Genealogy
Alsing Nielsen, Poul Peter Knud Augustinus, 1907-1985, maler. *21.5.1907 i Fr.sund, ?11.4.1985 i Kbh., begr. på V. Broby Kgrd. Forældre: Møller Hans Peter N. og Anna Marie Josephine Larsen. ~31.12.1930 i Esbønderup med Inger Marie Nielsen, *10.12.1904 i Sorø, datter af træhandler Ole N. og Louise Bothilde Larsen.
Biography
Peter Alsing Nielsen med tilnavnet Bølgebliksmaleren følte sig det meste af livet kunstnerisk tiltrukket af det, der i sit ydre udelukkende repræsenterer den praktiske nødvendighed, ribbet for alt overflødigt. Oprindelig var det naturen, der vakte hans lyst til at male. De tidligste billeder er landskaber fra egnen omkring Kalvehave på Sydsjælland, hvor han voksede op. Men da han havde slået sig ned i København, begyndte storbyen snart at sætte sine spor. A. fandt nu sine motiver i Sydhavnen, Frihavnen og i kvarteret omkring Nordhavnen på Østerbro, og hans foretrukne emner var bølgeblikskure, fabriksbygninger eller bunker af gammelt jern. Hensigten med at fordybe sig i disse motiver var ikke at beskrive et socialt miljø, som andre bymalere fra hans generation gjorde, men at omskabe elementer fra det til en abstrakt helhed af linjer, stoflighed og farvenuancer. Billederne er altid mennesketomme, hvilket understreger deres abstrakte karakter. Hans farveholdning er ligeså asketisk som hans motiver, domineret af grå, okker og bleggul. Bølgeblikskure er ubetinget det motiv, han har malet flest gange. I bølgeblikkets tilsyneladende uanselige sølvgrå farve og den rillede overflades stoflighed oplevede han en rigdom af nuancer og variation, og for at gengive dets særprægede karakter malede han det undertiden med sølvfarve på aluminiumsgrund. I sin egen generation indtog han en særstilling, idet han næppe bør placeres blandt periodens realister, selvom hans motivkreds umiddelbart kan friste til det. I grafiske arbejder koncentrerede A.N. sig om tilsvarende motiver. Han har endvidere arbejdet med restaureringer for Nationalmuseet.
Education
Malersv.; tegneundervisn. på Tekn. Sk., Vordingborg 1922, Sorø 1923-24; Stat. Tegnelærerkursus 1927; Kunstakad. Kbh., freskosk. 1930, grafisk sk. 1939-40.
Travels
Hamburg 1929; Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien 1939; Norge, Sverige 1958; Italien 1965.
Occupations
Medl. af Charl. Forår censurkom. 1958-59; medl. af best. for Charl. Eft. 1959-61; af best. for Charl. Forår 1959-60.
Scholarships
Bielke 1939; Aug. Schiøtt 1942, 1952, 1954, 1956; Carlsons Pr. 1943, 1959; Ronge 1952; Poul S. Christiansen 1957, 1961, 1962; Arb. Kunstforen. 1959; Rigenstrup 1959; Ole Haslund 1962; Niels Larsen Stevns 1964; Den Fries Kunstnerlegat 1964; Stat. Kunstfond 1966-78; Alfred Benzons Pr. 1967; P.A. Schou 1970; Thorvaldsens Med. 1971; Kittendorf 1972; Konow 1975.
Exhibitions
KE 1928, 1930, 1933, 1937-38; Charl. Forår 1939, 1942, 1952, 1954-59, 1967-68, 1970, 1973, 1975; Å-udst. 1958; Nord. Kunst Heute, Hannover 1966; Modern Da. Art, Philadelphia 1967; Danese, Torino 1971; Natur og Menneske, Nikolaj, Kbh. 1973; Hverdagsmotiver, smst. 1974; Kammeraterne 1975; Da. kunst 1915-45, Kunstforen., Kbh. 1976. Separatudstillinger: Westend, Kbh. 1931; Gal. Dome, Kbh. 1956; Arne Bruun Rasmussen, Kbh. 1957; Athenæum, Kbh. 1957; Kunstforen., Kbh. 1971; Arbejdstegninger 1930-60, Gal. A gruppen, Kbh. 1976.
Artworks
Bølgeblikskur (1936, Herning Kunstmus.); Bølgeblikskur, Næstvedgade-Østbanegade (1932, Stat. Mus. for Kunst); Bølgeblikskur, Næstvedgade (1937, Nordjyll. Kunstmus.); Radiator (1940, Stat. Mus. for Kunst); Hjørnet af Landskronagade og Helsingborggade, Wessel og Vetts Farverier (1944, Vejle Kunstmus.); Gammelt jern (1947, Stat. Mus for Kunst); Industrivirksomhed, Nordhavnen (1957, Bedsted Centralsk.); Hjørnet af Landskronagade og Helsingborggade (1957, Stat. Mus. for Kunst); Tjærepapskur (1959, Bedsted Centralsk.); desuden grafik i Kobberstiksaml. og i Horsens Kunstmus.
Literature
Albert Mertz i: Kunst 5. jan. 1958, 130; Jørgen Fastholm i samme 9. maj 1959, 227-31; Albert Mertz i: Signum 3, 1962, 29, 33.
|