O. Evens

Biography

O. Evens står i en brydningstid mellem Thorvaldsen- traditionens klassiske idealer og de nye naturalistiske strømninger fra Frankrig. På trods af den ofte lidt naive, anekdotiske fortælleglæde, der kommer til udtryk i hans figurgrupper, aner man en holdningsfuld formopfattelse bag alle de mange detaljer. Formen er ofte spinkel, sjældent kraftfuld. Bedst er han i det intime format, f.eks. i portrætfigurerne af Grundtvig og Marstrand. Som typisk eksponent for sin tid var han optaget af at skildre de store historiske og nationale personligheder fra Saxo og Snorri til Tycho Brahe og Holberg.

Author: Jens Peter Munk (J.P.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.