny udg. 1915; Marstrand, kat. Kunstforen., Kbh. 1898; N. Lützhøft i: Tilskueren, 1898, 815-20, 948-70; E. Hannover i: Kunstbl., 1898, 309-36; Edv. Lehmann i: Da. Tidskr., 1898, 679-90; Jul. Lange i: Udv. Skrifter, I, 1900, 174-82; Karl Madsen: W.M., 1905; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny udg. 1932; Kat. Kobberstiksaml. aug. 1915; Karl Madsen i: Kunstmus. Aarsskr., 1917, 1-28; samme i: Samme, 1919, 55-62; samme: Ill. til Holbergs Peder Paars, 1919; Th. Opperman: W.M., 1920; Lorenz Frølich: Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; Vilh. Andersen: Holberg Billedbog, 1922; Karl Madsen i: Da. Julealbum, V, 1922, 25-32; Helena Nyblom: Livsminder fra Danm., 1923; Karl Madsen i: Fra Arkiv og Mus., 2. Serie, I, 1917-25, 67-71; samme: Pinelli og Marstrand. Forord til Cervantes: Don Quixote, I, 1926, XV-XVI; Karl Madsen i: Juleroser, 1927; Sig. Schultz: Da. Genremaleri, 1928, 9-12; Carl V. Petersen: Italien i da. Malerkunst, 1932; Weilbachs Kunstnerleks., bd.2, 1949 (heri også ældre litt.); Marstrand i nærbillede, Kunst 3, 1959, 63-67; Hos Hofvinhandleren i St. Strandstræde, Nivaagaard 1985; Elisabeth Cederstrøm: Danm. Christian. Christian IV i eftertiden, Aarhus Kunstmus. 1988; Gitte Valentiner: Marstrand og Vaudevillen, Kunstmus. Årsskr. MCMXC, 1990, 48-55; Nivaagaard viser Marstrand, Nivaagaard, 1992; Gitte Valentiner: Marstrand. Scenebilleder, 1992.

Author: Stig Miss (S.Mi.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.