Genealogy
Groth, Jan, *1938, billedvæver, tegner og billedhugger. *13.11.1938 i Stavanger, Norge. Forældre: Rektor Erling Otto G. og Elise Benthe Lemaître. ~19.5.1965 i Hølkerup, Esbjerg Sogn med væveren Ida Benedikte Herlufsdatter Hansen, *8.11.1933 i Gent., datter af forstkandidat Herluf Hofman H. og Bodil Lindgren. Ægteskabet opl. 14.5.1985.
Biography
Jan Groths kunst er ikke dansk, lige så lidt, som den er norsk eller amerikansk. Barndommen tilbragte G. i Norge, et par læreår som maler i Danmark, hvorefter han lærte gobelinvævning i Holland. Lederen af værkstedet var Benedikte Herlufsdatter, som blev hans kone og medarbejder, både da han slog sig ned i Danmark, og efter at han i 1982 flyttede til New York. I vævningens tekniske lovbundethed fandt G. et inspirerende modspil, som hjalp ham til at strukturere sin følsomme kunst. Vævningen blev en forudsætning for hans udvikling som tegner og billedhugger. Motiverne er altid streger eller tegn, i de ældste arbejder sort på hvidt, men siden 1969 er hvide tegnfigurer vævet ind i en dybsort billedflade. Linien udforsker et tomrum, og ved den defineres det areal, den bevæger sig i. G.s introduktion til amerikansk kunstliv var den fornemst tænkelige. Han blev i 1972 inviteret til at udstille hos den legendariske galleriejer Betty Parsons, efter at hun året før havde set en af hans gobeliner på Kunstindustrimuseet i København. I USA fandt han bekræftelse i beslægtede holdninger hos kunstnere som Franz Kline, Eva Hesse, Agnes Martin og Isamu Noguchi, og kombineret med hans europæisk-nordiske arv fra bl.a. Peder Balke og Sonja Ferlov resulterede det i en organisk, individuel kunst, der er klassisk artikuleret i positivt og negativt, vægt og modvægt. I tæpperne er formatet ofte meget stort. De hvide linier er nedfældet i og skabt af materialet. I hans mange egentlige tegninger, altid udført med sort fedtstift og altid på ark af samme størrelse, er stregen plastisk og nuanceret. Den skifter fra fast fremadskriden til tøvende søgen, og er en bevægelse i rum og sind. Siden 1989 har tegnet materialiseret sig i skulptur, hvor det lineære giver plasticitet og volumen i bronzen. Foruden den umiddelbare association til Giacometti er disse, såvel som hans øvrige arbejder, inspireret af skrift, musik og det moderne danseteaters koreografi. Ved at begrænse sit udtryks udsving til det minimale og fastholde en tematisk enkelhed opnår han, som Steve Reich og John Cage i musikken og Trisha Brown i dansen, at gentagelsens uendeligt små variationer næsten umærkeligt leder frem til et nyt, beriget indhold.
Education
Kunstakad. Kbh., forsk. (Erling Frederiksen) 1956; Weverij d'Uil, Amsterdam (B. Herlufsdatter) 1961.
Travels
Opvokset i Norge; bosat i Danmark siden 1956; N.Y. 1970; delvis bosat i N.Y. fra 1982; Japan 1988.
Occupations
Prof. ved School of Visual Art, N.Y. fra 1982.
Scholarships
Stat. Kunstfond 1970; Nat.bankens Jub.fond 1971-72, 1976, 1980; Stedelijk Mus., Amsterdam 1976; Augustinusfonden 1979, 1983; Da.-finsk Kulturfond 1983; Prins Eugens Med. 1991; St. Olavsmed. 1992.
Exhibitions
Charl. Forår 1958, 1964; Sommerudst. 1961; KE 1962; Internat. Bien., Lausanne 1965, 1969; Å-udst. 1971; Ung da. kunst, Charl.borg 1980; 10 fra Norden, Mus. for Samtidskunst, Oslo 1990. Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1963 (s.m. Jens Kantsø og Ole Vincent Larsen); Kunstindustrimus. 1971; Betty Parsons Gal., N.Y. 1972-73, 1976, 1978, 1980; Mus. of Art, Carnegie Inst., Pittsburgh 1972; The Art Inst. of Chicago 1973; Fyns Kunstmus. 1973, 1976; Aarhus Kunstmus. 1973, 1979; Henie-Onstad Kunstsenter, Oslo 1974; Louisiana 1975, 1986; Mus. d'Art Moderne de la Ville de Paris 1976; Tranegården 1976; Ordrupgaard m.fl. 1980; Nord. Konstcentrum, Sveaborg, Helsingfors 1979; Nordjyll. Kunstmus. 1981 (retrosp.), 1986, 1991; Marian Goodman Gal., N.Y. 1983, 1986; Gal. Riis, Oslo 1985-86, 1988, 1992; Moderna Mus., Sth. 1986; Guggenheim Mus., N.Y. 1986; Randers Kunstmus. 1988 (retrosp.); Diane Brown Gal., N.Y. 1989-92; Trondheims Kunstforen. m.fl. 1993; samt en rk. andre udst. i udlandet.
Artworks
Gobeliner: Grafisk frise (1963); Tegn 1967 (Carn. Inst., Pittsburgh); Tegn 1970 (The Art Inst. of Chicago); Tegn IV 1990 (Louisiana). Skulpturer: IV 1990 (Louisiana); XIV 1990 (Mus. des Beaux Arts, Montreal). Udsmykninger: Provinciehuis Noord-Brabant, 's-Hertogenbosch, Holl. (gobelin, 1970- 71); DR, Århus (gobelin 1973-74); Kbh. Amts Sygehus, Herlev (2 gobeliner, 1967, 1976); scenetæppe til Det Norske Teater, Oslo (1984-85); Symphony Hall, Dallas (gobelin, 1987); Dai-Tokyo Kasai, Tokyo (gobelin, 1988-89); G. er endv. repr. med tegn., gobeliner og skulpturer, ofte uden titel, på talrige mus., bl.a. Guggenheim Mus., N.Y.; Mus. of Modern Art, N.Y.; Mus. des Gobelins, Paris; Centre Georges Pompidou, Paris; The Tate Gal., London; Nat.mus., Sth.; Nordjyll. Kunstmus.; Randers Kunstmus.; Kobberstiksaml.
Literature
Howardena Pindell i: Craft Horizons, N.Y. 1972; Nicolas Calas i: J.G., Henie-Onstad Kunstsenter, Oslo 1974; Per Hovdenakk i: Louisiana Revy 4, 1975; Gertrud Købke Sutton i: Kunst og Kultur 1, 1976; Øystein Hjort i: J.G., Henie-Onstad Kunstsenter, Oslo 1978; Gertrud Købke Sutton i: J.G., Nordjyll. Kunstmus. 1981; Carter Ratcliff og Olle Granath i: J.G., Moderna Mus., Sth. 1986; Nina Hobolth i: J.G., Randers Kunstmus. 1988; Stein Rønning i: J.G. skulpturer, Mus. for Samtidskunst, Oslo 1990; Gertrud Købke Sutton i: J.G. sculptures, Diane Brown Gal., N.Y. 1991; Stein Rønning i: J.G., Trondhjems Kunstforen. m.fl. 1993.
Ordentlige kunstnere bruker aldri svart, film prod. af Fri Mediagruppe, Oslo 1985-86.
|
